“Jeg har beskrevet det som en vandmelonskultur: Man sender projekter og tal opad, som er grønne udenpå, men blodrøde indenunder. Så man ville gerne vise succeser, men ikke ting der var ved at gå galt, og fejl og ting som kuldsejlede. Det giver en sårbarhed i forhold til beslutningsprocesser og til at opdage de fejl i tide.”
En sådan nulfejlskultur beskriver Johanne Grant, der tog sin erhvervs-ph.d. hos Danske Bank i perioden 2017-2020, mens hvidvaskskandalen var på sit højeste.
Hendes bud på konsekvenserne, hvis en leder ikke håndterer en skandale eller krise på en god måde er:
1) Den umiddelbare; Medarbejderflugt. At de dygtige medarbejdere og ledere, som kan rykke til en anden industri, gør det.
2) Den farligste; Det modsatte. At medarbejderne bliver, men taber tilliden til ledelsen, ikke vil følge ledelsen i nye retninger, taber engagementet og motivationen.
Hun kommer også med tre læringer og gode råd til lederen:
1) Arbejde med sin selvindsigt
Det kræver et aktivt arbejde omkring selvindsigt, at samle et team omkring dig, som kritiserer dig, og som ikke bare nikker.
Det er rigtig svært. Det er ikke noget, man som leder nødvendigvis er trænet i. Det er en ny usikkerhedsfære at bevæge sig ud i, og man gør sig sårbar overfor kritik.
Det kræver et stærkt professionelt tillidsbånd, hvor man ved, at man kan sige ting til hinanden, uden at man er ude af døren dagen efter. Relationen kan bære, at vi siger nogle ting til hinanden.
2) Etisk ledelse
Etisk ledelse er en ledelsesform, hvor man kigger på dilemmaer og dualiteter. At man ikke tænker, at der er ét rigtigt svar, men at man ved, at der er en dobbelthed i de beslutninger, som man tager.
Konkret er det ikke et enten eller at være leder og træffe beslutninger. Der er altid et både og i det. Det lyder simpelt, men tit lyder det entydigt, at noget er den rigtige ledelsesadfærd. En beslutning var den rigtige. Men var den rigtig i forhold til alle dele af organisationen? Var det rigtigt på kort sigt, men ikke på langt sigt?
Dilemmaer kræver færdigheder omkring nuancering, mentalisering og perspektivering. Man skal vide – og være åben omkring – at der altid er en bagside ved en beslutning, og at man agerer med åbne øjne, vel vidende at det også har nogle konsekvenser.
3) Fokus på medarbejderne
Hav fokus på medarbejderne, og hav fokus på det følelsesmæssige også.
Der er en kæmperisiko og organisatorisk kapacitet, som man kan tabe ved ikke også at bruge tid, energi og fokus på medarbejderne – også det der ikke er rationelt. Nogle gange tror vi, at organisationer er rationelle størrelser, men de er dybt følelsesmæssigt prægede.
I dag arbejder Johanne Grant som chefkonsulent i Lead, hvor hun blandt andet rådgiver topchefer i ledelse, skandalehåndtering og organisationsudvikling. Og du kan se hele interviewet med hende i klippet øverst i artiklen.
Se interviewet
