Allerede engang i starten af juni stod det klart for Lars Thuesen, serieinvestor, ejer af blandt andet Basisbank og medstifter af flyselskabet Jet Time, at han ville blive nødt til at lukke sit selskab.
Coronapandemien betød, at han måtte sende selskabet i konkurs og vinke farvel til en personlig investering på omkring 100 mio. kr. af sine egne penge – og yderligere ca. 90 mio. fra medinvestorer. – som selskabet har fået i lån fra ejerne.
“Et charterflyselskab tjener alle sine penge fra juni til august. Resten af året er sådan set tilsætning. Og da regeringen først forlængede de skrappe rejsevejledninger og senere besluttede, at der ikke skulle være særlige hjælpepakker til vores del af luftfarten, så var det ret nemt at regne resten ud. Håbet var ude – det kunne man nemt regne ud på bagsiden af en kuvert,” siger han.
Uopsigelige flykontrakter
Regnestykket, som man ikke krævede en regnemaskine for at lave, lyder sådan her i kort form: Ti fly ud af en flåde på 11 var leasede hos flere forskellige leasingselskaber. Det skete – som det er kutyme i luftfart – på lange, uopsigelige kontrakter. Så Jet Time havde nul indtægter, men skulle hver måned sende 2 mio. i leasingydelse til flyejerne – vel at mærke pr. fly.
“Har du en privat leasingbil, kan du sige kontrakten op med et varsel. Men det kan vi ikke i luftfart,” forklarer Lars Thuesen.
Andre flyselskaber har under coronaen haft hver deres løsning på problemet med uopsigelige leasingaftaler for fly, som er blevet normen i branchen. Norwegian kunne eksempelvis som børsnoteret selskab overtale deres leasingpartnere til at hjælpe ved at stikke dem en stor aktiepost, som de stadig kan handle på børsen.
“Men det kan Jet Time ikke. Vi havde kun konkurs og så en genåbning i et nyt selskab med nogle andre aftaler som mulighed,” forklarer Lars Thuesen.
Man kan se af cvr-registret, at det nye Jettime A/S blev stiftet allerede den 8. juni. Siden da har der været intense forhandlinger om nye aftaler, der gør det muligt for et nyt charterflyselskab at genopstå, men med langt mere fleksible aftaler, hvor de kan skrue op og ned for størrelsen af flåden, alt efter hvad der er passagerer og arbejde til.
“Halvdelen af vores partnere sagde ja. Resten sagde nej og bad om at få flyene tilbage. Det er heller ikke nogen god situation for dem, for ingen har rigtig brug for at leje fly. Men det ville de hellere, og så har vi fløjet disse fly hen, hvor de ønskede det.”
Lars Thuesen valgte, da hele operationen med konkurs og nyt selskab blev offentliggjort, at være uhørt åben om hele sagen.
“Hvad har de tørret af?”
Hvor mange andre firmaejere havde fløjet under radaren, fremlagde han, hvor mange penge Jet Time har fået i coronastøtte (ca. 80 mio. kr.), sit eget mobilnummer til brug for interview – og endda cvr-nummeret på det nystiftede selskab, hvor de 400 arbejdspladser skal videreføres. Hvorfor det?
“Fordi jeg er udmærket klar over, at det er en opsigtsvækkende transaktion, og at mange vil tænke “hvad har de nu tørret af?” Så er det bedre at lægge det hele frem. Jeg ved, at vi har gjort det her ordentligt og betalt for de ting, der er ført med over i det nye selskab. Vi har ikke kørt noget væk midt om natten,” siger Lars Thuesen, der også vurderer, at der stadig er penge – ca. 100 mio. kr. – i likvide midler til at dække medarbejdernes opsigelsesløn i det gamle Jet Time.
Lars Thuesen kalder nogle gange sig selv for en “risk kapitalist” – et begreb, han har hentet fra sine tidligere arbejdsår i Sverige.
“Det er én, der køber ting med en indbygget stor risiko, fordi de tror, at de kan forvandle det til noget positivt og give en gevinst til ejerne. Og det tror jeg, at jeg kan.”
Høj risiko fascinerer
Men hvorfor så luftfart igen-igen? Især nu hvor mange af de rejseselskabskunder, som et nyt Jettime skal leve af, også har egne, klemte flyselskaber med alt for lidt at lave?
“Jamen, at genstarte er også en betydelig risiko. Men vi tror, at mange rejsearrangører i fremtiden vil ud af fly og ind i hoteller i stedet. Det sker ikke i morgen, men det er den trend, vi ser. Jeg kan ikke garantere, at det lykkes. Luftfart er højrisiko. Det fascinerer mig – jeg kan ikke forklare hvorfor,” siger Lars Thuesen.
