53,5 mia. kr. Så mange penge vil et flertal af partierne i Folketinget nu hælde i en ny grøn fond, der fra 2024 til 2040 skal sætte ekstra gang i den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler.
Det er bundlinjen i en ny aftale, som S-regeringen har indgået med Venstre, Konservative, Radikale, SF og Enhedslisten.
De 53,5 mia. kr. er vel at mærke det samlede beløb over en lang årrække. Årligt er der tale om 1,5-3,25 mia. kr.
Pengene skal komme fra en ny pensionsfinte, hvor danskerne bliver tilskyndet til at spare mere op på en aldersopsparing. Den maksimale grænse for årlige indbetalinger stiger fra 5500 til 8500 kr., og man dropper modregning i sociale ydelser.
Men det betyder i praksis, at man får mere ind i skat i dag og mindre i fremtiden, så partierne bag aftalen reelt låner penge fra fremtidens skatteprovenu.
10,6 mia til grøn skattereform
Det skal så øge råderummet nu, så der er 1,5 mia. kr. til den grønne fond i 2024 og derefter 3,25 mia. kr. hvert år frem mod 2040.
Ud af de 53,5 mia. kr. skal de 10,6 mia. kr. afsættes til den aftale om en grøn skattereform, der også er lige på trapperne på Christiansborg.
“Med den grønne fond sætter vi en tyk streg under Danmarks tårnhøje ambitioner for klimaet. Det er et lille økonomisk nybrud, men et stort gennembrud for den grønne omstilling,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.
Dyre teknologier
Han understreger, at pengene skal ud af arbejde, og at der er behov for de mange milliarder, fordi nogle af de mest lovende teknologier også er meget dyre.
“Med den grønne fond får vi et godt udgangspunkt for at sikre, at det sker,” siger finansministeren.
Pengene skal blandt andet investeres i udbygning af havvind, skovrejsning, pyrolyse og grøn gas, elektrificering, Power-to-X og fangst af CO2.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, ærgrer sig over, at politikerne igen henter milliarder fra fremtiden for at bruge dem i nutiden med pensionsfinten. Det samme er tidligere sket i forbindelse med kapitalpensioner.
“Der er alene tale om fremrykning af skatteprovenu. Det tærer på den finanspolitiske holdbarhed. Dermed sker finansieringen af den grønne fond ved at man tærer på holdbarheden på de offentlige finanser,” siger Mads Lundby Hansen.
