Oven på kviklånsindgreb i 2020 har en række selskaber forladt det danske marked. Senest en af de helt store aktører
Tak for dit besøg. Vi er ophørt med at udstede lån.
Sådan lyder meldingen, hvis man i dag går ind på kviklånshjemmesiden Vivus, og heller ikke hvis du besøger hjemmesider som Zaplo, Simbo eller Kronelånet, kan du som tidligere få lov til at optage et hurtigt lån.
Siden erhvervsminister Simon Kollerup (S) i sommeren 2020 indførte en lov med et de facto loft over åop på 25 pct., er det ene selskab efter det andet nemlig lukket ned i Danmark.
“Vi kan se, at der er rigtig mange af dem, der ikke er i markedet længere. Forklaringen ligger jo nok i – som vi også forudsagde i høringsfasen – at forretningsmodellen ikke hænger sammen, hvis man skal låne under 20.000 kr. ud. Af den simple årsag, at der simpelthen er så mange omkostninger ved at starte et lån op,” siger formand i Dansk Kredit Råd, Mikkel Winston.
Dansk Kredit Råd har haft en række af kviklånsfirmaerne som medlemmer i underforeningen Digitale Långivere, men sidste år lukkede Digitale Långivere ned, netop fordi mange af selskaberne har droppet Danmark.
“Det er faktisk noget nemmere at sige, hvem der er tilbage, frem for hvor mange der har forladt markedet. Det er jo kun de store forbrugslånere, der er ejet af udenlandske banker, der nu kan lave en forretning på det,” siger Mikkel Winston.
I 2019 opgjorde Børsen syv af de større selskaber på markedet for kviklån, som stod for en samlet bruttofortjeneste på 373 mio. kr. I dag ser kun tre af selskaberne fortsat ud til at udbyde lån, og den samlede bruttofortjeneste røg i 2020 ned på 268 mio. kr. – et tal, der må ventes at falde mere, når 2021-regnskaberne lander.
Simon Kollerup udtaler i en mail, at han ikke er overrasket over udviklingen, hvor ÅOP-loftet ifølge ham har skabt “tryggere rammer”.
Russisk bagmand
Særligt opsigtsvækkende er det, at selskabet 4finance i februar har lukket for nye udlån i Danmark. Selskabet er et af Europas største inden for de hurtige forbrugslån og har fra basen i Letland opereret i 11 lande. 4finance's reelle ejer hedder Vera Boiko, som er et familiemedlem til den russiske milliardær Oleg Boyko, der bl.a. har optrådt som oligark på de amerikanske sanktionslister, og Politiken har tidligere beskrevet, hvordan 4finance reelt skulle være drevet af Oleg Boyko via Malta.
Her i landet står 4finance bag hjemmesiderne Vivus og Zaplo, som på toppen i 2019 havde 32 ansatte og indkasserede et overskud på 107 mio. kr. Børsen har på forskellig vis forsøgt at komme i kontakt med selskabet om deres stop for nye udlån, men uden held.
I Finanstilsynets register er der 20 selskaber med licens til forbrugslånsvirksomhed, men det dækker bl.a. over fire billeasingselsskaber, afbetalingsvirksomheder samt underselskaber for tre større banker. Hvis du i stedet søger efter et kviklån online, finder du ofte frem til hjemmesider med relation til L'easy, norske Norwegian Bank, spanske Santander eller franske BNP Paribas. Det er altså fortsat muligt at få de hurtige lån, men nu til en åop under 25 pct.
“Vores umiddelbare billede er, at vi har fået et sundere marked efter den her regulering. De helt vilde lån med op mod 800 pct. i åop er væk, og det er stadig muligt at få forbrugslån,” fortæller seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, som følger markedet tæt.
En række af de nævnte banker er medlem af foreningen Finans & Leasing, hvor direktør Christian Brandt fortæller, at de accepterer ÅOP-loftet, men er imod reglerne for markedsføring.
“Det er meget problematisk, at man foretog en sammenkædning mellem ÅOP-loftet på 25 pct. og det at markedsføre sig. Det er bizart. For du kan ikke have virksomheder, som ikke må reklamere for deres produkter i et markedsbaseret samfund,” siger han.
