ECB's nye chef fastholder den ultralempelige pengepolitik, men sætter overvejelser om større ændringer i gang i næste måned.

Markedet var nærmest stendødt, da Christine Lagarde debuterede foran den globale presse i ECB-hovedkvarteret i Frankfurt.

En fuldt forståelig mangel på reaktion på de første ord fra Lagarde, der i sine indledende bemærkninger lød som en klon af sin italienske forgænger, Mario Draghi. Hovedbudskabet er uændret, nemlig at ECB's pengepolitik vil være ekstremt lempelig, så længe det er nødvendigt, for at centralbanken kan opfylde sit mandat om at sikre prisstabilitet.

"Lagarde fik en meget solid debut. Det står klart, at ECB har en ny præsident, der er meget dygtig til pressekonferencer. Hun understregede, at hun har sin egen stil, og at vi ikke skal overfortolke forskelle i sprog og stil sammenlignet med hendes forgænger," kommenterer Nordeas analytikere.

Anders Svendsen og Andreas Steno Larsen fra banken peger bl.a. på, at Christine Lagarde ikke "kom med så detaljerede og præcise svar som hendes forgænger, men at det er for tidligt at vurdere, om det er, fordi hun ikke er økonom eller kun har en måneds erfaring sammenlignet med Draghis otte år."

Men som udgangspunkt kunne den nye ECB-chefs indledende bemærkninger være skrevet og udtalt af Draghi. Det betyder, at der på kortere sigt, og det vil sige indtil mindst udgangen af 2020, ikke er udsigt til forandringer, og at man er parat til nye lempelser, hvis det bliver nødvendigt.

Derimod gik Lagarde straks, uden at have fået nogen spørgsmål, i gang med at fortælle om det såkaldte strategiske review af ECB's pengepolitik. "Det er på tide, det sker - den seneste evaluering var for 16 år siden i 2003," siger hun.

Lagarde har tidligere nævnt, at klimaforandringer skal indgå i ECB's pengepolitik. I betragtning af, at mange andre centralbanker efterhånden peger på, at klimaforandringer er ensbetydende med store risici for den finansielle stabilitet, er det ikke overraskende.

Voksende ulighed

Men torsdag pegede hun også på, at voksende ulighed - som flere i finansbranchen i bl.a. USA frygter kan føre til revolutioner - skal inddrages i evalueringen. Det samme skal også den teknologiske udvikling, hvor Lagarde bl.a. peger på, at der er "en stor efterspørgsel efter en digital valuta, som ECB skal besvare" i form af en såkaldt stablecoin, der i modsætning til bitcoin og andre helt uafhængige kryptovalutaer har garanter bag sig.

Spørgsmål, der kunne have bragt Lagarde på glatis, blev afvist med direkte charme.

"Jeg ved, præcis hvor det er, du vil have mig hen," lød det til en reporter fra Wall Street Journal, der bl.a. borede i den interne uenighed i Styrelsesrådet, der har præget de seneste måneder. En større gruppe af de nationale centralbankchefer har kritiseret den seneste rentenedsættelse og den nye runde med QE (kvantitative lempelser), der blev vedtaget i september.

"Jeg er hverken en høg eller en due, snarere en klog ugle," svarede Lagarde på spørgsmål og afparerede diplomatisk med, at hun vil sikre så stor enighed som muligt i Styrelsesrådet, hvorefter hun forventer, at alle "efterfølgende er enige om centralbankens beslutninger".

Også voksende kritik af de såkaldte sideeffekter af den lempelige pengepolitik med en rente på -0,50 pct. blev afvist.

"Hun understregede, at finansieringsomkostningerne er faldet, og udlånene er vokset. Hun synes i øjeblikket ikke at være særligt bekymret over de uønskede effekter," skriver Nordeas analytikere. Sideeffekterne af de negative renter er bl.a., at bankerne har sværere ved at tjene penge på rentemarginalen.

Nordea venter, at der til marts igen kommer en rentenedsættelse på 10 basispunkter til -0,60 pct., og at man fordobler obligationsopkøbene til 40 mia. euro om måneden.

"Det er, fordi vi venter flere skuffelser på både inflation og vækst i de kommende måneder," skriver Anders Svendsen og Andreas Steno Larsen.

Men Christine Lagarde er svagt optimistisk i forhold til handelskrigen mellem Kina og USA og peger på vækst i eurozonen på 1,6 pct. af bnp i 2022.