I lyset af de selvdestruktive tendenser, der tog fart mellem partierne i blå blok i perioden 2015-2019, er det logisk, at de nuværende partiledere anstrenger sig for at undgå en gentagelse. Med Venstres budskaber og 2030-plan, der på visse stræk er langt tættere på Socialdemokratiet end på f.eks. De Konservative, er det også oplagt, at de borgerlige har haft behov for at slå på, hvor de kan enes om et alternativ til S. At de borgerlige partier alle har afvist en bred regering, gør det ydermere legitimt for vælgerne at spørge: Hvad er fællesmængden?
Men pressemødet mellem seks partier tirsdag om principperne for mere frit valg – en mærkesag for de fleste borgerlige – endte illustrativt dårligt, ikke mindst for Venstre, hvis formand ellers står klarere som blå bloks leder efter den første uge af valgkampen.
Jakob Ellemann-Jensen fik ikke utvetydigt og straks afvist tanken om at ældre skal kunne sige nej til en muslimsk hjemmehjælper, der bærer hovedtørklæde. En idé, der derimod støttes af DF og NB. V-formanden måtte dog siden præcisere, at evt. fravalg af en bestemt hjemmehjælper skal handle om kvaliteten og ikke religion.
Onsdag var det så Liberal Alliances Alex Vanopslagh tur til at trække i land. Jo mere, han tænkte over det, desto mere blev han overbevist om, at “religiøse årsager ikke er en stærk nok begrundelse”, forklarede han til Politiken.
Komikkens skær
De symbolprægede opgør og indslag har komikkens skær. Ingen betvivler, at den absolut største udfordring for hele velfærdssamfundet i de kommende årtier, ikke mindst for ældreplejen, er at skaffe personale nok. At sikre, at mennesker overhovedet vil uddanne sig til sygeplejerske eller sosu-hjælper. Medarbejderens påklædning kan blive det mindste problem for fremtidens plejekrævende ældre. Nu blev det den diskussion, der kom til at fylde efter det blå pressemøde.
Indslaget vækker minder om de borgerlige partiers ageren, da de i januar stod uden for regeringens aftale om åbning for mere arbejdskraft udefra via beløbsordningen. Et årelangt næret ønske fra erhvervsliv og borgerlige. Men for at signalere blå enighed fremlagde V, K, LA og Nye Borgerlige deres eget udspil, hvor der blev differentieret mellem oprindelseslande. Med det eksplicitte sigte fra Nye Borgerlige at undgå mere indvandring fra muslimske lande.
Når DF og Nye Borgerlige kommer indover, synes tendensen, at værdiladede markeringer og symbolprægede opgør kommer til at fylde meget mere, end liberale partier bryder sig om. Ved dette valg er Venstre i den situation, at den entydige alliance med blå blok inklusive yderfløjen gør det vanskeligere at sætte de mulige støttepartier kategorisk på plads. Samtidig forsøger Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne målrettet at æde sig ind på de vælgere, der netop fik nok af hans egen dans med højrefløjen og de symbolprægede stramninger og budskaber.
