Kryptovalutaer er eksploderet under pandemien. Både som spekulationsobjekter og samtaleemner. I januar 2020 var den samlede markedsværdi af alle kryptovalutaer ca. 200 mia. dollar. I dag er det 2500 mia. dollar – mere end en 12-dobling på under to år.

Lige pludselig begynder kryptovalutaer virkelig at fylde noget i landskabet. De 2500 mia. dollar svarer nogenlunde til alle udestående fysiske dollar-kontanter – og til ca. 13 pct. af amerikansk M2-pengemængde.

Eller, hvad der måske er vigtigere, væksten i værdien af alle kryptovalutaer over det seneste år har været så voldsom, at det formentlig hæver global pengemængdevækst med 2-3 procentpoint – hvis kryptovaluta blev inkluderet i den globale pengemængde. Og det giver god mening at gøre det.

Dermed begynder kryptoaktiver at være store nok til at have en potentiel indvirkning på verdensøkonomien. En samlet gevinst på 2300 mia. dollar skabt ud af den blå luft er ikke ingenting. Selv hvis man antager, at kun en lille brøkdel af gevinsterne kommer ud i løbende forbrug, vil det have en virkning. Krypto er med andre ord ved at blive voksen, i den forstand at vi nærmer os, at kryptovalutaer ikke bare kan ignoreres som et makroøkonomisk fænomen.

Hidtil har regeringer, finanstilsyn og centralbanker i de fleste lande taget en ret afslappet holdning til udviklingen af det, der i praksis er helt ukontrollerede parallelle private valutaer. Det skyldes formentlig en underliggende cost-benefit-analyse: På den negative side er kryptovalutaer selvfølgelig en trussel mod staternes pengemonopol. Det er penge, man ikke kan kontrollere, og som man end ikke kan følge.

På den positive side er kryptovalutaer en finansiel innovation, der potentielt kan forny og forbedre penge og transaktioner. Krypto er en lovende teknologi langt ud over den finansielle sektor, som har potentialet til at revolutionere store dele af markedsøkonomien.

Indtil videre har det sidste opvejet det første – og kryptovalutaer er på tålt ophold. Så længe krypto ikke rigtigt betyder noget i økonomien, og ikke rigtigt bliver brugt til mange egentlige økonomiske transaktioner, så truer de ikke staternes pengemonopol. Det er med andre ord et billigt eksperiment at lade kryptovalutaer vokse og udvikle sig.

Men efterhånden som kryptovalutaerne vokser, kommer det måske også til gradvist at tippe den cost-benefit-analyse. Når det begynder at stå klart, at kryptovalutaernes vækst påvirker økonomien og ultimativt den pengepolitiske transmission, vil piben få en anden lyd. Det varer ikke længe, før centralbanker og regeringer i den vestlige verden begynder at stramme garnet og se lidt mere kritisk på kryptovalutaer som tilladt og accepteret betalingsmiddel.

Det bliver ikke enden på kryptovalutaerne – og det bliver måske end ikke negativt for krypto-kurserne. Bitcoin har fint overlevet skiftet i den kinesiske holdning for eksempel. Men lur mig om private kryptovalutaer nogensinde får lov til at være en rigtig konkurrent til statsudstedte valutaer.