Kapitalforvalteren Formuepleje, som har en formue på omkring 100 mia. kr. for 11.000 kunder, har i flere år udelukket bankaktier fra porteføljen, men nu har man igen købt op.Det skriver Finans.
"Vi er gået i gang med at øge vores eksponering i europæiske banker - herunder også i Norden. Vi har vurderet, at der i nogle af dem er udsigt til et fornuftigt, langsigtet afkast," siger Otto Friedrichsen, aktiechef og partner i Formuepleje, til Finans.
I Danmark er der tale om Jyske Bank-aktier, som ifølge Otto Friedrichsen har gennemgået en stor transformation.