Artiklen blev publiceret d. 06/09, men er blevet opdateret med nye oplysninger og kommentarer.

Regeringer over det meste af Europa skal stille med enorme beløb i garantier for at sikre, at en række energiselskaber ikke dør likviditetsdøden og må stoppe med at forsyne forbrugere og virksomheder med elektricitet og gas.

Budskabet kommer fra Helge Haugane, senior vice president i Equinor – tidligere Statoil – der er en af verdens 50 største virksomheder. Onsdag nikkede EU-Kommissionen ja til idéen, der er med på fredagens uformelle EU-energiministermøde.

“Der er brug for likviditetsstøtte,” siger Helge Haugane under gaskonferencen Gactech i Milano, til nyhedsbureauet Bloomberg.

Han peger på et beløb i Europa på astronomiske 1500 mia. dollar, 11.250 mia. kr., og det er “et konservativt skøn”.

Storbanken Citigroup forklarede i sidste uge, at forsyningsselskaberne tilsammen var stillet over for krav om nye garantier for 100 mia. euro. EU’s fem største økonomier har til sammenligning afsat 203 mia. euro til direkte hjælp til forbrugere og virksomheder.

“Størrelsen af likviditetshjælpen på 1500 mia. dollar lyder rigtigt. Jeg har ikke tryktestet det, men det er en kæmpeindustri, hvor der i øjeblikket skal placeres meget store beløb i collateral (sikkerhedsstillelse, red.), og bankerne har en naturlig grænse for, hvor meget de kan acceptere fra den enkelte kunde,” forklarer Jakob Magnussen, chefanalytiker, Danske Bank.

Lehman-øjeblik truer

I søndags så man de første tegn på en potentiel, stor likviditetskrise i energisektoren, da regeringerne i Sverige og Finland ud af det blå stillede statsgarantier til deres energiselskaber for henholdsvis 250 mia. svenske kr. og 10 mia. euro – i begge tilfælde ca. 4 pct. af bnp. Ildevarslende blev garantien i Finland præsenteret som et potentielt “Lehman-øjeblik for energisektoren”, en henvisning til indledningen på finanskrisen i 2008-09.

“Hvis der er en parallel til finanskrisen, er det, at det finansielle system var ved at gå i stå, fordi man i 2008-09 ikke turde låne penge til hinanden. Regeringerne trådte til med likviditet, og det løste problemet. Med disse tiltag sikrer regeringerne likviditeten, og fordi der formentlig så ikke kommer nogen konkurser, er der ingen tab. Men hvis man som I Finland stiller statsgarantierne på markedsvilkår, kommer selskaberne til at betale for deres garantier, så regeringerne kan tjene på tiltaget,” siger Jakob Magnussen.

Energiselskaberne har, ifølge den norske energiboss, hurtigt brug for likviditetsstøtte. De historisk volatile energimarkeder betyder, at selskaberne står over for krav om store “margin calls” – sikkerhedsstillelse – fra banker og andre aktører, der fungerer som modpart i energiselskabernes såkaldte hedging af deres fysiske forretning.

Hedging er en afdækning af de risici, energiselskaberne påtager sig ved at sælge i dette tilfælde el eller gas til en fast pris på et tidspunkt ud i fremtiden, hvor man ikke kender produktions- og/eller markedsprisen.

Tab på 9 mia euro

Aktuelt handler det om selskaber, der først har betalt høje priser for naturgas fra bl.a. russiske Gazprom – mange gange højere, end da de afdækkede forretningen – og nu har mistet Gazprom som leverandør og må bruge f.eks. meget dyrere flydende LNG-gas.

Nu siger Helge Haugane, Equinor, at krisen går langt videre end i Sverige og Finland. Han forklarer, at mange energiselskaber har problemer med at rejse kapital til sikkerhedsstillelse, der er en forudsætning for, at bankerne vil finansiere energihandlen.

Krisen illustreres i Tyskland af, at Uniper, det største tyske forsyningsselskab, allerede har brugt ekstraordinær statsstøtte på 9 mia. euro og har bedt om yderligere 4 mia. euro for at kunne blive i markedet og forsyne sine kunder.

Hvorvidt energikrisen rammer forsyningsselskaber direkte, fordi de nu må købe dyrt og har længere og billigere fastpriskontrakter med kunderne, eller fordi afdækningen ikke tager højde for de store prisstigninger, afhænger af de enkelte selskaber.

Men fra Milano siger Charif Souki, formand for det amerikanske LNG-selskab Tellurian, til Bloomberg, at “vi har ikke set nogen af de store mellemhandlere have likviditetsproblemer. De har alle været i stand til at finde kreditter, og de tjener alle flere penge, end de nogensinde har gjort før. Men for forsyningsselskaberne i Europa er det alvorligt, fordi de pludselig må købe ekstremt dyr gas og er reguleret af deres respektive regeringer”.

Haugane siger, at det “er fornuftigt, hvis EU griber ind over for derivathandlen med elektricitet”, men siger, at det vil være svært at håndhæve i gashandlen, fordi den er global: “Strøm er lokal, så der kan man gøre noget – regeringerne kan kontrollere. Men markedet for naturgas er globalt, og det er ikke nemt at styre.”