EU-reglerne til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er de senere år blevet ændret i et massivt tempo, men selv om det seneste og sjette hvidvaskdirektiv først trådte i kraft 3. december sidste år, så skal regelsættet allerede ændres fundamentalt igen.
20. juli oplyste EU-Kommissionen nemlig, at reglerne skal ændres fundamentalt.
"Indtil nu har arbejdet med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering været for langsomt og foregået i for små skridt. Vi har brug for en forandring, og selv om det vil tage tid, vil det gøre os stærkere," siger finanskommissær Mairead McGuinness.
"Vi har brug for en mere europæisk tilgang. Den nationale tilgang fungerer ikke, for kriminelle respekterer ikke landegrænser. Derfor har vi brug for en europæisk forordning, og ikke direktiver, og vi har brug for bedre europæisk koordinering," fortsætter kommissæren.
Seks direktiver
Det første EU-direktiv til bekæmpelse af hvidvask blev vedtaget i 1991. Ti år senere kom det andet direktiv, og som konsekvens af terrorangrebet på World Trade Center blev det tredje direktiv, med fokus på bekæmpelse af terrorfinansiering, vedtaget i 2005.
Herefter gik der ti år frem til 2015, hvor reglerne for især hvidvaskbekæmpelse blev skærpet. Men blot tre år senere fulgte det femte hvidvaskdirektiv i 2018, der skulle implementeres i national lovgivning i juni 2020. Halvandet år senere, i juni i år, skulle det sjette direktiv være fuldt gældende.
I EU-systemet skal direktiver omsættes til national lovgivning, og her har landenes parlamenter ret til at ændre og skærpe de krav, der gælder i direktivet. Men de forordninger, som Mairead McGuinness henviser til, er umiddelbart gældende i alle EU-lande, uden lokale tilpasninger.
Problemerne
Især det fjerde hvidvaskdirektiv viste sig at være et juridisk mareridt. Da deadline for den nationale implementering udløb i juni 2017, var det blot 11 af de 27 medlemslande, der havde gennemført de nødvendige lovændringer.
Ifølge Mairead McGuinness er det dog også et problem, at de enkelte EU-lande gennemføre hvidvaskdirektiverne forskelligt.
"Bankerne fortæller os, at der er alt for meget fragmentering, og at der er store forskelle i kravene fra det ene land til det andet, hvilket skaber stor kompleksitet. Vi arbejde på en løsning, og derfor ønsker vi en forordning, og ikke tvetydighed," siger finanskommissær McGuinness.
Nyt forslag
Det forslag, som Europa-Kommissionen præsenterede 20. juli, indeholder fire hovedelementer. Det første er etableringen af en fælles myndighed i EU til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, der skal koordinere arbejdet i de nationale hvidvask-sekretariater. Andet element er en hvidvask-forordning, der skal være umiddelbart gældende i alle EU-lande. Tredje element er den fulde implementering af det sjette hvidvaskdirektiv der trådte i kraft i december 2020, og endelig skal reglerne for overvågning af transaktioner med krypto-aktiver styrkes, lige som der skal indføres et loft på højst 10.000 euro, eller knap 75.000 kr., for kontanttransaktioner i hele EU.
EU har allerede i dag en overordnet hvidvask-vagthund, det europæiske banktilsyn, EBA, men vil altså nu have et særskilt hvidvasktilsyn.
De nye ændringsforslag på hvidvaskområdet bliver dog ikke gældende lige foreløbig. Ifølge Europa-Kommissionens nuværende tidsplan, så vil det fælles hvidvasktilsyn kunne etableres omkring 2024, men skal herefter afvente ændringer i de 27 EU-landes nationale lovgivning.
