FRANKFURT – Hvem skal holde øje med bankerne? I Danmark er svaret Finanstilsynet, men det er langt fra tilfældet overalt i Europa. I blandt andet Holland, Spanien og Italien er det landenes nationalbanker, der også står for banktilsynet.
Og det samme gælder for de 110 største banker i eurolandene, hvor den fælles tilsynsmyndighed, Single Supervisory Mechanism, eller SSM’en, er en enhed under Den Europæiske Centralbank (ECB).
I Danmark blev det for 30 år siden besluttet at samle opgaven med at holde øje med alle finansielle virksomheder i Finanstilsynet.
Men at have tilsynet med bankerne som en del af en centralbank har nogle klare fordele, mener den absolut højest placerede dansker i ECB’s tilsyn.
“SSM’en er en kompleks organisation. Men jeg oplever, at det er en kæmpe fordel som banktilsyn at være en del af en centralbank. Det giver os adgang til grundige analyser om økonomien, finansiel stabilitet og effekter af pengepolitikken i de lande, der er en del af eurozonen,” siger Thomas Broeng Jørgensen. Han er vicegeneraldirektør i ECB’s tilsyn, med ansvar for at holde øje med de absolut største banker i eurozonen, og de europæiske aktiviteter fra globale banker, som J.P. Morgan Chase og Goldman Sachs.
“Jeg synes, der er en række store faglige fordele ved at have et banktilsyn som en del af en centralbank, hvilket vi i høj grad mærkede, da vi skulle analysere, hvordan forskellige industrisektorer blev ramt under coronapandemien. Og jeg synes også, at der er store fordele ved at kunne sparre på tværs, ligesom det åbner for en række spændende karrieremuligheder, både at kunne arbejde med tilsynsopgaver og med centralbankopgaver,” fortsætter han.
Danske samlingsplaner
I Danmark foreslog daværende nationalbankchef Nils Bernstein i 2010, i forlængelse af finanskrisen, at også Danmarks Nationalbank skulle overtage banktilsynet fra Finanstilsynet.
Det var en idé, der fik så meget medløb, at den daværende borgerlige regering i november 2010 nedsatte et udvalg af topembedsmænd fra Nationalbanken, Finanstilsynet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet, der sammen med to uafhængige eksperter skulle se på, om det også i Danmark gav mening at lade Nationalbanken overtage tilsynet med de danske banker.
Men begejstringen for idéen kølnede hurtigt. Angiveligt blandt andet fordi Finansministeriet var bekymret for, at de ansatte i Finanstilsynet så skulle op på Nationalbankens langt højere lønniveauer. For eksempel får en nationalbankdirektør ca. 4,7 mio. kr. i løn, mens tilsynsdirektøren ligger på ca. 1,6 mio. kr., og en vicedirektør i Nationalbanken tjener ca. det dobbelte af en vicedirektør i Finanstilsynet.
Planerne blev droppet
Uanset, at hverken Nationalbanken eller Finanstilsynet er finansieret af skatteyderne, men betales af de banker, der føres tilsyn med, så oplyste daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (S) i foråret 2012, at alle planer om at flytte banktilsynet var droppet. I stedet kom udvalget med en anbefaling om et fælles “systemisk risikoråd” – hvilket var en billig omgang, da det var noget, som netop var blevet vedtaget på EU-niveau.
Men set med Thomas Broeng Jørgensens øjne giver det rigtigt god mening, at det er en centralbank, der holder øje med de enkelte banker. Også fordi både ECB og Nationalbanken har ansvaret for den overordnede finansielle stabilitet, og altid involveres, hvis en bank kommer i problemer.
“I Danmark har Finanstilsynet naturligvis adgang til data fra bankerne og offentlige data, og man kan også samarbejde med andre nationale tilsyn. Men vi har nogle virkeligt stærke interne data og analyseværktøjer der gør, at jeg synes, vi har rigtig gode muligheder for at sammenligne banker på tværs. Det gør os bedre i stand til at udfordre bankerne,” siger Thomas Broeng Jørgensen.
