Den største børs på det europæiske kontinent, Euronext, har lavet en aftale om købet af omkring 70 pct af aktierne i VP Securities.

Købet gør det danske marked til det fjerde største i Euronext-familien.

Sælgere af aktierne er de største aktionærer med Nationalbanken i spidsen, efterfulgt af Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank.

”Vi tror ikke på europæisk succes uden en nordisk dimension,” fortæller Stéphane Boujnah, adm. direktør i Euronext, i et itnerview med Børsen.

Købet af ejerandelen værdiansætter VP Securities til 1,12 mia. kr.

Køb led i en klar nordisk strategi

Euronext købte Oslo Børs VPS sidste år, og har i januar købt Nordpool, hvorfor købet i Danmark er en naturlig forlængelse af den nordiske strategi.

Euronext-topchefen understreger, at Danmark bliver det fjerdestørste land i Euronext-koncernen efter Frankrig, Holland og Norge, og understreger, at den nuværende ledelse i VP Securities bliver.

”Vi ønsker at komme til at vokse i den nordiske region, og vi ser en stor talentmasse blandt nordiske medarbejdere. Vi tror på en stærkere organisation med nordiske talenter i ledelsen,” forklarer Stéphane Boujnah, og fortsætter:

”Selv om de nordiske markeder, hver for sig, måske er mindre er den nordiske finansindustri mere sofistikeret og dynamisk. Derfor er Norden et vigtigt sted at lave forretninger og vokse.”

Den danske Nationalbank, der ejer 24,2 pct. af VP Securities, men samtidig er tilsynsmyndighed for værdipapircentralen, var i forbindelse med salget til Euronext, opmærksomme på at sikre sig at kvaliteten fastholde på nuværende niveau, siger franskmanden.

Køber i første omgang 70 pct. af VP

Euronext har allerede papir på at købe 70 pct af aktierne, hvorfor der resterer 30 pct., ejet af mindretalsaktionærer.

”Vi noterer os, at bestyrelsen i VP Securities har peget på os og, at den største aktionær, Nationalbanken, sælger deres aktier til os,” siger Stéphane Boujnah om forventningen til at det også lykkes at erhverve de sidste 30 pct af aktierne i VP Securities.

Stéphane Boujnah fortæller, at samtalerne om et køb begyndte, da den franske præsident Emanuel Macron var på officielt statsbesøg i Danmark i 2018.

Her var Euronext-chefen i den franske erhvervsdelegation, og sad ved siden af Nationalbankdirektør Lars Rohde til Dronningens taffel i forbindelse med besøget.

Det var her dialogen første gang startede med den største aktionær i VP Securities. Det skete selv om alle på daværende tidspunkt, inklusive Kronprins Frederik, hellere ville høre om mulighederne for at få cykelløbet Tour de France til Danmark. Den del faldt så på plads sidste år.

Euronext-chefen fortæller, at prisen for aktierne i VP Securities blev forhandlet på plads for flere måneder siden, og at sygdommen Covid-19 ikke har haft nogen indflydelse.

Købsprisen på godt 1,1 mia. kr. skal ses i forhold til, at VP Securities sidste år havde en egenkapital på 641 mio. kr., og en bundlinje på lige knap 8 mio. kr.

”Vi kommer til at være i Danmark i fremtiden og Covid-19 har ikke haft nogen indflydelse på prisen. Vi ser frem til at være en del af det lokale finansielle økosystem”

Man vil afvente myndighedernes godkendelse og håber det sker i slutningen i juni eller starten af juli.

Håndterede sidste år værdipapirhandler for 55.436 mia. kr.

Hver eneste gang der bliver handlet en obligation eller en børsnoteret aktie, så sker selve ejerskiftet ved, at det fuldt digitale værdipapir bliver flyttet fra sælgers VP-depot til købers VP-depot.

Det skete 17 mio. gange sidste år, og værdien af alle aktier og obligationer registreret i VP var ved udgangen af sidste år på ikke mindre end 9027 mia. kr. Omsætningen af værdipapirer var endnu mere gigantisk, og landede sidste år på 55.436 mia. kr.

VP Securities, eller Værdipapircentralen som den oprindelig hed, var intet mindre end en verdenssensation, da man i foråret 1983, som de første i verden, kunne makulere de gamle papirobligationer med deres tilhørende kuponark, og digitalisere dem. Eller ”dematerialisere dem”, som man dengang kaldte det.

VP var blevet stiftet tre år før, i 1980, som en selvejende privat institution, der dog var etableret ved lov. Men at den første direktør, Bent Mebus, på blot tre år kunne skabe et it-system, der var robust nok til at holde styr på hvem der ejede værdipapirer for mange hundrede mia. kr., var lidt af en bedrift.

Ideen til VP opstod i 1970 hos Fondsbørsen

Forarbejdet til VP går dog helt tilbage til 1970, hvor Fondsbørsen nedsatte det såkaldte BAIC-udvalg, som foreslog en delvis digitalisering af de fysiske værdipapirer. Arbejdet gik dog i stå, men blev genoplivet i slutningen af 1975 af Boligministeriet, der nedsatte et udvalg med den legendariske juraprofessor W.E. von Eyben som formand, der skulle se på, hvordan man i praksis kunne lave en værdipapircentral.

At initiativet kom fra Boligministeriet skyldes, at det især var det allerede dengang gigantiske obligationsmarked, som i stigende grad gav praktiske problemer. Hver gang der blev handlet en obligation, skulle det fysiske obligationsbevis, med tilhørende kuponark, fragtet fysisk fra sælger til køber. Og især banker og forsikringsselskaber måtte have gigantiske boksanlæg til at opbevare obligationerne og aktiebrevene, fordi de ofte var ”ihændehaverepapirer”, og dermed reelt det samme som kontanter.

Derfor skulle de i praksis også behandles som kontanter, og den nuværende mediegigant Egmont havde frem til indførelsen af VP en gylden forretning med at trykke obligationer og aktiebreve. For de skulle trykkes og registreres stort set på samme måde som pengesedler, hvilket kostede en formue.

Aktier kom på VP-systemet i 1988

Selv efter VP med succes havde digitaliseret obligationerne, foregik selve handlen stadig på obligationsgulvet hos Fondsbørsen på Nikolaj Plads. Det var først fire år senere, i 1987, at obligationshandlen også blev digitaliseret.

Det samme skete for aktiehandlen i foråret 1988, og i samme omgang blev også de børsnoterede aktier ”dematerialiseret” og registreret digital hos VP.

Med etableringen af VP var Danmark i praksis flere år længere fremme end selv finansielle magtcentre som London og New York, og ved indførelsen af euroen i 1999 blev VP-systemet også ændret, så man kunne afvikle værdipapirhandler i euro.

Året efter blev Værdipapircentralen omdannet til et aktieselskab, med Nationalbanken som den klart største aktionær.

Der har dog været nogle vildskud undervejs i VP's historie, blandt andet dengang man også forsøgte sig som digital frontløber inden for handel med finansielle derivater. Men selv om Futop Clearingcentralen var teknologisk i verdensklasse, så spændte skatteregler og traditioner ben for forsøget.

De senere år har VP Securities blandt andet arbejdet på at udvikle en platform der spiller gindningsfrit sammen med T2S, der er Den Europæiske Centralbanks system til afvikling af værdipapirhandler i eurozonen.