En enkelt, tre dage gammel sætning i en henvendelse fra en pensioneret ingeniør i min mailboks, fortæller ufatteligt meget om historien bag kryptovalutaer og blockchains.

Manden skrev, at hans aktiedepot “kun var steget 14 pct. i løbet af årets første tredjedel, og jeg ønsker mere fart og spænding.” Derfor blev han aktiv i den nye og spændende kryptoverden.

Men pas på, med hvad du forventer dig af denne verden af kryptovalutaer, non-fungible tokens, stabelcoins, cbdc'er og meget andet godt. Onsdag bød på historisk megen fart og spænding for alle pengene, uanset om pengene udmåles i fiat-valutaer fra anerkendte centralbanker eller i tokens – decentraliserede valutaer – der i skeptikernes udlægning blot er en computerkode uden iboende værdi.

Skeptikernes mistro er i voksende grad blevet gjort til skamme siden det seneste crash i 2017. Alene værdien af de syv største kryptovalutaer er på mindre end et år steget fra ca. 260 mio. dollar til i omegnen af 2 billioner dollar. Efter onsdag noget mindre.

Størst er fortsat bitcoin på trods af insidernes prognoser om, at den bliver overhalet af andre kryptovalutaer som især ether. Mest bemærkelsesværdigt er dogecoin, som ingen afviser blev født som en vittighed, men som i markedsværdi i år toppede på over 80 mia. dollar, mere end værdien af tre fjerdedele af hver af de producerende virksomheder, der er noteret i det ledende amerikanske aktieindeks S&P 500. Dogecoin er steget med astronomiske ca. 10.000 pct. alene i 2021. Onsdag blev den ca. halveret.

Hvad dogecoin kan og skal anvendes til, står hen i det uvisse. Vittighedsvalutaen fik medløb først af rapperen Snoop Dogg og derefter af Tesla-chef Elon Musk. Siden red den højt på en velviljebølge på de sociale medier. Lige indtil Elon Musk, i en ny rolle som vært på tv-programmet Saturday Night Live, kom for skade at sige “ja”, til at dogecoin var et fupnummer: Fluks faldt kursen ca. 35 pct.

Markedskedsomhed

Hype er et faktum i denne verden, hvad enten det er op eller ned, i kombination med hvad Matt Levine, klummeskribent for Bloomberg Opinion, har døbt “boredom market hypothesis.”

Det forholdsvist enkle faktum at mens millioner af mennesker under coronanedlukningerne har været bundet til deres hjem, har de ikke kunnet bruge penge på f.eks. biografer og sportsbetting – fordi meget sport var aflyst – og i begyndelsen af pandemien gik aktierne mest ned, så man kastede sig over kryptovalutaer. Eller Gamestop-aktier.

Alt kunne klares fra mobilen, og de voldsomme fluktuationer fik pulsen i vejret på pandemidvaske kroppe. Samtidigt sendte præsidenterne Trump og Biden relativt store checks direkte ud til amerikanerne, hvoraf en del gik direkte til investeringer.

Alligevel kan ingen troværdigt kalde bitcoin og kryptovalutaer for en døgnflue affødt af investeringsmæssig kedsomhed. Seriøse pengemænds interesse er simpelthen for stor. For ikke at tale om de hackere, der i forrige uge blokerede for en stor olierørledning i USA. De krævede – og fik – udbetalt deres løsesum på 5 mio. dollar i bitcoin. De er så nu 30-40 pct. mindre værd.

De etablerede aktører har for længst meldt sig ind i spillet. Coinbase er blevet noteret på børsen i USA, flere porteføljeforvaltere tilbyder investeringer i krypto og investeringer i derivativer med bitcoin og andre kryptovalutaer som underliggende aktiver formelig eksploderer. På de travleste dage i år er der omsat for over 200 mia. dollar i den form for væddemål på kursudviklingen – uden at investorerne altså behøver at købe de underliggende kryptovalutaer.

Skeptikerne vil her fortsat hævde, at det udelukkende skyldes spillelyst og pengerigelighed. Et langvarigt eksperiment udi “the greater fool theory” eller et Ponzi-spil: at det intet gør, at et aktiv ser dyrt ud, hvis nogen vil betale mere for det, end du selv betaler. Som en kommentator på The Independent skriver, uanset at han har dækket bitcoin siden dens fødsel: “Hvad har den så egentlig skabt? Svaret er selvfølgelig: basalt set ingenting. Og derfor er verdens mest handlede kryptovaluta basalt set uden værdi.”

I modsætning til andre banebrydende idéer og gode forretninger som Amazon, Expedia og Ebay. I hans opfattelse vil bitcoin, på grund af de enorme prisudsving, aldrig blive den guldlignende sikring mod inflation, andre hævder, den er.

Flaget på halv

Alligevel er der storbanker som amerikanske Citi, der for knap to uger siden fortalte omverdenen, at de overvejer at tilbyde kunderne handel, finansiering og depoter i kryptovalutaer. Ikke i dag eller i morgen, men bankens globale valutachef, Itay Tuchman, siger til ft.com, at han ikke er bange for at komme for sent til toget, fordi “krypto er kommet for at blive, og vi er kun i begyndelsen af markedet. Det er ikke et rumkapløb, der er plads til mere end ét flag.” Onsdag var flaget nærmest på halv.

En analyse fra Citi om kryptovalutaernes gyldne fremtid blev af ft’s specialist på området, Jemima Kelly, tilbagevist som “flovt, dårligt”, fyldte over 108 sider med “allerede omdiskuterede påstande og absurde statistikker, genbrugt fra websites som 99bitcoins.com.” Altså ingen uhildet analyse.

Tilsvarende angriber Jemima Kelly en analyse fra Deloitte, hvor man bl.a. anpriser bitcoin, fordi 2300 virksomheder i USA accepterer valutaen. Det kan lyde af meget, men det nævnte tal udgør altså kun 0,007 pct. af de 31 mio. erhvervsvirksomheder, og man kan forestille sig, skriver Kelly, at mange eller de fleste af de 2300 er “krypto- eller blockchain-fokuserede.”

Så hvad skal man tro? Svaret er bl.a., at 80 pct. af verdens centralbanker – bl.a. Fed, ECB, Bank of England – er undervejs med at lancere cbdc'er, dvs. egne digitale valutaer. I Kina er de allerede i omløb for bl.a. at sikre finansiel stabilitet. Interessant at Kina også er først til at true med regulering.