ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Her er årets ti største opkøb foretaget af danske virksomheder: Mærsk-ejer topper listen

Robert Mærsk Uggla fra A.P. Møller Holding ankommer til Danske Banks ekstraordinære generalforsamling i DGI Byen København K. Arkivfoto: Marie Bentzon
Robert Mærsk Uggla fra A.P. Møller Holding ankommer til Danske Banks ekstraordinære generalforsamling i DGI Byen København K. Arkivfoto: Marie Bentzon

Markedet for virksomhedshandler har været rødglødende i 2021, og i Danmark har selskaberne travlt med at sætte deres bugnende pengekasser i spil.

Særligt de børsnoterede selskaber har været aktive med kæmpekøb, og det er da også dem, der dominerer listen over de største opkøb foretaget af danske virksomheder i 2021. Det viser en opgørelse, som Børsen har lavet.

Det er dog alligevel storaktionæren i A.P. Møller-Mærsk, A.P. Møller Holding, der står bag årets største opkøb.

Det skete med købet af sundhedskoncernen Unilabs, som ifølgeBloombergvar værdisat til 33 mia. kr.

Dermed vipper de lige netop DSV af pinden, som har været særdeles aktive med kæmpeopkøb de seneste år. Efter at have investeret 30,5 mia. kr. i 2019 for at overtage Panalpina var DSV i april endnu en gang aktuelle.

Her var opkøbsmålet logistikselskabet Global Integrated Logistics (GIL), som børsnoterede DSV har smidt 30,2 mia. kr. for.

â‹Hos A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk, der ligesom DSV er blandt Danmarks største børsnoterede virksomheder, har man også haft den store pengepung oppe. Kort før jul annoncerede A.P. Møller-Mærsk købet af LF Logistics for 23,7 mia. kr., mens Novo Nordisk i november kunne bringe nyheden om, at de smider 21,6 mia. kr. for Dicerna.

â‹â‹De tre er dermed et billede på, at Danmarks største børsnoterede virksomheder er i topform, selvom coronapandemien ivrigt har forsøgt at spænde ben for dem. På trods af,at de sender rekordstore beløb tilbage til ejernei form af udbytter og aktietilbagekøb, bliver der brugt store beløb på opkøb.

De 39 børsselskaber, der indgår i det danske large cap-indeks, har brugt 208 mia. kr. på opkøb, siden coronakrisen brød løs i Danmark i marts 2020. Det viser en optælling, som Børsen har lavet.

Også udenfor Danmark bliver der brugt astronomiske beløb på virksomhedshandler.

Tal fra analysehuset Mergermarket viser, at der på globalt plan er handlet virksomheder for 4500 mia. dollar i de første ni måneder af 2021. Til sammenligning nåede værdien af transaktioner på globalt hold 3400 mia. dollar i 2019.

En af de mere opsigtsvækkende virksomhedshandler på dansk jord var, da GN Store Nord i oktober kunne løfte sløret for købet af gamervirksomheden Steelseries, som de betalte 8 mia. kr.

Her kunne Jacob Wolff-Petersen, der stiftede Steelseries tilbage i 2001, lade sig forgylde, idet han ifølge det offentlige virksomhedsregister sad på 15-20 pct. af aktierne i gamervirksomheden forud for salget. Han var dog ikke ene om at lade sig forgylde af den handel.

Den bedste investering

Axcel, Danmarks største kapitalfond, købte aktiemajoriteten i Steelseries i 2019 i en handel, der værdisatte selskabet til 2 mia. kr.

Dermedhar de med salget lavet deres bedste investering, siden de i 2010 stod bag børsnoteringen af Pandora.

“I absolutte kroner og øre er salget af Steelseries det næststørste provenu, vi nogensinde har fået på en investering,” fortalte Christian Schmidt-Jacobsen, ledende partner i Axcel, til Børsen i forbindelse med Steelseries-salget.

Af listen over de største opkøb foretaget af danske virksomheder i 2021 figurerer udenlandske kapitalfonde ikke, selvom flere har været aktive med store opkøb i Danmark.

I december købte svenske EQT 20 pct. af vækstvirksomheden 3 Shape i en handel,der ifølge Børsen værdisatte virksomheden til over 22 mia. kr.

Nordic Capital, der også er en svensk kapitalfond, annoncerede i marts, at dehar købt en andel i danske Leo Pharma for 3,4 mia. kr.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis