Bankernes lukrative område for investeringsforeninger og henvisning af kunder står for skud, og Finanstilsynet frygter, at der spilles kispus med vagthunden ved at banker med særlige konstruktioner omgår et forbud i loven.
“Vi har fortsat fokus på provisionsbetalinger. I skal huske, at I skal varetage investorernes interesser. Det der ikke må ske, det er, at I vælger udbydere, som giver jer en masse penge, men som ikke er i investorernes interesse. Det gælder både jer og de store institutter,” sagde Jesper Berg torsdag til årsmødet for lokalbanker i Lopi.
For kernen er, at kunden skal henvises, fordi det er til kundens gunst at vælge en given investeringsforening.
“Er det i kundernes interesse? Det vil vi kigge på. Hvis I har valgt den dygtigste forvalter, og I kan vise, at det giver de resultater, er det fint. Hvis I ikke kan vise, at det giver resultater, så er det en omgåelse, og det er vi nødt til at komme efter,” sagde Jesper Berg.
Forvaltning af kundernes midler er blevet stadig vigtigere gennem årene, efterhånden som renteindtægterne er faldet. Gebyrindtægterne fylder mere i bankernes regnskab, og pengene fra forvaltning udgør en stadig større del af de samlede gebyrindtægter. I 2021 kom ca. 13 mia. kr. af bankernes næsten 36 mia. kr. store gebyrindtægter fra værdipapirhandel og depoter ifølge Finanstilsynet.
Smuthuller
Problemet opstår, fordi bankerne ikke må modtage penge for at henvise kundernes til investeringsforeninger – der indført et delvist såkaldt provisionsforbud. Det er et forsøg på at sikre mere uvildig rådgivning til bankkunderne og et opgør med en gammel praksis i branchen. Men i Danmark er det kutymen, at bankerne har hele eller en del af ejerskabet i de selskaber, der forvalter investeringsforeningernes formue. Citat
“Lad os sige, at man kobler salg sammen med betaling til distributører, f.eks. ved at omfordele aktier eller andre ting, så er det oplagt, at det skaber en eller anden form for interessekonflikt. Der må I passe på med ikke at udnytte de smuthuller, der er i lovgivningen,” lød det fra Jesper Berg.
Lokalbankerne bruger primært Bankinvest og Sparinvest, mens de større banker hver har deres egne investeringsforeninger foreninger, eksempelvis Jyske Banks Jyske Invest og Danske Banks Danske Invest. Ingen af disse banker ser deres konstruktion være i problemer.
Afviser sammenhæng
I Bankinvest går indtjeningen fra forvaltningen af kundernes penge til et selskab, som ejes af 37 forskellige banker, der sælger produktet. Ejerandelen følger i et vist omfang, hvor mange Bankinvest-produkterne, bankerne sælger.
I storbankerne ejer man hele foreningen selv og beholder resultatet.
Lars Bo Bertram, adm. direktør i Bankinvest, fortæller dog, at virksomheden rummer meget mere end bare investeringsforeninger til detailkunder. Der er salg og forvaltning til og for institutionelle kunder, administration for andre investeringsselskaber og et investeringsselskab i Luxembourg.
“Vores ejere ejer os som aktionærer i en hvilken som helst anden virksomhed, så jeg føler mig ikke ramt her. Vi er i bund og grund et andelsselskab, og hvis vi genererer et overskud på vores aktiviteter, så får man en del af det overskud. Men der er på ingen måde en direkte sammenhæng mellem hvad en bank leverer i forretning til Bankinvest, og hvad de får i udbytte,” siger han.
Derudover fortæller han, at de Bankinvest-produkter, der klarer sig godt, sælger mere end distributørernes markedsandel tilsiger. Anderledes går det for de produkter, der hænger i afkastbremsen.
Fra brancheforeningen Finans Danmark skriver Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering & Opsparing, at det er naturligt, bankerne rådgiver om egne produkter. I dette indgår løbende vurdering af, om produkter er konkurrencedygtige og passer til kunderne.
