Gennem hele april spredte snakken sig mere og mere på Wall Street: Er USA på vej mod en ny recession, her bare to år efter coronapandemien forårsagede det hurtigste og kraftigste økonomiske dyk i nyere tid?

De fleste nøgletal ser fortsat stærke ud, men underliggende lurer frygten for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), i sit forsøg på at tøjle den brandvarme inflation på 8,5 pct. vil hæve renten hurtigere, end økonomien kan bære, og dermed kvæle det opsving, som formand Jerome Powell og co. selv har kæmpet for at skabe i to år.

Det første rentehop kom i marts, og når centralbanken mødes tirsdag og onsdag i denne uge, er det den udbredte forventning, at man hæver renten igen – potentielt med 50 basispoint, et såkaldt dobbelt rentehop.

De seneste måneder er de korte markedsrenter dog også fløjet i vejret, og i flere perioder har den toårige amerikanske rente været højere end den tiårige. En invertering af dén kurve har ofte før vist sig som et recessionssignal.

Mandag blev den tiårige statsrente kortvarigt handlet op over 3 pct. – det er første gang siden november 2018. Også den korte toårige amerikanske statsrente fastholder i øjeblikket høje niveauer omkring 2,75 pct.

Hos forvalteren Schroders har man sammensat et instrumentbræt med 20 recessionssignaler, hvoraf de seks lige nu blinker rødt.

“Dem, der lyser rødt, er først og fremmest de inflationære, såsom råvarepriserne. For de kan virkelig presse forbrugerne og deres indkomster,” siger strateg hos Schroders Tina Fong.

En bekymring, hun deler med flere andre, og et signal om den svære balance, centralbanken skal navigere i. På én gang skal inflationen ned, hvis ikke amerikanernes indkomst og opsparing skal udhules, men samtidig skal man undgå, at rentestigningerne fuldstændigt bremser den økonomiske aktivitet.

“Og så ser vi fortsat et meget stramt jobmarked, hvor tallene for nytilmeldte ledige er så lave, at de blinker rødt. Det kan være et signal om en overophedet økonomi,” siger Tina Fong.

Hun hører dog til blandt de mere optimistiske økonomer og har ikke en recession inden for det næste år som sit hovedscenarie. Hun spår, at den tidligst kommer i sidste del af 2023, og at bl.a. de amerikanske husholdningers opsparinger kan holde hånden under økonomien indtil da.

Stor recession

Deutsche Bank var det første store finanshus, der i starten af april varslede, at den kraftige inflation og den hurtige opstramning af pengepolitikken ville sende USA ud i en “mild” recession.

I sidste uge strammede Deutsche Bank retorikken og advarer nu om, at en “stor” recession er på vej. Goldman Sachs ligger på linje med Schroders og satte i midten af april 35 pct. sandsynlighed for en amerikansk recession inden for to år.

Hos Danske Bank mener chefanalytiker Mikael Milhøj også, at recessionsdebatten kun er blevet mere aktuel den seneste tid:

“Risikoen for en amerikansk recession bliver større og større,” siger han.

Mikael Milhøj fremhæver, at inflationen nu er så høj, at den amerikanske centralbank ikke har den luksus, at den kan tage højde for flere faktorer, når den fastlægger pengepolitikken. Målet er ene og alene at kvæle inflationen – uagtet at det hiver vitaminer ud af økonomien.

Tidligere havde Federal Reserve f.eks. mulighed for at sænke renten, hvis luften fes en smule ud af vækstballonen. Men på det tidspunkt var inflationen under 2 pct. – og dermed langt fra de aktuelle 8,5 pct., som er den højeste inflation i 41 år.

“Federal Reserve har trådt længe på speederen og været bange for at slippe den igen. Nu står USA med det modsatte problem og skal træde hårdt på bremsen,” siger Mikael Milhøj, som fremhæver, at det er uundgåeligt, at en recession kommer før eller siden.

Vigtige forbrugere

Sidste uge fik markedet dog en overraskelse: Amerikansk økonomi skrumpede med 0,4 pct. i første kvartal – opgjort på kvartalsbasis – og det var det første fald siden første halvdel af 2020, hvor pandemien meldte sin ankomst.

Vækstdykket i første kvartal var en kombination af et fald i lagrene og et stort negativt vækstbidrag fra nettoeksporten, da importen steg pænt, mens eksporten faldt. Der er dog ingen grund til at male fanden på væggen, mener Mikael Milhøj.

Det absolut vigtigste at holde øje med i USA er privatforbruget – og det er stadig rigtig stærkt, fremhæver Danske Banks chefanalytiker. Samtidig er USA en mere lukket og selvforsynende økonomi end f.eks. Europa, der rammes hårdere af krigen i Ukraine.

“Selvom markedet allerede venter store renteforhøjelser, er realrenten ikke høj nok, og de finansielle betingelser er fortsat for lempelige. Det betyder, at den amerikanske centralbank skal stramme endnu hårdere op, end hvad der er lagt op til,” siger Mikael Milhøj.

Danske Banks chefanalytiker vil derfor ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med en renteforhøjelse på 0,75 procentpoint på et tidspunkt.

Kedelige scenarier

I Nordea er meldingen den samme som i Danske Bank – risikoen for en recession bliver større og større i denne tid:

“Der er en stigende frygt for en recession i markedet, og der er en stigende frygt for, at vi kan komme i en situation, hvor inflationen bliver mere omsiggribende og langvarig,” siger chefanalytiker i Nordea Anders Svendsen.

Flere ting bliver udslagsgivende for, om der kommer en recession. Husholdningerne er først og fremmest en vigtig komponent i det store regnestykke. I coronatiden har amerikanerne sparet op, fordi de ikke kunne bruge penge i en nedlukket økonomi. Boligpriserne er samtidig steget kraftigt, ligesom aktiemarkederne har givet flotte afkast. Forbrugerne er derfor robuste – og det kan bremse en nedtur.

Omvendt er der flere faktorer, som kan udløse en nedtur. De stigende energi- og fødevarepriser er et chok til amerikanernes disponible indkomst, som har ramt købekraften.

Samtidig er de finansielle forhold generelt stadig lempelige i USA, selvom markedet allerede forventer mange renteforhøjelser. Det kan tvinge centralbanken til at stramme renteskruen.

Derudover er et 30-årigt fastforrentet lån nu oppe over 5 pct. i USA. Det kan også hive energi ud af økonomien, mener Anders Svendsen.

“Der begynder at være nogle rigtig kedelige risikoscenarier derude, men der er stadig solide stødpuder i husholdningerne,” siger chefanalytikeren i Nordea.

Bekymringerne omkring en recession er samtidig blevet forstærket af, at nedlukningerne i Kina kan give nye forsynings- og flaskehalsproblemer. Hvis virksomhederne ikke kan få sine stumper og dermed må stoppe produktionen, kan det også trække væksten mod negativt territorium, mener Anders Svendsen.