Det er en vild historie, som aldrig er blevet fortalt fra start til foreløbig slut, fordi it-entreprenøren og akademi-ingeniøren Erik Damgaard de sidste ti år har gemt sig i Spanien og Brasilien.

Langt fra det spotlight, som han, uden egentlig at ønske det, var blevet en del af i 2008, da han sammen med sin daværende kone Anni Fønsby sprang ud som realitystjerne med programmet “Erik og Anni goes to Hollywood” og måske blev Danmarks mest kendte erhvervsmand.

Men der er intet som succes og optur til at åbne op for historier, så i forbindelse med, at Erik Damgaard offentliggør sit første overskudsregnskab med sit nye firma Uniconta, fortæller han nu hele historien om nedturen og kampen for at vende tilbage.

En historie, der fik fart under vingerne i 2002, da han sammen med sin bror, Preben Damgaard, blev Danmarks første it-milliardærer med salget af Damgaard Data til Microsoft, og som nåede sit absolutte nulpunkt, da han i slutningen af 2011 gik konkurs med sit investeringsfirma Porteføljeinvest og mistede stort set hele sin formue, på omkring 1 mia. kr. Efter at gassen gik af ballonen i forbindelse med finanskrisen i 2008, og en masse dårlige ejendomsinvesteringer skulle realiseres.

â‹â‹“Hold op, hvor har jeg ærgret mig i lang tid og sagt øv over, at jeg ikke bare satte mig ned med min milliard og nød livet. Jeg kan godt blive ramt af misundelse over, hvordan min lillebror (Preben Damgaard,) har gjort det rigtig godt med sine penge, og jeg følte mig som en total fiasko, da jeg gik konkurs, for det er lidt taberagtig at sætte så mange penge over styr,” siger Erik Damgaard, da vi spiser frokost på en café i Aarhus.

“Men jeg må også bare sige, at det er mit temperament at være udadvendt, sprudlende og kaste mig ud i ting som en ægte iværksætter. Der er Preben mere velovervejet, der ofte ser farerne frem for mulighederne. Det er nok også derfor, vi var sådan et godt team i Damgaard Data,” uddyber Erik Damgaard og fortsætter:

“I bagklogskabens lys blev jeg involveret i alt for meget og omgikkes de forkerte mennesker. Jeg sagde ja til alt for meget, jeg ikke havde forstand på, og var sammen med en masse optimister. Jeg var en god programmør, men en total nybegynder som ejendomsinvestor og skulle have fået mere hjælp.”

Han understreger, at Anni Fønsby, som han mødte i 2007, intet har med konkursen eller investeringerne at gøre.

“Jeg mistede noget fokus, da vi kom så meget i mediernes søgelys i 2008, men alle fejlinvesteringer var sket før det. Jeg lavede ingen nye disponeringer fra efteråret 2007.”

Han er solbrændt og veltrænet med sine 61 år, og der er ikke meget, der skriger fiasko, mens vi spiser. Men han er en helt anden person end i 00’erne, da han var medlem af den berygtede Milliardærklubben, boede i Danmarks dyreste hus i Hellerup, havde flere Porscher, Per Kirkeby på væggene og en stor vinsamling. Det eneste minde om milliardærtiden er et Rolex-ur om håndledet.

â‹“En af de få gode ting, der er at sige om min konkurs og nedtur, er, at mit liv ikke er afhængig af materielle goder. Det, der piner mig mest, er, at jeg mistede villaen i Hellerup, men nu ved jeg, at jeg kan klare mig med meget mindre,” siger Erik Damgaard.

I 2012 blev han skilt fra Anni Fønsby efter fire år i mediernes søgelys og midt i presset om konkursen. Han erkender, at han aldrig forstod, hvad han gik ind til, da ugebladene kastede sig over det celebre par.

“Årene med Anni er en episode i mit liv, som var sjov, og vi hyggede os sammen. Det var åndssvagt at deltage i tv-programmet “Erik og Anni goes to Hollywood”, og noget lignende gør jeg aldrig igen. At blive jaget på den måde er der ingen, der synes er sjovt,” reflekterer Erik Damgaard.

Han fik en datter med Anni, som nu er 11 år, og som han har en vis kontakt med. Desuden har han en 30-årig søn, der også er programmør, og en 28-årig datter, der arbejder med film.

Efter konkursen, salget af alle sine værdier og skilsmissen rejste han til Spanien med tre papkasser for at begynde på ny og komme væk fra Danmark. Alt, han havde tilbage, var bundet op i nogle tyske vindmøller, som han endte med at sælge i 2016 med en gevinst på 30-40 mio. kr. Penge, som han har sat i sit nye firma Uniconta, noget, vi vender tilbage til. Og så havde han en livgivende pensionsopsparing på 14 mio. kr.

“Min far var assurandør, og han talte altid om, hvor vigtig en pensionsopsparing var. Den levede jeg af fra 2012 til 2020, hvor jeg hver måned hævede, hvad jeg havde brug for og også betalte pensionskat. Tidligere brugte jeg sagtens 5 mio. kr. om året, udover mine biler, huse m.m., men jeg kan sagtens leve for 500.000 kr.”

For at finde tilbage til kernen i sit liv kastede han sig midt i tumulten over programmering igen. Først med den digitale valutahandelsplatform Straticator, som blev lanceret i 2014, men aldrig rigtig blev en succes.

Siden tilbage til økonomisystemer, som i de gode gamle Damgaard Data-tider. Firmaet Uniconta blev startet i 2016 og har fået sit store gennembrud i 2021. I forhold til 2020 viser regnskabet, at omsætningen næsten er fordoblet, fra 17,6 mio. kr. til 32,5 mio. kr. Men endnu vigtigere er overskuddet før skat gået fra et underskud på 4,8 mio. kr. i 2020 til et overskud på 11 mio. kr. i 2021. Erik Damgaard ejer 57 pct. af Uniconta, Akademikerpension, der lagde 60 mio. kr. i firmaet i 2017, ejer 30 pct., og ledende medarbejdere de resterende 13 pct.

“Det er trygt for mig, ja, nærmest en form for terapi, at programmere, og det var vigtigt at finde min identitet igen. Når man er røget af hesten, kan man ikke bare blive siddende på jorden. Så da bølgerne gik højt i 2009, satte jeg mig igen bag computeren og begyndte at bygge Straticator. Den blev dog ingen kommerciel succes. På mange måder var det 2014, der blev mit vendepunkt. Microsoft meddelte, at de ikke længere ville supportere økonomisystemer til små og mellemstore virksomheder, og det gav mig en åbning med Uniconta. Og så var det også i 2014, jeg blev gift med Renata i Brasilien,” siger Erik Damgaard med et smil.

Brasilien har været Erik Damgaards hjemstavn siden efteråret 2013, bortset fra halvandet år, hvor han og Renata boede i Sydhavnen i København. Det er fra byen Belo Horizonte, Brasiliens sjettestørste med omkring 5 mio. indbyggere, at hans solbrændthed stammer fra. Her bor han fast med Renata og kommer kun til Danmark tre-fire gange om året. Det passer ham godt at programmere om morgenen, dyrke fitness ved frokosttid, og så igen tilbage til computeren.

“Jeg mødte Renata på en online-datingsite, mens jeg var i Spanien. Efter tre måneder kom hun til mig i Marbella, og i efteråret 2013 flyttede jeg til Brasilien. Livsstilen passer mig godt, jeg taler flydende portugisisk, og Renata er helt nede på jorden. Jeg savner naturligvis mine børn, vennerne og pulsen i firmaet, men vejret er godt, og Brasilien er fyldt med glade mennesker,” fortæller Erik Damgaard.

â‹Han bor i et helt almindeligt lejet hus, er medlem af en country club og er faldet godt til i svigerfamilien. Senest har han købt et feriested ved kysten syd for Salvador.

“Jeg elsker at være i Brasilien, selvom jeg sagtens kan se mig selv i Danmark igen. Men lige nu ejer jeg intet i Danmark. Når jeg kommer, lejer jeg en bil. Og jeg bor på hotel eller hos venner.”

Erik Damgaard betegner sig som lykkelig i sit nye, men mere simple liv.

“Det er dejligt at føle sig brugbar igen. At kunne bygge noget op to gange fra bunden er ikke for alle. Det kræver både held og god timing. Jeg regner ikke med igen at blive god for en milliard, men det er heller ikke det, det handler om. Jeg skal bare tilbage på sporet i mit liv, og det er jeg kommet, og jeg har arbejdet hårdt for det. På mange måder minder tiden lige nu om slut 80’erne i Damgaard Data. Der var fart på, og det var rigtig sjovt, men vi var stadigvæk en lille virksomhed.”

“Det er svært, men måske, at jeg er blevet en meget mere ydmyg person. Jeg var ret arrogant, da jeg kørte Porsche og boede i Hellerup. Den person er jeg ikke mere, jeg er glad for de små ting i livet.”

Erik Damgaard er også blevet mere religiøs i processen. Hans kone er meget religiøs, og Erik Damgaard går mere i kirke. Når han er i Danmark, frekventerer han en frikirke ved Søerne på Frederiksberg. Et sted, han blev introduceret til af vennen Jeppe Hedaa, der ejer konsulentfirmaet 7N.

“Det får virkelig mine tanker et helt andet sted hen, og det er en stor modsætning til den overfladiskhed og arrogance, jeg var en del af i 00’erne. Det har været med til at løfte mig op og give mig selvtillid igen. Det har også lært mig, at livet ikke behøver at være en lang succes. At det er ok at føle sig fortabt og spørge, hvad der skal blive af mig,” forklarer Erik Damgaard.

Som han sidder foran mig og taler, er der intet fortabt ved Erik Damgaard. Han ligner snarere en glad mand med en god historie. En historie, han har ventet ti år med at fortælle, fordi han gerne ville være på toppen igen, før han igen gik i medierne.

“Jeg har jo brugt min pensionsopsparing, så nu er det skønt at få løn igen. Jeg kan godt lide min nuværende arbejdsrytme og føler mig slet ikke brændt ud. Jeg ved ikke, om der var et formål med min rutsjetur, men jeg har da lært, at man skal passe på med at skifte bane. Man bliver ikke verdens bedste investor, fordi man er verdens bedste programmør. Jeg er god til at skrive virksomheders fakturaer, så der bliver jeg for nu.”