Søren Verup,finans- og formuerådgiver i revisionshuset Beierholm:

â‹Fra et skatteoptimeringssynspunkt bør man ikke betale mere ind til pension end 76.500 kr. om året, som er grænsen for det ekstra pensionsfradrag. Og det er kun, hvis man betaler topskat. Gør man ikke det, bør man betale så lidt, det er muligt ind på sin pension, uden at man forringer forsikringerne.

Traditionel pensionsopsparing handler kun i lille grad om opsparing og meget mere om skatteoptimering og forsikringsdækningerne. Men hvis du er over 60 år og har en solid privatøkonomi, kan livsforsikring og/eller en tab af erhvervsevne-forsikring opsiges eller mindskes, for mister du erhvervsevnen kan de fleste vælge at gå på pension.

Der er fire skattemiljøer: Frie midler, pensionsopsparing, bolig og selskaber. Pengene skal være der, hvor afkastet bliver beskattet lavest. Det er hovedreglen. Og så skal du sørge for at have noget likviditet, så du ikke er tvunget til at sælge ud, hvis der pludselig er hul i taget.

Camilla Schjølin Poulsen,forbrugerøkonom i PFA:

Sæt penge til side allerede nu og lad dem arbejde for dig. Der er to fordele: For det første bliver afkastet højere, jo længere man sparer op, og for det andet så mindsker du automatisk dit forbrug, når du sparer op, fordi dit rådighedsbeløb bliver mindre, så du vænner dig til at undvære pengene. Det betyder så også, at man ikke behøver at spare helt så meget op, fordi du allerede har vænnet dig til at have mindre.

Spred dine investeringer, så du har både pension, frie midler og opsparing i boligen. Husk, at hvis du trækker dig, før du kan få udbetalt din pension, så skal du bruge noget, der dækker de første år.

Sørg for, at der er luft i din boligøkonomi til, at du kan låne afdragsfrit. Min anbefaling er, at man maksimalt skylder 40-60 pct. af boligens værdi, når man går på pension. Det værste, der kan ske, er, at man går ind i pensionstilværelsen og skylder for meget, til at man kan få adgang til f.eks. lån med 30-års afdragsfrihed. Ved at have en høj friværdi, har du bedre adgang til lån med meget lave løbende udgifter.

Marianne Thørs,ejer af rådgivningsvirksomheden Confida:

Det første, man skal gøre, hvis man skal planlægge en eventuel tidlig pension, er at tjekke, hvornår man kan få sin pension udbetalt. Nogle har de gamle ordninger, hvor man kan starte udbetalingen allerede som 60-årig. Andre kan starte tre eller fem år før den officielle pensionsalder.

Det giver god mening at spare op i sin bolig også, men ingen ved, hvordan reglerne for boligbeskatning bliver om 10, 20 eller 30 år, så hvis man vil være helt fri for usikkerhed, så skal man have en stor del af sin opsparing i frie midler.

Det er ikke altid sjovt at tale om, men man skal også huske at tænke på arv. Mange i vores forældres generation har nok sparet for meget op, og vi ser flere og flere penge falde i arv. Nogle får så gaver undervejs, mens andre arver, når de mister deres forælder. Man kan selvfølgelig ikke planlægge, hvornår man skal arve, men man er nødt til at tænke alle økonomiske forhold med, hvis man skal planlægge bedst muligt.

Lars Bligaard,partner i Formue og Investeringspleje:

De fleste har en automatisk risikonedtrapning på deres pensionsopsparing, jo ældre de bliver, men det kan være en stor fejl at trappe risikoen ned for tidligt. Du skal jo ikke bruge alle pengene det første år. Hvis du har en ratepension udbetalt over 20 år, har mange af pengene jo stadig en utrolig lang horisont, og måske skal den heller ikke udbetales med det samme. Nedsparing handler jo om, at få pengene ud i den rigtige rækkefølge. Gøres dette optimalt, kan man ofte få flere hundrede tusinde kroner mere til pensionisttilværelsen.

Selskabsopsparing er en kasse vi tænker ind på lige fod med fri opsparing og pensioner. Hvis man har et holdingselskab, så skal man tænke på sine udbytter, fordi de bliver modregnet i folkepensionens tillæg. Her kan det f.eks. betale sig at udbetale ét stort udbytte et enkelt år, og så få modregningen der, og så ikke noget de næste tre år. Så mister du kun tillægget det ene år.

Den optimale økonomiske beslutning er ikke altid den rigtige for dig. Jo længere tid du kan vente med at bruge pengene, jo mere forrentning får du, så økonomisk er det bedre at vente ti år med at købe den båd, men ift. hvilken livsværdi du får, er det måske bedre at købe den i dag.

Gert Nielsen,direktør i Bedstpension

Fast ejendom, altså boliger og sommerhuse, er absolut noget af det bedste, du kan spare op i rent afkast- og skattemæssigt, og hvis man vil bruge dem til pensionsformål, så kan man tage afdragsfri lån i dem. Man kan altså godt spise mursten.

Afdragsfri lån har et ry som værende risikable. Men hvis du er 60 år, så kan du altså godt tage et 30-årigt afdragsfrit lån, for når du er 90 år, skal du sandsynligvis ikke blive boende i din villa. Så giver det mening at sælge og flytte i en lejebolig.

Hvis man tjener 600.000 kr. og skal have 80 pct. af sin løn udbetalt i en livrente, så skal man have en opsparing på 10 mio. kr., hvis man vil på pension, inden man bliver for gammel. Det er de færreste, der kan spare det op med sådan en indkomst, men man kan altså roligt planlægge med, at når man er mellem 80 og 90 år, så knækker forbrugsbehovet. Det er et voldsomt krav, at man skal have en pension svarende til 80 pct. af sin slutløn gennem hele pensionstilværelsen.

Mads Moberg Reumert,cheføkonom i Danica Pension

Man skal huske at tjekke, om man har nogle gamle ordninger med ret til at få udbetalt pensionen som 60-årig eller fem år før folkepensionsalderen. Og så skal man samle sine ordninger, når man skifter job. Ellers bliver der oprettet ny ordning under de nye regler, og så mister man de rettigheder.

Man skal tidligst muligt tage stilling til ens ønsker og behov for tilbagetrækning, så man kan handle på det. Skal man spare mere op, så er den letteste og billigste vej at starte tidligt.

Man skal selvfølgelig sikrer sig, at man har tilstrækkelig opsparing til at kunne opretholde den ønskede levestandard, fra man lader sig pensionere og resten af livet og ikke kun de første år som pensionist. Typisk forbruger vi de samme penge i hele livet som pensionist. Altså både de første år som pensionist som senere i pensionslivet. Derfor skal man have hele pensionslivet for øje.