ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jyske Bank står til at løbe med bankjuvel: Aktien får hug

Anders Dam i spidsen af Jyske Bank ligner en vinder i slaget om Handelsbanken. Arkivfoto: Tor Birk Trads
Anders Dam i spidsen af Jyske Bank ligner en vinder i slaget om Handelsbanken. Arkivfoto: Tor Birk Trads

Siden oktober sidste år har ét emne især fyldt meget i banksektoren i Danmark: Svenska Handelsbanken satte pludseligt og uventet sin danske (og finske) forretning til salg.

De 600 medarbejdere, 42 filialer og ikke mindst knap 80 mia. kr. udlån i Danmark har fået de fleste bankdirektører til at slikke sig om munden.

Nu tyder meget på, at det bliver Jyske Bank med hovedsæde i Silkeborg, der løber med sejren i en af de største handler herhjemme i årevis.

I hvert fald er et konsortium bestående af Spar Nord, Nykredit, Arbejdernes Landsbank samt Vestjysk Bank ikke længere en del af forhandlingerne med den svenske bank, der har hovedsæde i Stockholm. Talcitat

Det erfarer Børsen fra flere af hinanden uafhængige kilder med kendskab til processen.

Det var Jyske Bank og konsortiet, der ifølge Børsens oplysninger har været med længst i opløbet om at købe Handelsbanken.

Hos Nykredit, Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank har man ingen kommentarer.

Kurshug

I Jyske Bank ønsker man heller ikke at kommentere. Men aktiemarkedet sendte fredag et tydeligt signal i forhold til det mulige opkøb.

Jyske Banks aktie faldt 10,1 pct. til kurs 370,00 kr.

Ifølge Per Hansen fra Nordnet og flere andre spekulerer markedet nemlig i, at Jyske Bank skal ud i en kapitaludvidelse for at have råd til at købe Handelsbanken, der er vurderet til at have en pris på et højt etcifret milliardbeløb.

Jyske Banks storejer BRF Holding ønskede over for Børsen ikke at kommentere på fredagens udvikling.

“Den beslutning ligger i Jyske Banks ledelse og bestyrelse. Vi ejer ca. 25 pct. af banken og afventer deres beslutning,” siger Lars Munch, bestyrelsesformand i BRF Holding.

Lars Munch fortæller, at BRF heller ikke er blevet spurgt, hvad de tænker om et eventuelt opkøb af Handelsbankens danske forretning.

Udbytterest

Fredag morgen udsendte Spar Nord en meddelelse, hvori den kundgjorde, at en udbytterest, der lå over fra 2021, skal udbetales 17. juni. Bankens bestyrelse havde i forbindelse med årsregnskabet ellers besluttet sig for at reservere de 2,5 kr. pr. Spar Nord-aktie til et eventuelt virksomhedsopkøb i første halvår af 2022.

“Inden du kommer for godt i gang, så kan jeg ikke sige mere end det, der står i fondsbørsmeddelelsen,” siger Lasse Nyby til Børsen.

I har meldt klart ud, at de penge skulle bruges til et virksomhedsopkøb?

“Det var i hvert fald det, vi reserverede dem til og baggrunden for, at bestyrelsen traf en beslutning om ikke at udbetale 5 kr. (men kun halvdelen,red.). Man reserverede dem med henblik på, at de eventuelt skulle bruges i forbindelse med et virksomhedsopkøb,” siger topchefen.

Så opkøbet er aflyst?

“Bestyrelsen har, som det står i meddelelsen, vurderet, at der nu ikke længere er behov for at tilbageholde udbytte. Så må du lægge det, som du vil,” siger Lasse Nyby.

Hvis det er aflyst, hvorfor så ikke melde det ud?

“Det, vi kan melde ud, det er det, der står i meddelelsen. Så må du tolke ud fra det, som du gerne vil,” siger Lasse Nyby.

Størst behov i Silkeborg

Det har tidligere været fremme, at flere banker har været på strandhugst blandt Handelsbankens medarbejdere.

IRingkjøbing Landbobankkaprede man for øjnene af byderne på Handelsbanken tidligere en stor del af Handelsbankens medarbejdere, der arbejder med rådgivning af velhaverkunder.

Allerede før jul kunne Børsen dog fortælle, at flere banker havde forsøgt at hente ansatte i Handelsbanken. De var dog blevet tilbudt en blive-bonus for at blive i jobbet.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis