En større milliardregning kan vente Danmark med den globale aftale om ændring af virksomhedsbeskatningen, der nu nærmer sig en realitet.
Fredag og lørdag mødes G7-landenes finansministre i London med to store forbundne skattespørgsmål på dagsordenen. Det ene er en verdensomspændende bund under selskabsskatteprocenten, det andet handler om, hvor verdens store multinationale virksomheder – især USA’s tech-giganter – skal beskattes.
Det er det sidste punkt, der med en aftale kan skabe et stort hul i den danske statskasse. Årsagen er, at især Novo Nordisk, men også andre store danske virksomheder, har det meste af omsætningen uden for landets grænser, men især beskattes i Danmark. Og målet med den globale aftale, der skal gøres færdig i OECD-regi, er netop, at virksomhederne skal lægge skatten, der hvor de sælger varen.
“Novo Nordisk har mindre end en halv procent af omsætningen i Danmark, men betaler 64 pct. af skatten her. Stort set hele skattebetalingen fra Novo – den største skatteyder i dag – vil forsvinde,” siger Otto Brøns-Petersen, skatteekspert i tænketanken Cepos. Ifølge tal fra Cepos og Skatteministeriet betalte Novo Holding 8,2 mia. kr. i selskabsskat i 2019.
Novo Nordisk har ikke selv regnet på konsekvenserne. Fra presseafdelingen hedder det i en mail, at “vi støtter op om disse initiativer og i særdeleshed om OECD’s initiativ om at sikre beskatning i de lande, hvor de globale aktører tjener penge,” med en understregning af, at “vi selvfølgelig følger forhandlingerne tæt.”
Men “hvor de globale aktører tjener penge”, er et definitionsspørgsmål. Novo Nordisk kan eksempelvis godt have mere end halvdelen af sit salg i USA, men skattemæssigt henvise til, at patenter, varemærker osv. tilhører et dansk selskab, der også har haft udviklingsomkostningerne.
Havelågeskat
“Det argument gælder i høj grad for danske selskaber. Skattemyndighederne har udfoldet store bestræbelser for at sikre, at f.eks. patentindkomster beskattes her, eller havelågebeskattes hvis de søges udflyttet,” fremhæver Otto Brøns-Petersen. Han understreger, at “Danmark har ingen interesse i at udfordre den eksisterende retsorden”, men forudsiger også, at hvis en aftale skal lykkes, og USA aflevere en del af sine skatteindtægter til EU, så kommer danske selskaber til at gøre det samme i USA.
“Det er ikke svært at forestille sig, hvem der bliver den lille, hvis kampen står mellem den danske og den amerikanske stat,” siger Cepos’ skatteekspert.
I tænketanken har man regnet på effekten af omsætningen af alle C20-selskaber, undtagen Mærsk, hvis de kun skal betale selskabsskat af deres danske omsætning.
“De betaler i gennemsnit 56 pct. af deres samlede skat her, men har kun 11 pct. af omsætningen. Hvis man overgik helt til et system med omsætning som fordelingsnøgle, ville deres skattebetaling til den danske statskasse falde med 14 mia. kr.,” siger Otto Brøns-Petersen.
Intet tyder dog i øjeblikket på, at nye globale regler vil ramme så mange danske virksomheder. Inden G7-mødet mellem finansministrene ser man på to nøgletal, der skal afgøre, hvor mange virksomheder der skal indstille sig på en ny skattevirkelighed. USA foreslår, at virksomheder med årlige indtægter på mindst 20 mia. dollar skal omfattes, ligesom de skal have en overskudsgrad på mindst 20 pct.
Det sidste tal vil de europæiske forhandlere gerne have lavere, fordi en stor virksomhed som Amazon ellers vil blive undtaget. Nøjes man med omsætningskravet på 20 mia. dollar, vil ca. 500 virksomheder blive omfattet, viser beregninger fra Bloomberg.
