De seneste år har det været fast kutyme, at man som privatkunde i danske banker har betalt penge for at have mere end 100.000 kr. stående på kontoen.
Men den tid lakker nu mod enden.
Torsdag løftede Danmarks Nationalbank i hælene på Den Europæiske Centralbank renten for indskudsbeviser med 75 basispoint til en plusrente på 0,65 pct. Det er første gang siden 2014, at denne rente er positiv.
Det betyder, at danske banker ikke længere skal betale penge for at placere penge i Nationalbanken. Tværtimod får de en plusrente på 0,65 pct. for deres indestående.
Det har fået flere større danske banker til at reagere, men hvor man ved tidligere renteændringer så en prompte reaktion fra de største banker, hvorefter de lidt mindre pengeinstitutter lagde sig i slipstrømmen og fulgte efter med efter et halvt døgns forsinkelse, var sagen en anden denne gang.
Det lykkedes nemlig Nordea at tage førertrøjen og lægge an på et niveau, der formentlig har fået de andre banke til at måbe.
Positive renter
Nordea valgte ikke bare at følge Nationalbankens renteændring. Banken tilbyder derudover en merrente på visse typer indlån fra privatkunder.
“Opsparings- og pensionskonti forrentes fremover med 0,75 pct. for beløb over 100.000 kr. og 0,40 pct. for beløb under. Børneopsparing og boligopsparing får fremover en rente på 0,75 pct. På almindelige indlånskonti, eksempelvis lønkonto, bliver renten 0,0 pct.,” lød meldingen fra banken torsdag eftermiddag.
Derudover lancerer Nordea et opsparingsprodukt med binding, der vil få en rente, der afhænger af længden på bindingsperioden.
Men selvom Nordea var hurtigt ude og tilbød deres kunder en merrente på udvalgte typer indlån, så er det ifølge Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, ikke noget, som vil gøre dem mere konkurrencedygtige.
“Det er ikke min vurdering, at de vil få en større markedsandel ved det her,” siger han.
Tværtimod er resultatet af initiativet ifølge Lars Krull, at de andre banker vil følge trop og kopiere ordningen.
Skarp konkurrence
Det skete allerede fredag, hvor Danske Bank lancerede deres initiativ, som skal konkurrere med Nordeas.
I Danmarks største bank kan privatkunder med en Nemkonto i banken fra 1. oktober 2022 få en opsparingskonto med 0,4 pct. i rente om året for indestående mellem 0 kr. og 100.000 kr. og 0,6 pct. om året for indestående mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. Og sidst men ikke mindst er der 0,8 pct. i rente at hente om året for kunder med indestående over 500.000 kr.
Også hos Danske Bank er renten 0,0 pct. på almindelige indlånskonti.
Det samme gælder hos Arbejdernes Landsbank, der fra 15. oktober giver kunderne 0,0 pct. i rente på deres indlån. Men der er foreløbigt ikke ekstra gevinster at hente for kunder med en opsparingskonto. I stedet oplyser banken, at man “arbejder på et indlånsprodukt med positiv rente, men det er ikke færdigt endnu”.
Hos Spar Nord fortsætter man foreløbigt med at opkræve negative renter hos privatkunderne. Banken oplyser til Børsen, at man “tager bestik af renteforhøjelsen og vurderer over de kommende dage betydningen af den i forhold til bankens eksisterende rentesatser”.
Når de kommercielle banker justerer deres renter i takt med Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank (ECB), sker det, fordi bankerne har indlån placeret i Nationalbanken, og det indlån forrentes med de pengepolitiske renter. De pengepolitiske renter fastlægger Nationalbanken med afsæt i ECB, fordi vi i Danmark har en fastkurspolitik, som betyder, at kronen er knyttet til euroen.
De pengepolitiske renter har altså til formål at holde en stabil kurs på kronen over for euroen.
