Erhvervslivets ledere ser ind i et nyt ledelsesunivers i 2022; et mere krævende, et mere uforudsigeligt og et mere risikabelt ledelsesunivers, end mange ledere har været vant til.
Det år, som vi snart lægger bag os, har budt på en række nyheder, som tilsammen sender et signal om en bredere ledelsesdagsorden.
Topcheferne Søren Skou, A.P. Møller-Mærsk, og Lars Fruergaard Jørgensen, Novo Nordisk, trak i regnbuefarvede T-shirts som sponsorer for World Pride 2021.
â‹I landbrugsvirksomheden Danbred måtte en bestyrelse med ni medlemmer – alle mænd og alle med en mangeårig og indadvendt baggrund i landbruget – gå af efter at have fejlhåndteret en sag om krænkende adfærd hos direktøren.
Ved de olympiske lege i Tokyo deltog en transkønnet vægtløfter hos kvinderne og udløste en svær diskussion om balancen mellem hensyn til personlig identitet og hensyn til fairplay.
Senest har Berlingske Media og B.T. været igennem et langt og belastende forløb om chefredaktørens tidligere krænkelser, og virksomheden fik først luft, da chefredaktøren valgte at gå af.
Kravene skærpes
Disse begivenheder er indbyrdes forskellige, men de repræsenterer tilsammen en ny ledelsesdagsorden.
Der skal stadig tjenes penge i en privat virksomhed, og der skal stadig skabes et afkast til aktionærerne. Der skal imidlertid løses flere og meget anderledes opgaver.
Det har i en årrække været på mode, at en virksomhed bør have et formål, et såkaldt purpose. Mange virksomheder og deres ledere kæmper stadig med at forstå dette, og ikke mindst at få det forankret i organisationen.
Når man skal formulere et formål, kræver det en dyb strategisk forståelse af virksomheden. Hvorfor eksisterer virksomheden? Hvilke kernekompetencer har virksomheden? Hvilke konkurrencefordele skal virksomheden have nu og om to-tre år?
Det kræver hårdt arbejde at finde svar på sådanne spørgsmål og at få et formål og en forretning til at falde i hak, så de understøtter hinanden. Men nu skærpes kravene til at udleve et formål, og på en måde som mange ledere kan få svært ved at imødekomme.
Et bredere klaviatur
En ledelse skal i stigende grad orientere sig i et terræn, hvor der kræves musikalitet. En ledelse skal kunne læse samfundets udvikling, og forstå hvad den giver af kommercielle udfordringer og muligheder.
Når man skal tiltrække talent, er man nødt til at fornemme identitetspolitiske strømninger blandt unge.
Når man skal håndtere en krænkelsessag, er man nødt til at se og forstå, at samfundets syn på den slags har rykket sig voldsomt på få år.
â‹Når man skal kommunikere, både internt og eksternt, og på tværs af geografier og kulturer, skal man kunne gøre det, så man ikke risikerer en shitstorm på de sociale medier.
Det nye år vil gøre os klogere på, hvem der kan dette. Hvem kan flytte deres virksomhed i et tempo, så både nye og gamle kunder følger med?
Og nok så interessant: Vil alt dette føre til et begyndende generationsskifte i erhvervslivet? Vil ledere, som er trænet i at regne sig frem og i at bruge nøgletal, når de skal måle værdiskabelse, blive afløst af ledere, der behersker et bredere klaviatur?
Det bliver spændende at se.