Alle banker i Europa skal i fremtiden justere den kapital, de skal holde for at yde lån, i forhold til den klimamæssige og sociale effekt af, hvad pengene fra lånene bruges til.
Det er holdningen hos EU’s fælles banktilsyn, European Banking Authority, eller EBA.
Dermed er det sandsynligt, at lån med en negativ klimamæssig eller social påvirkning vil blive dyrere, mens lån med en positiv effekt kan blive billigere for låntagerne.
“Dette er ret vigtigt for os. Vi er den første tilsynsmyndighed i verden, der kommer med specifikke forslag til, hvordan man kan integrere klimamæssige og sociale risici
Jacob Gyntelberg, direktør, EU’s banktilsyn, EBA
“Politikerne i EU er bekymrede for fremtiden, og vi er både interesserede i, hvordan klimamæssige og sociale risici kan påvirke bankerne, og på samme tid hvordan vil man sikre, at bankerne er med til at skabe en mere bæredygtig fremtid,” siger Jacob Gyntelberg, der er direktør i Paris-baserede EBA med ansvar for risiko- og økonomisk analyse.
Sidste år udsendte EBA et “diskussionspapir” om, hvordan bankerne i Europa kunne tage højde for de risici, der relaterer sig til klima og sociale forhold. Og nu har tilsynsmyndigheden så udsendt egentlige anbefalinger, der dog stadig skal justeres og indføres i praksis.
“Som vi ser det, så er miljømæssige og sociale påvirkninger i forhold til bankerne ikke nye risici. Men det er, og vil fortsat være, risikoelementer, som bankerne er nødt til at kvantificere og bør forholde sig til, både når de overvejer at give lån, når de prissætter lån, og når de yder lån,” siger Jacob Gyntelberg.
Specifikt foreslår EBA, at bankerne i Europa i fremtiden skal sætte tal på den sociale og klimamæssige risiko, der er ved at yde et lån eller foretage en investering, også bankernes egne investeringer i værdipapirer.
Det skal ifølge EBA være en del af bankernes såkaldte “søjle 1”-krav, som er det fundamentale kapitalkrav, der gælder for alle banker, i modsætning til “søjle 2”, der er særlige kapitalkrav til den enkelte bank, og “søjle 3”, der handler om bankernes transparens i forhold til deres forretning og risici.
“EU-Kommissionen har spurgt os, om man burde sænke kapitalkravet for ‘grønne’ lån og øge det for ‘brune’ lån,” siger Jacob Gyntelberg med henvisning til klimaprofilen for de lån, banker yder.
“Men det synes vi ikke er en god idé. I stedet anbefaler vi en risikobaseret tilgang, hvor sociale og klimamæssige risici er integreret i de overordnede risikoberegninger for bankerne i Europa,” fortsætter han.
Søjle 1-kravet er langt det tungeste for bankerne. Tal fra Den Europæiske Centralbank viser, at hvis en stor bank i eurozonen yder et lån, der justeret for risiko er på 1 mio. euro, så skal banken minimum reservere 107.000 euro i egenkapital. Heraf udgør søjle 2-kravet blot 11.000 euro, mens resten er søjle 1-kravet.
Derfor kan selv små ændringer op og ned for søjle 1-kravet få stor effekt på bankernes kapitalkrav i forhold til deres udlån til kunderne.
“Vi skal blive bedre til at forstå, hvordan klimamæssige og sociale risici relaterer sig til kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici
Stephane Boivin, chef for enheden for esg-risici i EU’s fælles banktilsyn
Og da egenkapital skal forrentes af bankerne, så vil et højere kapitalkrav til eksempelvis en olieboreplatform normalt betyde, at bankerne vil kræve en væsentlig højere rente eller pris for at yde lånet.
Allerede i maj sidste år, da EBA udsendte sit diskussionspapir, var bankernes EU-lobbyister, European Banking Federation (EBF), stærkt kritiske over for idéen om at stille et hårdt søjle 1-krav til bankerne i forhold til klimamæssige og sociale risici.
“Nuværende modeller til at måle risiko er ikke udviklet til lange tidshorisonter. Og det er svært at planlægge kapital 20-30 år ud i fremtiden, fordi usikkerheden øges med akkumulerede antagelser,” lød det sidste år fra EBF.
Men det argument køber EU’s banktilsyn ikke.
“Det er nødvendigt at se på problemet fra et fundamentalt perspektiv og have tilstrækkelige data. Vi mener, at bankerne er nødt til at arbejde med at se på disse risici og måle dem på en systematisk måde. Og over tid, i takt med at data og risikomodeller bliver bedre, så bør det også blive nemmere for bankerne at vurdere disse risici,” lyder det fra Jacob Gyntelberg.
Men han medgiver, at bankerne i fremtiden bliver nødt til at foretage en langt mere langsigtet vurdering, inden de yder lån til deres kunder.
“Ud over at få bedre data og blive bedre til at forstå, hvordan klimamæssige og sociale risici påvirker den samlede risiko ved at yde lån, så bliver bankerne også nødt til at få en længere tidshorisont og ændre den måde, de ser på lån på i dag,” siger Jacob Gyntelberg og fortsætter:
“Tag vindmøller som et eksempel: Det er bestemt en grøn investering. Men de skal også fjernes igen, og det skal ske på en bæredygtig måde. Så den omkostning skal også indgå i lånemodellerne.”
Hos EU-banktilsynet understreger man, at det klart er forventningen, at de kommende krav vil få en effekt på prisen, altså renten, på lån, afhængig af deres klimamæssige og sociale risikoprofil.
“Allerede i dag er banker forpligtet til at tage højde for esg-faktorer, når de yder lån, så der er allerede nogle miljømæssige risici, som er inkluderet i søjle 1-beregningerne. Men vores rapport understreger vigtigheden af, at bankerne prissætter de klimamæssige og sociale risici, når de yder lån,” siger Stephane Boivin, der er chef for EU-banktilsynets enhed for esg-risici.
Samtidig pointerer han dog, at det er for tidligt at komme med et bud på, hvad de kommende krav til bankerne kommer til at betyde for renterne på bankudlån.
“Vi er stadig nødt til at arbejde med effekten på søjle 1-kapitalkravet. Vi skal blive bedre til at forså, hvordan klimamæssige og sociale risici relaterer sig til kreditrisici, markedsrisici og operationelle risici, og hvordan de fører til forskelle i risiko,” siger Stephane Boivin og fortsætter:
“Men det er noget, som vi vil se nærmere på det kommende år, og vi er blevet bedt om at vurdere muligheden for at skabe en metode til at klassificere bankernes eksponeringer baseret på esg-risici.”
EBA’s Jacob Gyntelberg understreger, at de nye anbefalinger om, at bankerne skal inkludere klimamæssige og sociale risici i deres kapitalkrav, når de yder lån, kun er en del af en større pakke af ændrede krav til bankerne.
“Dette er ret vigtigt for os. Vi er den første tilsynsmyndighed i verden, der kommer med specifikke forslag til, hvordan man kan integrere klimamæssige og sociale risici i søjle 1. Det viser, at disse risici er noget, som vi er er meget bekymrede for i Europa, og denne rapport vil også blive en del af andre retningslinjer, i forhold til stresstest af bankerne, og hvordan de nationale tilsynsmyndigheder kan bruge deres værktøjskasse til at sikre, at disse risici bliver korrekt håndteret,” lyder det fra Jacob Gyntelberg.
