Pengesedlen kan føres tilbage til 600-tallets Kina. Den har undergået utallige forandringer siden, og nu kan tiden snart være inde til en digital version. Citat

Der ser ikke ud til at vente en revolution af pengesystemet, en udfasning af kontanter eller en kopi af kryptovalutaen bitcoin, men i stedet det næste digitale skridt i pengenes evolution. En række centralbanker i Europa, USA og Asien er i færd med at udvikle en ny slags penge – digitale valutaer – der meget vel kan blive en realitet inden for nogle år. Centralbanker udsteder i dag kontanter til forbrugere og virksomheder og reserver til bankerne, som så danner grundlag for den private pengeskabelse i form af indlån.

Det er uklart, hvordan digitale centralbankvalutaer præcist skal udformes, men det ser ud til, at det bliver en blanding af de to slags penge. De vil være garanteret af staten ligesom kontanter og være digitalt tilgængelige, som bankindlån er blevet det. Behovet for en digital valuta lader først og fremmest til at handle om centralbankernes eksistensberettigelse. De har til formål at levere sikre penge til samfundet i et omfang, der skaber stabil prisudvikling.

Nogle centralbanker, f.eks. den canadiske, reagerer på den mulige konkurrence fra privatudstedte digitale valutaer fra eksempelvis Facebook, mens andre, som den svenske, forholder sig til faldende efterspørgsel efter kontanter. I Sverige er den cirkulerende mængde kontanter faldet støt de seneste ti år. Det har nu nået et punkt, hvor kun omkring 2 pct. af den private sektors pengebeholdning udgøres af kontanter – den resterende del er bankindlån. For 20 år siden lå andelen på over 10 pct.

En lignende tendens kan man spore i Nordens andre lande, mens billedet er et helt andet i euroområdet og USA, hvor kontanter fortsat spiller en væsentlig rolle. Hvad der præcis motiverer centralbankerne varierer, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er for at ændre overordnede rammer for pengepolitikken. Den pengepolitiske målsætning vil fortsat være 2 pct. inflation i euroområdet, USA og mange andre steder eller fastkurspolitik, som vi fører herhjemme.

Centralbankerne er ikke lige langt i deres overvejelser. I euroområdet gør man sig i øjeblikket indledende tanker, i Storbritannien har man lagt sig fast på de overordnede rammer, og enkelte steder tester man allerede en digital valuta. Fakta

Det gør Sverige f.eks. med e-kronaprojektet. Bank for International Settlements, også kendt som centralbankernes centralbank, er i færd med at åbne innovationscentre i flere storbyer, heriblandt Stockholm, for at kunne understøtte den teknologiske udvikling hos centralbankerne. Selvom udviklingen er i gang, er der fortsat en række centrale spørgsmål, der mangler svar på.

Blandt andet, hvem skal have adgang til digitale centralbankvalutaer og i hvilket omfang? Skal de forrentes? Og skal de kunne benyttes i internationale transaktioner? Problemstillinger, som vi bliver klogere på i den kommende tid.