Men i Bank for International Settlements (BIS), der agerer bank for alle verdens centralbanker og leder for verdens internationale monetære og finansielle samarbejde, får de ellers udskældte valutaer en række komplimenter med på vejen.
“De har helt sikkert fået os til at tænke anderledes på det her område. Set fra mit perspektiv har det bidraget med meget positivt,” siger Agustín Carstens, der er præsident i BIS.
Ifølge Carstens viser borgernes lyst til at engagere sig i kryptovaluta nemlig, at der i samfundet er en efterspørgsel på ny teknologi og innovation. Og den efterspørgsel skal centralbankerne nu imødekomme ved at udstede digitale valutaer – de såkaldte cbdc'er.
“Idéen her er at komplimentere andre betalingssystemer, som er tilgængelige og udbydes af kommercielle banker eller andre betalingsløsningsudbydere,” siger han.
BIS blev grundlagt i 1930 med det formål at koordinere erstatningsbetalingerne efter Første Verdenskrig. Efter Anden Verdenskrig fik organisationen også til opgave af opbevare officielle valutareserver og blev derved centralbankernes centralbank.
Også i nyere tid har BIS haft afgørende roller. Efter finanskrisen i 2008 var det BIS, der udarbejdede fundamentet for den nye internationale regulering, der skal forhindre en gentagelse.
â‹Nye digitale penge
Når man i BIS ser stort potentiale i en centralbankudstedt digital valuta, så skyldes det ikke alene udbredelsen af kryptovaluta. Det handler i høj grad om at sikre, at private forbrugere også i fremtiden skal have en betalingsmulighed, som er udstedt af centralbanker.
I dag betaler man som forbruger med centralbankpenge, når man benytter kontanter. Betaler man derimod med et kreditkort, så betaler man med sit bankindskud og dermed penge, som udstedes digitalt af en kommerciel bank eksempelvis Danske Bank.
Men brugen af kontanter er i en årrække faldet drastisk i flere vestlige lande og i takt med, at ny teknologi og digitaliserede løsninger vinder frem, skal centralbankpengene også opdateres, så de er tidssvarende, lyder meldingen fra Agustín Carstens.
“Det er ikke et spørgsmål om at udvikle en ny slags penge. Det handler om at udvikle de penge, vi har tillid til i dag, så de fungerer i et teknologidrevet samfund, hvor forbrugerne har andre behov,” påpeger han.
I konkurrence med krypto
Men selvom centralbankernes øverste chef nu varsler nye innovative penge, som kan tage afsæt i samme teknologi som kryptovaluta, er der en afgørende og væsentlig forskel på de to typer valuta.
Modsat kryptovaluta, der tilstræber at fungere decentralt, så ingen central aktør har kontrollen med valutaen, er cbdc'er udstedt og styret af en centralbank.
Alligevel mener BIS-chefen, at cbdc'er kan konkurrere med kryptovaluta.
“Det tror jeg, fordi centralbankerne har mandat. De har retssystemet i ryggen, og så har de den institutionelle styrke til at udstede penge på en måde, så det får værdi for borgerne,” siger han.
Carstens anerkender, at decentralitet også kan have en værdi i sig selv for flere forbrugere, men han er ikke bange for, at den efterspørgsel kan udkonkurrere digitale penge udstedt af centralbanker.
“Vi kan ikke fornægte, at der er mange mennesker i samfundet, som gerne vil have decentraliserede penge, som ikke er udstedt af en central myndighed. Men vi har også set, at decentraliseringen i stor grad har været fiktiv, fordi de, som leverer den operative platform, i sidste ende er dem, som bestemmer spillereglerne,” understreger han.
Ikke en realitet
Selvom BIS-formanden ser stort potentiale i digital valuta udstedt af centralbanker, har ingen vestlige centralbanker på nuværende tidspunkt udstedt en digital udgave af deres nationale valuta. I Nationalbanken, der er den danske centralbank,ser man ikke potentiale i en forbrugervendt digital udgave af kronen, og man har derfor ikke iværksat en udviklingsproces.
Det har man derimod i Riksbanken – den svenske centralbank.Her har man arbejdet på en såkaldt e-krona i seks år, og hvis valutaen i efteråret 2022 får et endeligt politisk 'go', så forventer Riksbanken, at valutaen kan benyttes af borgerne i løbet af fem år.
Men selvom udsigterne er lange, og nogle centralbanker ikke ønsker at deltage for nuværende, så er Agustín Carstens sikker på, at cbdc'er vil blive en realitet.
“De vil komme, men vi skal først være helt sikre på, at systemet er skudsikkert. Vi har ikke råd til samfundsmæssigt, at det her ikke virker,” siger han og tilføjer:
“Modsat kryptovalutaer har vi ikke mulighed for at eksperimentere i markedet – det skal bare virke, og det skal være det bedste i klassen, når det udstedes af en centralbank.”
Udviklingen og udstedelsen af cbdc'er sker i de enkelte centralbanker, men BIS har nedsat innovationsafdelinger fem steder i verden, som blandt andet hjælper og rådgiver centralbankerne i, hvordan de gør det bedst.
