Det er mere end ti år siden, at den daværende SRSF-regering skrev øremærket barsel på tre måneder ind i sit regeringsgrundlag. Siden har debatten bølget frem og tilbage, og nu står det omstridte forslag til at blive indført i Danmark. Primært pga. af et EU-direktiv, der pålægger Danmark at gennemføre det.
Her følger et overblik over, hvordan debatten har bølget frem og tilbage:
2011: Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering erklærer at ville indføre øremærket barsel
“Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Det skaber ligestillingsmæssige udfordringer (...) Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden,” står der i regeringsgrundlaget.
2013: Regeringen opgiver forslaget
“Hvis ikke Socialdemokraterne havde hejst et flag og sagt, “vi tror, det giver større problemer, end det vil løse”, havde vi gennemført øremærket barsel,” siger økonomiminister Margrethe Vestager (R) til Jyllands-Posten.
“Det her er et ægte løftebrud,” tilføjer hun.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt replicerer:
“Hvis vi skal øremærke barsel til mænd, så skal vi reelt sige til kvinderne, at de kan få mindre tid sammen med deres børn. Det vil betyde, at vi skulle ud i familierne og sige til dem, at vi skal nok bestemme, hvordan de skal holde deres barsel,” siger hun ifølge Ritzau.
“Det vil regeringen ikke være med til, og det er en samlet regering, der har truffet den beslutning,” fastslår statsministeren.
2016: Mette Frederiksen har skiftet holdning
Mette Frederiksen (S), der som beskæftigelsesminister i SRSF-regeringen måtte stå på mål for at droppe forslaget, forklarer, at hun har ændret holdning. Tidligere var hun fortaler for øremærket barsel.
“Man bliver nødt til at have respekt for, at familier indretter sig sådan, som de gerne vil. Det, vi så må gøre, er at sørge for, at der ikke er noget, der ligger til hinder for, at mænd tager barselsorlov. Den anden side af sagen er, at der stadig er kvinder, der gerne vil have en lang barselsorlov. Og jeg synes godt nok, at det er svært at tage fra hende, hvis det er det, hun gerne vil,” siger Mette Frederiksen i bogen “Mette F.” af Bent Winther og Peter Burhøi.
2017: EU-Kommissionen på vej med forslag
I 2017 kommer det frem, at EU-Kommissionen er på vej med et udkast til et direktiv om øremærket barsel. Det er Dansk Arbejdsgiverforening imod:
“Hvordan man fordeler orlovsrettigheder mellem mor og far, er grundlæggende noget, vi mener, er op til den enkelte familie. Det er ikke noget, som EU-Kommissionen eller staten for den sags skyld skal blande sig i,” siger Christiane Mißlbeck-Winberg, der er europapolitisk chef i DA, til Altinget.
2018: Danmark styrer mod nederlag
I 2018 er EU-landene nået til enighed om direktivet. Danmark er imod, men ser ud til at komme i mindretal, oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
“Det er en position, vi fra dansk side prøver at bekæmpe, for vi er imod det. Vi mener, det er et nationalt anliggende. Og vi mener, at det er et familieanliggende, hvor den enkelte familie skal have lov at indrette sig, som man finder det bedst,” siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.
Også fra fagbevægelsen er der kritik:
“Hvis vi indfører øremærket barsel til mænd, vil mange opleve, at der bliver taget noget fra familien, hvis manden ikke bruger sin barsel,” siger Søren Heisel, 3F-forbundssekretær og politisk ansvarlig for ligestilling, til Fagbladet 3F.
Januar 2019: Enighed i EU
Processen i EU går sin gang, og i januar 2019 når EU's forskellige instanser til enighed. En enighed, der er imod den danske regerings ønsker:
“Hvordan man fordeler forældreorloven, er ikke noget, som EU skal bestemme. Det er familierne selv bedst til at afgøre. Derfor er det meget beklageligt, at EU vedtager øremærket orlov til mænd,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Ritzau.
“Jeg er bange for, at den øremærkede barsel kan få den modsatte effekt, fordi der kan være familier, som helt undlader at bruge farens orlov, og så går den tabt, og det betyder altså, at barnet får kortere tid hjemme,” tilføjer han.
Sommeren 2019: Dispensation?
I juli 2019 vedtages orlovsdirektivet endeligt. Det skal være gennemført senest 2. august 2022.
I august 2019 oplyser ligestillingsminister Mogens Jensen (S) til Politiken, at regeringen vil søge dispensation fra EU-direktivet. Socialdemokratiet vil i stedet indføre en ordning, hvor fædre og mødre hver især som udgangspunkt får ret til 16 ugers orlov efter moderens 14 ugers barselsorlov. Med mulighed for at flytte ugerne, så de fordeles, som forældrene ønsker, fremgår det af avisen.
“Det er nogle gammeldags mønstre og normer, der afspejler sig i vores familieliv, når det gælder fordeling af barslen, og de er med til at skabe ulighed langt frem i forældrenes liv. Hvis de normer skal ændres, kan det kun gøres ved at give fædrene en rettighed,” siger ministeren.
Få dage senere skriver samme minister på Twitter, at regeringen vil implementere direktivet:
2019-2020: Erhvervslivet stempler ind
I december 2019 melder DI ud, at organisationen støtter øremærket barsel til mænd:
“Vi går simpelthen glip af alt for mange talenter, som udviklingen er i dag. Det er der ikke nogen nemme løsninger på, men øremærket barsel er et greb, jeg ser positivt på, fordi jeg kan se, at det virker. Man kan se, at i lande som Sverige og Norge, hvor de har haft det længe, har det haft en god effekt,” siger DI's nyligt tiltrådte adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, til Berlingske.
Samme melding kommer fra Dansk Erhverv nogle måneder senere:
“Som politiker var jeg imod øremærket barsel til mænd. Men de to måneders øremærket barsel til mænd, som EU har besluttet sig for, tager vi i Dansk Erhverv positivt imod. Det vil klart være med til at styrke ligestillingen, så virksomhederne kan få noget diversitet på ledelsesgangene,” siger adm. direktør Brian Mikkelsen til Børsen i februar 2020.
2021: Enighed mellem parter, V og S
I september 2021 når Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens hovedorganisation frem til en aftale om 11 ugers øremærket orlov:
“Vi fremmer ligestillingen ved at sikre, at begge forældre får tid med deres nyfødte. Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil have fædre til at tage flere af ugerne med deres børn, og det bliver der god mulighed for med denne model,” udtaler Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA, i en pressemeddelelse.
“Vores fælles forslag er et stort skridt fremad – både for ligestillingen mellem kønnene og for børnene,” udtaler Majbrit Berlau, næstformand i FH, i samme pressemeddelelse.
Og regeringen er positivt stemt over for den aftale, understreger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
“De lægger op til et kvantespring for ligestilling, men også for farens rettigheder og barnets grundlæggende trivsel. Vi tager positivt imod det fra regeringens side,” siger ministeren til TV2.
Konservative er stadig imod øremærket barsel og mener, at det er “helt på månen,” at EU blander sig i det:
“Den aftale, som arbejdsmarkedets parter har lavet her, er, så vidt jeg kan vurdere, en minimumsimplementering. Det er det mindste onde af flere onder,” siger politisk ordfører Mette Abildgaard til Ritzau.
Hendes partifælle Rasmus Jarlov ser forslaget som ideologisk betinget, lader han forstå:
Venstre, derimod, støtter nu forslaget, fastslår gruppeformand Karsten Lauritzen:
På Facebook uddyber han sine synspunkter:
“Når man hører reaktionerne på aftalen om ligestilling på barselsområdet, går tankerne tilbage til de borgerlige partiers pinagtige modstand mod afskaffelse af revselsesretten,” skriver Karsten Lauritzen.
“Tidligere blev der primært øremærket til mor. Fremadrettet øremærkes et antal uger til mor og et antal uger til far. Størstedelen af barslen kan familien fortsat fordele, som de har lyst. Det er et kæmpe fremskridt for ligestillingen. Og for en gangs skyld har manden fået flere rettigheder,” tilføjer han.
