Vi har endnu ikke set det værste, hvad angår konkurser, advarer professor, der vurderer, at toppunktet for konkurser indtræffer to til tre år efter krisens startVirksomheder i København og kommunerne omkring hovedstaden har indtil videre taget de hårdeste økonomiske slag fra coronakrisen. Modsat hvordan det så ud under finanskrisen, er det nemlig hovedstadsområdet, der har haft flest konkurser.Det viser en analyse fra FSR Danske Revisorer og eStatistik, hvoraf det fremgår, at 2316 virksomheder er gået konkurs i perioden marts-juli. Det har ført til tab af sammenlagt 6159 årsværk. 54 pct. af de tabte årsværk er sket i Region Hovedstaden, og målt i konkurser og tab af arbejdspladser er hovedstaden dermed væsentligt hårdere ramt end resten af Sjælland, Fyn og Jylland.Den værste konkurs målt på jobtab under coronakrisen skete den 21. juli, hvor flyselskabet Jet Time indgav en konkursbegæring, der førte til tab af 407 årsværk. Jet Time opererede fra Kastrup Lufthavn og havde adresse i Tårnby Kommune, hvor ledigheden siden den 9. marts er steget med 74 pct., hvilket betyder, at der i dag er 1395 ledige i kommunen mod 802 ledige den 9. marts.“Et selskab som Jet Time, der går konkurs, er forfærdeligt tragisk for de ramte medarbejdere, hvor vi ved, at en tredjedel af dem bor i Tårnby, og det er tragisk for virksomheden, der har kørt i mange år. Det betyder selvfølgelig rigtig meget, når man ser på jobsituationen i Tårnby Kommune,” siger Allan S. Andersen (S), borgmester i Tårnby Kommune.I et forsøg på at hjælpe de fyrede videre har kommunen i samarbejde med SAS og lufthavnen åbnet et jobcenter i lufthavnen, som skal hjælpe de fyrede med at finde et nyt arbejde. Allan S. Andersen håber dermed, at nogle job kan reddes, men borgmesteren frygter også for fremtiden.“Vi ser selvfølgelig med gru på, hvad der kommer til at ske, i forhold til om der kommer flere konkurser her i Tårnby. Det gælder i forhold til de ansatte, men det gælder også i forhold til vores økonomi her i kommunen, så jeg håber ikke, at vi fremadrettet vil se mange flere konkurser,” siger Allan S. Andersen.De særdeles hårde tæsk til hovedstadsområdet får coronakrisen til at adskille sig fra finanskrisen, påpeger Gorm Boe Petersen, politisk chef i FSR.“Under finanskrisen slap hovedstaden nådigt og mistede få job i forhold til antallet af beskæftigede. Det billede er helt anderledes i dag, hvor coronaens hårde opbremsning over for turisme kan ses væsentligt hårdere i konkurstallene for hovedstadsområdet,” siger Gorm Boe Petersen.Under finanskrisen var der i perioden marts til og med juli 2009 2370 konkurser, hvilket førte til tab af 10.916 årsværk. Men dengang var kun 28 pct. af de tabte job i Region Hovedstaden. En væsentlig forklaring på, at antallet af konkurser ikke er langt højere i år, er Folketingets meget omfattende hjælpepakker.“Det store spørgsmål er fortsat, hvordan billedet vil ændre sig, når hjælpepakkerne udfases,” siger Gorm Boe Petersen.Toppunkt efter to-tre årPhilipp Schröder, professor ved Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, advarer om, at vi endnu ikke har set det værste, hvad angår konkurser. Philipp Schröder vurderer, at toppunktet for konkurser indtræffer to eller tre år efter krisens start.“Der er en forsinkelseseffekt. Selvom virksomheder mister penge, holder de gerne fast i seks eller tolv måneder. Ofte er det folks livsværk. Selvstændige vil køre meget længe, før de anerkender, at det ikke går længere,” siger Philipp Schröder.Han tilføjer, at det ikke nødvendigvis er et problem i en markedsøkonomi, at en virksomhed går konkurs.“Tværtimod. Når den ikke er levedygtig mere, og der er ikke er gæster, skal den lukke – og så skal medarbejderne over til en ny branche, hvor de kan tjene penge. Hvis hotelbranchen skrumper, men onlinehandel stiger, skal medarbejderne flyttes derover. Det kræver opstart af nye virksomheder i de brancher, der har mulighed for ekspandere,” siger Philipp Schröder.trpe@borsen.dk