Dagene, hvor virksomheder kunne lukke sig om sig selv og blot forholde sig til egen drift, er talte.

Nye vinde blæser ind over erhvervslivet, hvor virksomheder i stigende grad stempler ind i den offentlige debat og bekender kulør i forhold til en bred vifte af sociale og politiske emner. Og det forventes af topchefer, at de tager del i samfundsdebatten.

“Det er i dag en del af direktioner og bestyrelsers jobbeskrivelse at være i stand til at udstikke meget forskellige holdninger til en lang række emner, som de ikke tidligere har skullet forholde sig til,” siger Manny Maceda.

Som ledende partner og topchef for det amerikanske konsulenthus Bain & Company, der har mere end 12.000 ansatte på globalt plan, er Manny Maceda helt inde i maskinrummet og rådgiver nogle af verdens største virksomheder. Her oplever han, at diskussionen ikke længere blot er centreret omkring den daglige drift og fremtidige strategi, men at politiserede emner i højere grad end tidligere tager fokus i hjørnekontorer og bestyrelseslokaler.

I USA har det i flere år været en stigende tendens, at topcheferne tager bladet fra munden, men nu begynder vi også at se det i Danmark, hvor flere fremtrædende topchefer melder sig ind i samfundsdebatten. En strømning, der vil vinde mere og mere frem i erhvervslivet, mener den amerikanske konsulentchef.

“Man havde aldrig tænkt, at det skulle blive en del af virksomheders arbejde at tage stilling til en række civile emner og problemstillinger offentligt, men det er den verden, vi lever i i dag,” tilføjer Manny Maceda.

Lars Fruergaard Jørgensen, der er adm. direktør i Novo Nordisk, oplever selv, at hans egen formand, Helge Lund, og resten af bestyrelsen i insulingiganten forventer, at han offentligt kaster sig ind i samfundsdebatten.

“I dag forventes det af en stor virksomhed, at man er en integreret del af det samfund, man er en del af. Det, at virksomheder i stigende grad tager et medansvar for at løse nogle af de sværeste problemstillinger i samfundet, er enormt vigtigt, og det kræver selvfølgelig, at man har en holdning til dem, og at man er med i debatten omkring dem,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Stemmeret og racisme

Særligt inden for de seneste år er fænomenet “den politiske topchef” blevet udbredt i USA, hvor politiske emner har antændt en vild stemning i befolkningen, som virksomhederne har følt sig nødsaget til at adressere.

Det skete eksempelvis i kølvandet på mordet på den sorte amerikaner George Floyd, der døde i forbindelse med en anholdelse i den amerikanske delstat Minnesota.

Hændelsen satte gang i en stor diskussion om racediskrimination og fik Black Lives Matter-bevægelsen til at brede sig i USA og siden over hele verden. En lang række virksomheder som Walmart, Coca-Cola og Amazon valgte efterfølgende at donere millionbeløb til kampen mod racisme og systemisk undertrykkelse af minoriteter.

I foråret skete det også, da hundredvis af topchefer og virksomheder, herunder Bain, gik sammen og skrev under på en erklæring, der opponerede mod lovgivning, som i flere republikanske stater ville gøre det sværere for vælgerne at stemme til valg.

For at finde forklaringen på hvorfor den politiske diskussion for alvor begynder at trænge ind i virksomhederne, skal man blandt andet kaste et blik på virksomhedernes formål, siger Manny Maceda.

Formål ændrer sig

Gennem årtier har erhvervslivet været gennemsyret af de tanker, som økonomen og nobelprismodtageren Milton Friedman i 1970 satte ord på med begrebet “shareholder capitalism”. I et indlæg hos mediehuset New York Times argumenterede han dengang for, at virksomhedernes eneste formål er at møde aktionærernes behov.

Så længe markederne er frie, og konkurrencen er høj, vil det gavne samfundet, medarbejdernes forhold og forbrugernes produkter, hvis man maksimerer den værdi, som skabes til aktionærerne, lød det fra Friedman.

Det seneste årti er der dog sket en stadigt større bevægelse mod et fokus på “stakeholder capitalism”. Her søger virksomhederne at skabe værdi ved ikke kun at tænke på aktionærernes bedste men alle interessenter, der omgiver en virksomhed.

Det gælder i særlig grad kunder, ansatte og aktionærerne, men også det øvrige samfund, leverandører og konkurrenter.

“Alle de problemstillinger, som kører offentligt, påvirker dine ansatte og dine kunder. Hvis du arbejder for Walmart eller Coco-Cola, vil du pludseligt begynde at tænke på, hvordan din virksomhed forholder sig til bestemte emner, og det stiller krav til direktioner og bestyrelser,” forklarer Manny Maceda.

Udbredelsen af sociale medier, øget geopolitisk uro og voksende bekymring på vegne af klimaet har de seneste årtier været med til at skabe splittelse og mistillid i samfundet, forklarer topkonsulenten, hvilket ifølge ham har været med til at redefinere virksomhedernes rolle i samfundet og dermed topchefens.

Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest, udtrykker ofte sin holdning til alt fra regeringens håndtering af flygtningebørn til den igangværende minkkommission. Han føjer til, at foruden klimakrisen har både finanskrisen og coronakrisen øget behovet for dialog mellem aktørerne i samfundet.

“Det øger nødvendigheden af, at man kigger ud i det samfund, som man er en del af. Det er nødvendigt at handle som kollektiv og derfor helt påkrævet at have en bred og åben dialog,” siger Jeppe Christiansen.

Signal til medarbejdere

Når Lars Fruergaard Jørgensen stiller sig op på ølkassen og stempler ind i den offentlige debat, er det især emner som klimakrise, inklusion og diversitet, han forholder sig til. Det skal være emner, som har en betydning for Novo Nordisk og i særlig grad deres medarbejdere, fortæller Novo-bossen.

“Når jeg blander mig i samfundsdebatten, så prøver jeg at skabe et samfund, der er mere inkluderende og tolerant, men jeg sender også et stærkt signal til mine egne medarbejdere om, at det er den virksomhed, vi er,” siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Sammen med A.P. Møller-Mærsk er Novo Nordisk sponsorer for World Pride, og i en video lagt op på Facebook poserer Lars Fruergaard Jørgensen med Mærsk-topchefen Søren Skou i regnbuefarvede T-shirts, mens de hylder diversitet og inklusion.

Nogle vil måske tænke, at du står der i din regnbuefarvede T-shirt for at score nogle billige point, mens du ikke rigtig bekymrer dig om den bagvedliggende problemstilling. Hvad tænker du om det?

“Jeg føler, det er helt rigtigt at stille op i en regnbuefarvet T-shirt, og hvis der er nogen, der ikke forstår det, så er det helt okay med mig. Det ændrer dog ikke på, at jeg føler stærkt for det emne og stempler ind på den agenda,” siger Lars Fruergaard.

Ifølge Mads Nipper, adm. direktør i Ørsted, er det en forældet tankegang, hvis man som topchef mener, at det er nok blot at koncentrere sig om sin egen virksomhed. Alligevel betyder det ikke, at virksomheder skal have en holdning til alt, mener han.

“Jeg tror, det er vigtigt, at vi doserer, hvornår vi har en offentlig holdning til noget. Man skal gøre sig klart, hvad formålet med det er, hvad enten man vil signalere noget over for sine medarbejdere, eller man vil påvirke politiske beslutninger. Bare fordi der står ceo på ens visitkort, mener jeg ikke, at man behøver at skilte med sine holdninger,” siger Mads Nipper.

Selvom der er et stigende pres fra interessenter for, at virksomhederne engagerer sig i en lang række emner, så er det vigtigt, at topcheferne nøje forholder sig til de potentielle risici, der opstår ved at være aktiv og inaktiv i debatten, tilføjer Bain-topchefen.

“I og med næsten alle problemstillinger er stærkt polariserede, kan det udløse intens kritik og give politisk bagslag, når man udtaler sig i offentligheden. På samme måde kan tavshed og passivitet også være risikofyldt,” siger Manny Maceda.

Ørsted-topchefen oplever, at medarbejderne i dag forventer, at man som virksomhed i offentligheden har en holdning til etiske, moralske eller principielt vigtige spørgsmål i offentligheden.

“Samtidig tror jeg, det er gået op for os, at mange af de problemstillinger, som man tidligere har overladt til politikerne, kan politikere simpelthen ikke løse selv. Virksomhedernes stemme er blevet mere efterspurgt i debatten,” vurderer han.

Undgå gabestok

Undersøgelser viser da også, at virksomheders politiske holdninger kan lokke flere kunder til butikken, mens de også kan skræmme nogle væk.

Ifølge en undersøgelse blandt 1121 amerikanere bragt i magasinet The Economist tidligere i år vil både demokrater og republikanere være mere tilbøjelige til at købe ind hos virksomheder, hvis de advokerer for lighed mellem racer, social lighed og beskyttelse af natur og miljø.

Omvendt vil republikanske vælgere være mindre tilbøjelige til at lægge sine indkøb hos en virksomhed, der advokerer for retten til fri abort, strammere våbenlovgivning og homoseksuelles rettigheder. Modsat er demokrater mere tilbøjelige til at lægge sine indkøb hos virksomheder, der højlydt argumenterer for de tre ting.

Mads Nipper er bevidst om, at virksomheder kan risikere at komme galt afsted, hvis man vælger at tage del i den offentlige debat. Han mener da også, at der er emner, som topchefer bør undgå at udtale sig omkring.

“Diskussioner, hvor man sætter enkelte individer eller grupper i gabestok, bør man undgå. Jeg kunne eksempelvis heller ikke finde på at stemple ind i sygeplejerskekonflikten som Ørsted-topchef, fordi det ikke har noget med os at gøre,” siger direktøren for Ørsted.