ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fintech-virksomhed får påbud på hvidvaskområdet

Den danske fintech-virksomhed Coinify, der har en handelsplatform for krypto-valutaer, har haft besøg af Finanstilsynet med fokus på hvidvaskområdet. Det skriver tilsynet i en meddelelse.

Besøget udløser to påbud.

Tilsynet vurderer, at virksomhedens risiko for at blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering er middel til høj. I vurderingen er der lagt vægt på, at Coinifys forretningsmodel er simpel, og kunderne har ikke mulighed for at placere midler hos selskabet, men samtidigt består kunderne udelukkende af "distancekunder", og ydelsen, som Coinify tilbyder, er egnet til terrorfinansiering og hvidvask.

De to påbud består i, at Coinify skal revidere sin risikovurdering, så den i tilstrækkelig grad indentificerer og vurderer de risici, der kan være for, at selskabet bliver brugt kriminelt.

Derudover skal virksomheden sikre sig, at den hvidvaskansvarlige godkender politikker, kontroller og forretningsgange, skriver Finanstilsynet.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis