En række økonomer – heriblandt flere tidligere overvismænd – argumenterede derfor i marts 2020 for, at regeringen straks måtte på kapitalmarkederne, låne penge og oprette en fond på 300 mia. kr. til ramte virksomheder, ellers ville “regningen i form af et ekstremt økonomisk tilbageslag blive så høj, at vi ikke har set lignende i fredstid”, lød det advarende.
I Finansministeriet sad centraladministrationens tungeste økonomer og brød deres hoveder med, hvad regeringens svar på anslaget mod økonomien skulle være.
Her delte man vurderingen af truslens omfang og alvor, men svaret blev et andet.
“I stedet for at signalere up front, at vi ville sætte rigtig mange penge af, signalerede vi, at staten havde intentioner om at fortsætte støtten til virksomheder og lønmodtagere, lige så længe store dele af Danmark var lukket ned. Det var i vores øjne en mere præcis måde at håndtere den usikkerhed, der truede økonomien på det tidspunkt,” forklarer afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen.
Han har sammen med afdelingschef Mads Kieler været helt central i tilrettelæggelsen af finanspolitikken igennem en længere årrække og under flere finansministre. Og også igennem det seneste, turbulente år med corona.
Normalt arbejder de to økonomer bag kulisserne og lader politikerne tage rampelyset. Men de har indvilliget i at give et indblik i tænkningen i den røde bygning:
I tankerne bag den akutte krisehåndtering af en torpederet økonomi, om forsøgene på at sætte gang i efterspørgslen efter en nedlukning og om de mere langsigtede konsekvenser for dansk økonomi.
“Det var en alvorlig og helt ny situation, vi stod i sidste år. Vi havde ikke set noget lignende siden den spanske syge, så der var ikke mange erfaringer at trække på,” siger Mads Kieler og fortsætter:
“Men da store dele af økonomien blev lukket ned, var vi meget enige om at gøre noget helt ekstraordinært for at understøtte virksomhederne og medarbejderne.”
“Vi var nødt til at gå hurtigt ind og skabe sikkerhed for de virksomheder, der ikke længere kunne sælge deres varer, og de lønmodtagere, der ikke kunne komme på arbejde,” siger Haagen Pedersen.
Økonomien i fryseren
Finansministeriets økonomer kom under pres op til og efter den 11. marts 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde lukkede store dele af landet ned.
“Vi skal minimere aktiviteten mest muligt, men uden at sætte Danmark helt i stå. Vi skal ikke kaste Danmark ud i en økonomisk krise,” sagde Frederiksen, kun to uger efter Danmark konstaterede det første tilfælde af covid-19 den 27. februar 2020.
Hun understregede samtidig, at der ville komme økonomiske konsekvenser:
“Vi kommer ikke igennem det her som land, uden at det har omkostninger. Virksomheder kommer til at opleve tab. Der er nogen, der vil komme til at miste deres arbejde, desværre.”
I de centrale økonomiske ministerier, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet, var man på det tidspunkt allerede i gang med at udarbejde forslag, der kunne afbøde og afværge en økonomisk krise.
“Der skulle handles hurtigt,” siger Mads Kieler og forklarer, at Finansministeriet indkaldte en række topøkonomer – nuværende og tidligere overvismænd samt Nationalbanken – for at diskutere den økonomiske situation og behovet for tiltag.
Hos økonomerne i Finansministeriet konkluderede man, at krisen udløst af corona adskilte sig fra tidligere økonomiske kriser som eksempelvis finanskrisen ved ikke at stamme fra ubalancer i økonomien. Men derimod skyldtes et udefrakommende stød til økonomien, fordi man var nødt til at begrænse aktiviteten i samfundet for at nedbringe smittespredningen – i en begrænset periode.
“Det her var en midlertidig nedlukning. Der var i udgangspunktet ikke noget i vejen med virksomhederne eller arbejdspladserne, og i den situation handlede det om at skabe sikkerhed for, at de kunne komme i gang igen på den anden side,” siger Lars Haagen Pedersen.
Derfor besluttede man at åbne statskassen i helt usædvanlig grad for på den ene side at sikre, at flest mulige virksomheder kunne overleve en markant nedgang i aktiviteten samt på den anden side at sikre, at medarbejderne fastholdt relationen til virksomhederne.
Nogle har formuleret det således, at man forsøgte at “fryse” samfundsøkonomien for at sikre, at økonomien på den anden side af krisen ikke i så høj grad som ellers ville være svækket. Det ville betyde, at produktion og vækst hurtigere kunne komme op i gear.
“Tanken bag er, at det er fornuftigt at holde agiliteten i økonomien ved lige. Det er klart, at bliver nedlukningen langvarig, så bliver det mere og mere vanskeligt. Ikke alene er det meget dyrt, men det er heller ikke sikkert, at man kan opretholde den struktur, som man havde på det tidspunkt, hvor man fryser økonomien ned,” siger Haagen Pedersen.
For at kunne “fryse” økonomien måtte man introducere en række nye og milliarddyre ordninger:
Allerede nogle få dage efter første nedlukning indgik regeringen en trepartsaftale om lønkompensation til virksomhederne. Den betød, at virksomhederne blev kompenseret for broderparten af lønnen til medarbejderne, hvis virksomheden afholdt sig fra at fyre. Man indførte en kompensationsordning for faste udgifter til ramte virksomheder, en økonomisk kompensation til selvstændige, og dertil udskød man betalingsfrister for moms og skat for milliarder samt en række yderligere tiltag.
“Vi skulle opfinde mange nye ting på meget kort tid. Det er aldrig sket før. Normalt forbereder vi regeringsudspil i god tid. Her var det vigtigste at reagere hurtigt,” siger Lars Haagen Pedersen.
Ifølge den seneste opgørelse fra Finansministeriet er der besluttet direkte kompensation og hjælpepakker for godt og vel 160 mia. kr. Og samtidig har man sikret virksomhederne ekstra likviditet for samlet knap 600 mia. kr.
“Vores konklusion er, at det har været en god forretning for dansk økonomi. Havde vi ikke lavet de ordninger, havde vi set mange flere konkurser og arbejdsløse. Og det havde også belastet statens finanser i et næsten tilsvarende omfang,” siger Mads Kieler.
“Og det lykkedes at holde økonomien klar, så da der blev genåbnet, sprang den meget hurtigt i gang i tredje kvartal af 2020. Det forventer vi også, når vi igen åbner op i næste runde,” fortsætter han.
Nu har vi det seneste år set flere smittebølger og nedlukninger. Vil der ikke være negative konsekvenser af at “fryse” økonomien ned i så lang tid?
“Der kan være et varigt produktivitetstab ved, at virksomhederne har investeret mindre og haft mindre ressourcer til forskning og udvikling. Men det er ikke noget, vi på nuværende tidspunkt forudsætter,” siger Mads Kieler, og Haagen Pedersen tilføjer:
“Vi har ikke haft meget lange perioder med nedlukning, så jeg tror, at det er begrænset, hvor meget produktivitet vi taber på det.”
Zombieøkonomi
Begge økonomer understreger alligevel, at det er vigtigt at udfase hjælpepakkerne og kompensationerne, når samfundet åbner igen. Ellers får man en zombieøkonomi, hvor virksomheder og arbejdspladser, der ikke er levedygtige, bliver holdt kunstigt i live. Det koster samfundet velstand på sigt.
I stedet skal man stimulere økonomien og øge efterspørgslen på den anden side af nedlukningerne, lyder rationalet fra Kieler og Haagen.
“Strategien har været, at når økonomien er lukket ned, så er det hjælpepakker og kompensation, men lige så snart økonomien ikke er lukket ned, så skal man stoppe dem, og så skal økonomien trække sig selv op ved hjælp af efterspørgsel,” siger Lars Haagen Pedersen.
Ifølge Finansministeriet har man allerede lempet finanspolitikken og dermed øget efterspørgslen mere under coronakrisen, end man gjorde under finanskrisen i 2009 og 2010. Hvor man i 09/10 lempede med en virkning på omkring 2,5 pct. af bnp, har man allerede lempet finanspolitikken med godt 3 pct. af bnp i 20/21. F.eks. har man øget investeringerne i almene boliger gennem Landsbyggefonden for et milliardbeløb, man har øget kommuner og regioners muligheder for at investere.
Samtidig har man blandt andet stimuleret økonomien gennem privatforbruget ved at udbetale feriepenge, øget de grønne investeringer og givet virksomhederne skattelettelser for milliarder i en skattereform i december.
“Vi forsøgte at lave stimulitiltag, der ramte bredt på forskellige efterspørgselskomponenter. Og samtidig skulle det harmonere med regeringens mere langsigtede prioriteter om for eksempel grøn omstilling og digitalisering,” siger Mads Kieler om principperne for en ekspansiv finanspolitik.
Lars Haagen Pedersen fremhæver, at regeringen også har brugt den lempelige finanspolitik til at øge tilskyndelsen til at uddanne sig, til at virksomhederne bruger flere penge på forskning og udvikling. Tiltag, der ifølge regeringsøkonomerne har til hensigt at skabe en varig forbedring af økonomien.
Men en forholdsvist stor del af den lempelige finanspolitik skyldes udbetalingen af feriepenge, som i en ny runde i 2021 vil være med til at stimulere økonomien i 2021.
“Vi fører en mere understøttende finanspolitik end normalt, fordi det trods alt tager tid for økonomien at vende tilbage,” siger Mads Kieler.
Med udsigt til at økonomien af sig selv kommer hurtigt op i gear, er der så ikke en risiko for overophedning af økonomien?
“Det er ikke vores vurdering,” siger Lars Haagen Pedersen.
“Meget af den finanspolitiske stimulans ligger i hjælpepakkerne, som af natur er midlertidige. De bliver trukket tilbage, når økonomien bliver genåbnet,” tilføjer Kieler.
No free lunch
Kieler og Haagen fremhæver flere gange, at det faktum, at Danmark i årtier har ført en ansvarlig økonomisk politik, er en væsentlig årsag til, at det i dag er muligt at føre en lempelig finanspolitik og gældsætte Danmark for at “fryse” økonomien ned.
“Det var enormt vigtigt for os, at vi havde et sundt finanspolitisk udgangspunkt, da krisen ramte os. Vi havde gavn af at have nedbragt gælden – og faktisk havde et strukturelt overskud inden krisen. Det gav os et større manøvrerum, da den ramte,” siger Mads Kieler.
De mange milliarder til hjælpepakker og kompensation belaster ikke de offentlige finanser i særlig grad, fordi der er tale om midlertidige tiltag. Dermed belaster de blot i form af fremtidige renteudgifter, og da renterne på danske statsobligationer er meget lave, påvirker øget gældsætning ikke det økonomiske råderum på kort sigt nævneværdigt.
“Vi vidste, at vi stod i en helt særlig situation, hvor der ville være tale om midlertidige tiltag, som er noget helt andet end varige tiltag. Hvis du har en varig udgift på en milliard om året, så er det hundrede gange mere belastende end en midlertidig udgift. Det var en meget vigtig skelnen for os,” siger Mads Kieler.
Men selvom konsekvenserne af hjælpepakkerne og kompensationerne i vidt omfang blot er højere gæld, vil det på lidt længere sigt betyde en regning for fremtidige generationer. Coronakrisen har ifølge Haagen og Kieler flyttet milliarder fra fremtidens generationer og frem til nutidens generationer, fordi Finansministeriet antager, at renterne frem mod 2050 vil stige, og gælden belaste de offentlige finanser mere, end de gør i dag.
“Når vi kortvarigt fører en finanspolitik, hvor vi kortvarigt bruger flere penge, så får vi en større gæld. Og så vil en del af de penge, vi ville have kunnet bruge på velfærd i fremtiden, skulle bruges på renter en gang i fremtiden,” siger Lars Haagen Pedersen og fortsætter:
“Derfor flytter vi noget fra fremtidige generationer til de nuværende generationer. Og det er også kun rimeligt at gøre, i en situation hvor vi har det her meget store tilbagefald. Havde vi ikke gjort det, ville tabet for de nuværende generationer have været ret stort.”
Finansministeriet antager, at renten stiger til 4 pct. i 2050. Er det overhovedet realistisk i lyset af de meget lave renter igennem mange år?
“Renterne er meget svære at forudsige. Hverken vi eller de finansielle markeder har sådan set kunnet gøre det særligt godt historisk set. Vi har ændret renteantagelsen løbende over de sidste ti til 15 år og sat den længere og længere ned. Nu ligger vi på et niveau, der er lavt i mange år endnu, og så når vi op på 4 pct. i 2050,” siger Mads Kieler.
Men ifølge Kieler og Haagen er prisen for at understøtte økonomien i dag på trods af antagelsen om stigende renter ikke særligt høj i forhold til prisen for fremtidige generationer.
“Det er ikke en god forretning for de offentlige finanser her og nu, men det er en god forretning for dansk økonomi som helhed. Fordi de offentlige finanser har bidraget til at holde hånden under dem, som er ramt af coronakrisen,” siger Mads Kieler og fortsætter:
“Vi har fået større indkomster og produktion i perioden med corona, end vi ellers ville have fået. Og det mere end opvejer den ekstra gæld, som det offentlige påtager sig, og som vil have en vis rentebyrde for fremtidige generationer.”
