“Spektakulært er en underdrivelse. Det er monsterspektakulært. Jeg kan ikke komme i tanke om en større skandale i historien om de danske efterretningstjenester.”

Reaktionen på nyheden om fængslingen og de alvorlige sigtelser af den tidligere efterretnings- og departementschef Lars Findsen fra kilder i hans netværk er ikke til at misforstå. Det er en kæmpeskandale, som en af kilderne understreger ovenfor.

“Hvis en spionchef ikke kan holde på en hemmelighed, hvem kan vi så regne med?” fortsætter kilden.

Vi taler om en mand, der som PET-chef havde ansvaret for at bekæmpe trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund.

Som departementschef i Forsvarsministeriet rådgav han den danske forsvarsminister og forhandlede milliardstore flykontrakter på vegne af det danske forsvar.

Og som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) stod han i spidsen for en vaskeægte spionenhed, der skal holde øje med trusler mod Danmark udefra. Citat

Lars Findsens hverdag har med andre ord ikke bare været tungt belagt med hemmeligheder, men også klassificerede oplysninger, som normalt kun er forbeholdt meget få mennesker. Viser det sig, at netop en mand i hans position ikke kan holde på en hemmelighed, kan respekten for Danmarks efterretningstjeneste lide et voldsomt knæk såvel herhjemme som blandt vores internationale samarbejdspartnere, vurderer Børsens kilder.

Kritiske historier

På trods af en lang karriere i hemmelighedens tjeneste har Lars Findsen flere gange optrådt i pressen og været involveret i kritisable sager.

Mest kendt er nok hans rolle i den såkaldte jægerbogsag fra hans tid som departementschef i Forsvarsministeriet. Sagen eksploderede i hænderne på den daværende forsvarsminister Søren Gade (V), da den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack i 2009 ville udgive bogen “Jæger – i krig med eliten”. Fakta

Mens polemikken om bogen var på sit højeste, og Forsvaret forsøgte at stoppe udgivelsen, hævdede Søren Gade, at bogen var oversat til arabisk og lå på internettet, hvor potentielle fjender af Danmark frit kunne hente den. Oversættelsen var imidlertid lavet i Forsvarsministeriet, og Lars Findsen har senere erkendt, at han svigtede i sin håndtering af sagen, der endte med at koste både forsvarschefen og forsvarsministeren jobbet.

“Når jeg kigger tilbage på det, synes jeg, at jeg svigtede. I forhold til ikke at forsøge at sætte bare en lille bremse på det, der foregik omkring den bog på en eller anden måde. (…) I forhold til min rådgivning af ministeren om at bruge den arabiske oversættelse har jeg tidligere været ude at sige, at det nok var mit gamle ministersekretæren, hvor man er ministerens “altmuligmand”, som tog over den dag,” har Lars Findsen for eksempel sagt i et interview med Euroman.

Trods skandalen holdt han som departementschef til 2015, hvor den daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) flyttede ham over til Forsvarets Efterretningstjeneste. En flytning, som flere kilder beskriver som en camoufleret fyring.

Berlingskes mangeårige forsvarsmedarbejder Christian Brøndum hæftede sig ved, at Peter Christensen hverken beklagede Lars Findsens afgang eller takkede ham.

Christian Brøndum skrev også, at Lars Findsen blandt andet på grund af sagen med Søren Gade ikke var kendt for at gå foran sin minister. Han skrev desuden, at departementschefen havde tilnavnet “Tito”.

Tilnavnet hang sammen med Lars Findsens afslappede forhold til arbejdstid, hvor han havde ry for at være doven og lettest at træffe mellem 10 og 14 eller fra tirsdag til torsdag. Ifølge samme portræt havde en tidligere minister ligefrem bedt Lars Findsen om at afbryde sin ferie for at passe sit arbejde.

Uløste sager

Christian Brøndum skrev desuden, at den mest sandsynlige årsag til fyringen af Lars Findsen var en bunke af uløste sager, der havde hobet sig op i Forsvarsministeriet. Det gjaldt for eksempel et vigtigt og forsinket indkøb af artilleri, en sag om utilfredse flyteknikere og en tiltagende flugt af officerer fra Forsvaret. Overblik

Forsvarets Efterretningstjeneste er den mest lukkede offentlige institution herhjemme, og her har Lars Findsen siden haft en hverdag, hvor han har håndteret tophemmelige militære oplysninger, sendt spioner ud på hemmelige missioner, taget stilling til aflytninger og ledt Forsvaret mod mystiske hackerangreb.

FE er ikke vant til en topchef uden en militær baggrund, og Lars Findsen overraskede mange i tjenesten, da han i 2018 i Euroman fortalte, at han ville åbne tjenesten en lille smule:

â‹“Vi har et særligt mandat til at operere hemmeligt, og vi har nogle særlige midler og værktøjer. Meget af det, vi foretager os i udlandet, er ulovligt, hvor vi gør det. Vi er den eneste myndighed, der har de beføjelser. Derfor har vi også en særlig forpligtelse til at sige så meget, som vi nu kan. Vi vil ikke være det mørkeste sted i staten, en stat i staten, og det er den opfattelse, vi prøver at bryde ned. Når man som organisation har tillid omkring sig, så har man også rum og plads til at passe sit arbejde,” sagde han til Euroman.

Tilsyn provokeret

Hans ønske om mere åbenhed gjaldt tilsyneladende ikke i forholdet til Tilsynet med Efterretningstjenester (TET). Det særlige tilsyn blev i 2020 så provokeret af FE, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) følte sig tvunget til at sende Lars Findsen hjem, mens en kommission undersøgte TET’s anklager om, at FE skjulte oplysninger og igangsatte ulovlige operationer.

Kort efter kunne flere medier fortælle detaljerede historier om Forsvarets Efterretningstjeneste og et samarbejde med USA om et særligt telekabel, som amerikanerne har haft adgang til at tappe for oplysninger siden 1996.

Oplysningerne om kablets eksistens har været offentligt kendt siden Dagbladet Information beskrev det første gang i 2014, og artiklerne slog hurtigt fast, at det var en strid med udgangspunkt i netop det samarbejde, der havde ført til, at Lars Findsen blev sendt hjem. Kommissionen har siden konkluderet, at TET’s anklager var ubegrundede, og Lars Findsen burde derfor i princippet kunne vende tilbage til Forsvarets Efterretningstjeneste.

Meget tyder imidlertid på, at FE og PET mener, at han efter hjemsendelsen i 2020 forsynede flere journalister med nogle af de oplysninger, som eksempelvis Weekendavisen har beskrevet som fortrolige.

Da to journalister på avisen indstillede deres kollega Hans Mortensen tilsidste år, lød det for eksempel således: “Ved at afdække den sammenhæng, som hidtil har været kendt af meget få mennesker med højeste sikkerhedsgodkendelse, har Hans Mortensen bragt et væsentligt bidrag til nyere danmarkshistorie.”

Iciterede en gruppe journalister en anonym kilde for at sige dette om kabelsamarbejdet:

“Jeg kender ikke til noget, som har større efterretningsmæssig og sikkerhedspolitisk værdi for Danmark,” siger vedkommende i artiklen, hvor der også står, at det var den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA, der riggede det omtalte kabel til, så det var muligt at tappe det for informationer.

Ifølge artiklen “sørgede NSA for at installere den teknologi, der gjorde det muligt at indtaste søgeord og omsætte den enorme mængde information, såkaldt rådata, fra kabeltapningen, til “læselig” viden.”

NSA gik over stregen

Længere nede i artiklen afslører journalisternes kilder også, at NSA på et tidspunkt gik over stregen i det fortrolige samarbejde ved at bruge kablet til at forsøge at søge på en danskejet virksomhed i Asien. Noget som blev beklaget personligt af NSA’s daværende direktør, Keith Alexander.

Hvorvidt det er disse oplysninger, som Lars Findsen er sigtet for at have lækket, ved vi ikke.

Trods ophævelsen af navneforbuddet behandles sagen stadig for såkaldt dobbeltlukkede døre. Det betyder, at journalister ikke engang må være til stede, når retten behandler spørgsmål om, hvorvidt dørene skal lukkes.

Lars Findsen nægter sig skyldig i sigtelserne.

“Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt det her, og det må I gerne citere mig for,” sagde han efter et retsmøde mandag formiddag.