Centralbankerne vil fortsætte med at hæve renterne, selvom en recession banker på døren i Europa eller USA.

Sådan lød det utvetydige budskab, da verdenseliten inden for centralbanker var samlet i Jackson Hole i i staten Wyoming henover weekenden.

Mandag får den melding renterne til at skyde kraftigt i vejret.

“Nogen troede, at en forestående recession ville få centralbankerne til at holde igen med rentestigninger – men den er blevet skudt fuldstændig til hjørne nu,” siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

Fredag var det først chefen for Federal Reserve, Jerome Powell, der var klar i spyttet: Centralbanken vil fortsætte med at hæve renten, selvom amerikansk økonomi går ned i gear.

Lørdag gentog Isabel Schnabel, der sidder i Den Europæiske Centralbanks (ECB) direktion, samme budskab.

Mandag er de finansielle markeder i Europa så godt i gang med sluge meldingen.

F.eks. er den 1-årige swaprente oppe med mere end 0,20 procentpoint, mens den tiårige danske statsrente er skudt i vejret med omkring 0,15 procentpoint.

Stort rentehop i september

Weekendens meldinger har også fået økonomer og investorer til at kaste et blik på, hvor stort et rentehop ECB vil levere på det næste rentemøde 8. september.

Markedsdeltagerne mener nu, at renten skal op mod 0,66 procentpoint på rentemødet. I sidste uge lød forventningen på lige godt 0,5 procentpoint.

Det skifte betyder, at der nu er flere økonomer og investorer, som hælder til et rentehop på hele 0,75 procentpoint. i starten af september.

“Flere har sagt, at ECB vil nok ikke hæve renten, hvis vi rammer ind i en hård recession henover vinteren. Men nu har ECB banket et syvtommersøm igennem, at en recession ikke får dem til at stoppe,” fortsætter Jan Størup Nielsen.

Nordeas chefanalytiker fremhæver, at der er tale om relativt markant skifte henover weekenden:

“Inden weekenden var markedet sikker på, at ECB ville forhøje med 0,5 procentpoint i september. Men lige pludselig er det blevet et 'fifty fifty-kald', om det er 0,5 eller 0,75 procentpoint – og jeg tror, at de fleste analytikere nu vil sige, at der er nok større sandsynlighed for 0,75 end 0,5 procentpoint”, lyder det fra Jan Størup Nielsen.

Hård landing

Jan Størup Nielsen mener, at weekendens signaler – fra både den amerikanske og europæiske centralbank – er skelsættende ift., om verdensøkonomien lander blødt eller hårdt, i takt med at renterne sættes op.

“Der har været et håb i mange centralbanker, som hed, at de kunne sætte renten op og samtidig skabe en blød landing i økonomien. Men det håber svinder nu. Meldingen fra centralbankerne lyder, at det er ikke en recession, som får dem til at stoppe. Det handler om, at få inflationsforventingerne ned,” fortsætter Jan Størup Nielsen.

Det kan meget vel vise sig at blive en lang kamp, at få inflationen under kontrol. Det er ikke lang tiden siden, at markedet spekulerede i, at centralbankernes styringsrente skulle sænkes allerede i 2023. Men nu er den historie stort set død.

Nu er investorer og økonomer enige om, at du er inde i 2024, inden der er er rentenedsættelser på programmet – både i Europa og USA.

“Dem, der laver en inflationsprognoser, har meget svært ved at se, at inflationen kommer ned i nærheden af centralbankernes målsætning til næste år,” siger Jan Størup Nielsen.

Centralbankernes målsætning lyder på 2 pct.