ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Korruptionsmistanke, ratepres og kæmpe kursnedtur: Her er tre aktier i fokus på stor udbyttedag

C25 åbner fredag med et plus på 0,1 pct. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix
C25 åbner fredag med et plus på 0,1 pct. Arkivfoto: Ritzau/Scanpix Ritzau Scanpix

Københavns Fondsbørs slår dørene op til ugens sidste handelsdag med et marginalt plus på 0,1 pct. Efter 30 minutters handel er indekset i rødt og falder 0,4 pct. Det sker efter, at det danske eliteindeks de seneste fire handelsdage er gået tilbage med ca. 4 pct.

Fredag er store udbyttedag, hvor retten til udbyttet for 2021 fragår en række danske aktier.

I C25 udbetaler Novo et udbytte på 6,9 kr. pr. aktie svarende til 0,9 pct. af aktiens kursværdi. Uden for eliteindekset fragår der i Simcorp et udbytte på 7,5 kr. pr. aktie, for Nordea er det 5,13 kr. pr. aktie, i Topdanmark er det 34,5 kr. pr. aktie, Sydbank 12 kr. pr. aktie og til sidst fragår også retten til udbyttet i Norden på 18 kr. pr. aktie. Det viser en opgørelse, som nyhedsbureauet Marketwire har foretaget.

I fredagens handel kan en række aktier løbe med opmærksomheden:

Carlsberg

Investorerne vil måske genoverveje deres investering i Carlsberg,efter Berlingske kan fortælle,at der er en korruptionsmistanke mod selskabet i Belarus.

“Carlsberg har selv tidligere undersøgt problemet, men vil nu køre processen en gang mere. Samlet har man en markedsandel på ca. 30 pct. i Belarus, men ift. samlede virksomhed er det under 1 pct. af omsætningen,” skriver Lars Hytting, aktiechef hos Artha Kapitalforvaltning, i sin morgenkommentar

Carlsberg får i forvejen i øjeblikket kritik for ikke at trække sig ud af selskabets aktiviteter i Rusland. Aktien har været hårdt ramt siden krigen, hvor ca. 21 pct. er barberet af selskabets markedsværdi.

A.P. Møller-Mærsk

Mærsk-aktierne fik kursprygl i handlen torsdag, hvor B-aktien faldt 5,2 pct., og medvinden fra stigende fragtrater er aftagende. Fredag beretter Marketwire om, at priserne på containerfragt for tiende uge i træk falder fra rekordniveauet i første uge af 2022.

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en stribe destinationer verden over, er den seneste uge faldet 2,3 pct. til 4434,07.

Fragtraterne er igennem lang tid blevet presset i vejret af massiv efterspørgsel kombineret med globale flaskehalse og mangel på containere på grund af coronapandemien.

Mærsk kunnefredag i Børsen fortælle, at selskabet vil klare sig igennem udfordringerne, der kommer som følge af massive coronanedlukninger i Kina, der er indført efter nye omikronudbrud.

De nye nedlukninger skaber et stort pres på de i forvejen svækkede globale forsyningskæder. Overraskende tyder det på, at logistikkæderne ud af landet er forholdsvist upåvirkede, på trods af smitteudbrud i flere af Kinas meget vigtige millionbyer.

Ambu

Ambu-investorerne sprudler formentlig ikke ligefrem af glæde, for aktien har alene i 2022 mistet tæt på 45 pct., og i går ramte aktien efter endnu et fald til kurs 96. Det er noget af en rutsjebanetur fra den tidligere rekord i kurs 354,8, som aktien ramte så sent som 27. april sidste år. Aktiekursen er svundet ind med 73 pct. fra det niveau.

“Det er suk med suk på. Der skal virkelig graves dybt for at finde noget positivt frem, og allerede her i første kvartal er der hak i tilliden og frygt for en nedjustering (den kommer!),” skriver Lars Hytting i sin morgenkommentar.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis