Her er regeringens reformudspil: Lavere dagpenge til nyuddannede, højere aktieskat og flere penge til ældre der arbejder mere

Flere danskere skal i arbejde. Det er en af hjørnestenene i det reformudspil“Danmark kan mere I”, som regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) har præsenteret tirsdag formiddag.

Regeringen vil bl.a. skære i dagpengene for nyuddannede, hæve aktieskatten og flytte penge fra erhvervsstøtte til uddannelse. Det skal være med til at øge arbejdsudbuddet med 10.500 personer i 2030.

Her er det fulde overblik over elementerne i regeringens udspil:

Færre dagpenge til nyuddannede

Dagpengesatsen for nyuddannede – den såkaldte dimittendsats – sænkes til 9500 kr. pr. måned for unge under 30 år uden børn. For unge over 30 år vil regeringen sænke dimittendsatsen til 12.000 kr. Derimod skal dimittendsatsen for nyuddannede med børn ikke sænkes. I dag er dimittendsatsen 13.815 kr.

Samtidig vil regeringen forkorte perioden som nyuddannede kan modtage dagpenge fra to til et år.

For alle andre dagpengemodtagere vil regeringen hæve dagpengesatsen fra 19.322 kr. pr. måned til 24.500 kr. pr. måned de første tre måneder, man er ledig. Det kræver dog, at man har været medlem af en a-kasse i fire år, og at man har været i job to ud af de seneste tre år.

Større skattepræmie for at arbejde længere

Den skattefrie præmie til seniorer, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen skal ifølge regeringen forhøjes til 65.000 kr. i det første år efter folkepensionsalder og 35.000 kr. i det andet år. I de nuværende regler er præmien 43.697 kr. det første år for beskæftigelse og 26.010 kr. i andet år efter folkepensionsalderen.

Regeringen vil også forhøje fribeløbet, som studerende må tjene ved siden af SU’en uden at blive modregnet med 4000 kr. om måneden.

Regeringen foreslår desuden at forhøje fradraget for fagforeningskontingent fra 6000 kr. til 7000 kr. for at understøtte, at danskerne melder sig ind i en fagforening.

Regeringen foreslår desuden, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, selvom ens partner er gået på pension. Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængig af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

I dag får man 77.028 kr. i folkepension og op til 44.484 kr. i pensionstillæg (ekskl. ældrecheck). Tillægget modregnes i dag i 54 pct. af ægtefællens arbejdsindtægt (efter AM bidrag). Tjener ægtefællen til en folkepensionist, der kun har folkepensionen, eksempelvis 500.000 kr. på arbejde betyder det, at tillægget i dag reduceres med 16.096 kr..

Permanent højere forskningsfradrag

Regeringen vil gøre det forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct. permanent – dog med et loft for skatteværdien af fradraget på 50 mio. kr.

Samtidig vil regeringen bruge 2,5 mia. kr. mere om året på uddannelse. Hvordan pengene skal bruges, skal ifølge regeringen bl.a. aftales sammen med erhvervslivet.

Derudover vil regeringen bruge 1 mia. kr. mere årligt på investeringer i den grønne omstilling.

Frem til 2030 vil regeringen sænke elafgiften med 23 øre/kWh. Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til ca. 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra Energiaftale 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022.

37 timer – en ny arbejdslogik

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af kravet om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Målgruppen for en 37-timers arbejdspligt vil være alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse og uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år.

Når man er omfattet af 37-timers arbejdspligt, skal tiden som udgangspunkt bruges i nytteindsats, hvor der er fokus på at udføre opgaver, der giver en gevinst for lokalområdet. I nytteindsats stilles der krav om, at man arbejder for sin ydelse og løser arbejdsopgaver hos en offentlig arbejdsgiver.

“Målet er, at alle borgere med et integrationsbehov – nytilkomne såvel som personer, der har været længere tid i kontanthjælpssystemet – på sigt omfattes af kravet om en 37 timers arbejdspligt,” fremgår det af udspillet.

Sådan skal det finansieres

For at finansiere sit udspil vil regeringen over de næste tre år hæve aktieskatten fra 42 pct. til 45 pct. Loftet over nettokapitalindkomst skal også hæves fra 42 pct. til 45 pct. Forslaget vil ifølge regeringen “berøre de mest velstående personer mest. Langt størstedelen betales af den ene pct. af befolkningen, som har de højeste indkomster.”

Regeringen vil have et udvalg til at finde besparelser på mindst 3 mia. kr. af de 42 mia. kr., der årligt bruges på erhvervsstøtte.

Samtidig foreslår regeringen at afskaffe den grønne check for andre end pensionister. Den grønne check for pensionister fastholdes uændret. Den supplerende grønne check for børn fortsætter og forhøjes til 240 kr. pr. barn. Den grønne check blev indført i 2010 som en skattefri kompensation for afgiftsforhøjelser