I midten af april blev “The Pixel”, en digital billedfil bestående af, ja, en enkelt pixel, nemlig solgt for 8,4 mio. kr. hos det amerikanske auktionshus Sotheby's.
Køberen var en bitcoininvestor og tidligere bankmand ved navn Eric Young, der ikke lod sig gå på af, at det milliondyre kunstværk frit kan findes på Google, genskabes i Paint med få klik eller ses i sin helhed under denne tekst.
“The Pixel har fyldt meget i mine tanker de seneste dage,” skrev Eric Young efter købet.
“Hvordan vil fremtiden reflektere over denne tid? Hvordan vil dette værk blive husket? Hvordan vil jeg blive husket?”
Den bekostelige og historiske pixel er blot det seneste eksempel på, at samlere er villige til at betale eksorbitante beløb for kunstværker, der kun eksisterer digitalt og nemt kan findes gratis på nettet.
Det foreløbige højdepunkt blev nået i marts, da kunstneren Beeple med det borgerlige navn Mike Winkelmann solgte et digitalt kunstværk i helt almindeligt jpeg-format for 430 mio. kr. Det gjorde den 39-årige amerikaner til verdens tredjedyreste nulevende kunstner.
Boblelignende tilstande
Forklaringen på det hele er en teknologi ved navn NFT, der lige nu skaber boblelignende tilstande på kunstmarkedet, og samtidig giver kunstnere helt nye muligheder for at drive forretning. Og så giver teknologien indsigt i, hvordan handlen på flere andre markeder vil foregå i fremtiden, ifølge eksperter.
“Det er værd at holde øje med den udvikling, der sker på kunstmarkedet, for det er et billede på, hvad der kan ske i andre industrier,” siger Roman Beck, der er professor på IT-Universitetet.
“Det vil fortsætte ind i musik, software og andre typer digitale varer, og derfra vil det bevæge sig ind i finanssektoren og ud på aktiemarkederne,” siger han.
Inden vi når dertil, må vi tage NFT fra bunden.
Det umiddelbare problem ved at købe en digital billedfil for et millionbeløb er, at alle og enhver kan finde en identisk kopi frem på nettet.
Derfor er det svært at bevise, at man står med originalen på sin computer – altså det eksemplar, som kunstneren har solgt, og ikke bare noget, der er hentet i en Google-søgning.
Det er kort fortalt det problem, NFT løser.
NFT står for non-fungible token og er en form for digitalt ægthedsbevis, der følger med de digitale kunstværker.
I en NFT bliver det registreret, hvem der oprindeligt har skabt værket, og hvem der efterfølgende har købt og solgt værket.
En NFT kan ikke hackes eller redigeres. Det skyldes en blockchain-teknologi i stil med den, der bruges til at verificere ægtheden af kryptovalutaer som bitcoin. Alle kan frit tilgå en NFT på nettet og tjekke oplysningernes korrekthed.
Når et kunstværk bliver solgt med en NFT, betyder det altså, at køberen får et uomtvisteligt og uudsletteligt bevis for, at værket oprindeligt er købt af kunstneren. Begrebet non-fungible token kan løst oversættes til et ikke-udskifteligt bevis.
“Det er lidt det samme som at købe et signeret litografi af Per Arnoldi: Den bliver mere værd end en kopi, du kan købe i Plakatland,” siger Mads Bødker, der er lektor i digitalisering på CBS.
“En NFT gør, at man kan bevise over for sig selv og omverdenen, at man er eneejer af den signerede kopi af en digital fil. Det er ikke sådan, at man nødvendigvis har et andet digitalt værk, end det andre kan bese, men man har en ejerskabsfil,” siger Mads Bødker.
Der synes at være enighed om, at et prisskilt på 8 mio. kr. for en pixel indikerer, at der er en boblelignende tilstand på markedet for digital kunst lige nu. Men under boblens overflade findes et stabilt og velfungerende marked, siger Mads Bødker.
“Der er toppen af isbjerget, som er det nye tulipanmarked, og så har du den helt store masse af NFT-transaktioner, som er et mere almindeligt fungerende marked mellem digitale kunstnere og samlere, hvor man måske tager 500 dollar for et digitalt kunstværk,” siger Mads Bødker.
Fremkomsten af NFT har således fundamentalt forandret digitale kunstneres muligheder for at tjene penge på deres værker, fortæller Mads Bødker.
“For kunstnere er det ret upraktisk, at alt på nettet er gratis. Man bruger årevis på at lave musik eller billedkunst og får ikke en krone for det. Men nu har du muligheden for at lave noget digitalt, som du faktisk kan sælge som noget unikt,” siger Mads Bødker.
At NFT har været en omvæltning for digitale kunstnere, kan Jonas Kasper Jensen, der er digital kunstner og selv benytter teknologien til at sælge værker, nikke genkendende til.
“Jeg solgte ikke særlig meget, før jeg begyndte at gøre mine digitale kunstværker til NFT’er. For mig betyder det pludselig, at jeg nok kan leve af salget,” siger Jonas Kasper Jensen.
“Tidligere, når jeg lavede et digitalt kunstværk, så skulle jeg holde det bag lås og slå, for hvis det kom ud, ville det miste sin værdi med det samme. Nu stiger værdien, når værkerne får eksponering,” siger han videre.
Foretrækker kryptovaluta
Der findes en række platforme, som kunstnere i dag bruger til at sælge NFT-baserede værker. De mest benyttede platforme er Opensea og Rarible, hvor alle kan lægge værker op, mens der også findes kuraterede “digitale gallerier” som Nifty Gateway, Super Rare, Foundation, VIV 3 samt det anonyme Hic et Nunc, hvor “the cool kids hænger ud” med Jonas Kasper Jensens ord.
Den foretrukne valuta for NFT-handler er ether, der er en kryptovaluta ligesom bitcoin.
Jonas Kasper Jensen sælger blandt andet lige nu værket “The Unprecedented” i en serie på fem, som er en digital skulptur, der kan vendes og drejes i tre dimensioner. Prisen er 0,45 ether, svarende til 6400 kr.
Den mere beherskede handel med NFT er i mange tilfælde blevet overskygget af en række sensationelle og skøre eksempler på, hvad teknologien kan bruges til.
I marts solgte Jack Dorsey, stifteren af det sociale medie Twitter, eksempelvis sit første tweet som en NFT for 18 mio. kr.
Køberen fik ingen ophavsret med i købet, og tweetet ligger stadig frit tilgængeligt for alle på Twitter.
Køberen kan udelukkende bryste sig af at eje en NFT, som indeholder en række centrale data – informationer om tweetets indhold, et tidsstempel, et billede af tweetet og lignende – og som beviser over for alle, at NFT’en er købt af Jack Dorsey for 18 mio. kr.
“Det er en digital streng af nuller og ettaller, som i det her tilfælde udgør et tweet, hvor du så har en NFT, der fortæller, at du har købt strengen fra Jack Dorsey på den specifikke dato,” siger Mads Bødker.
Nørder med masser af penge
Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor nogen vil betale 18 mio. kr. for en bunke data, der udgør et tweet, eller 8 mio. kr. for en pixel for den sags skyld. Mads Bødker siger, at det i høj grad hænger sammen med den baggrund, køberne har.
“Det forekommer mig, at det bliver drevet af en Silicon Valley-elite. Der sidder nogle Elon Musk-typer og nogle blockchainnørder, som har tjent styrtende med penge og som er dybt fascinerede af den her teknologi og kan kaste penge efter værkerne,” siger Mads Bødker.
Jonas Kasper Jensen påpeger, at Jack Dorseys første tweet ikke bare er et tweet, men også en del af verdenshistorien.
“Man har aldrig før kunnet eje et stykke af internethistorien, men det kan man nu, og det er folk villige til at betale mange penge for,” siger Jonas Kasper Jensen.
Et andet eksempel på NFT-teknologiens udbredelse finder man hos den amerikanske basketball-liga NBA, der er begyndt at sælge samlekort-lignende videoklip af spillere, der scorer, dunker eller foretager historiske aktioner, hvilket allerede har gjort flere samlere til millionærer.
Og så var der dem, der købte et ægte print af kunstneren Banksy for 95.000 dollar, optog en video, mens de brændte værket, og solgte videoen som en NFT for 380.000 dollar.
Roman Beck er en af de førende kapaciteter inden for blockchain-teknologi i Danmark med et særligt øje for, hvordan teknologien kan påvirke erhvervslivet og finansverdenen. Han er professor på IT-Universitetet, tidligere lektor med fokus på finanssektorens digitale udvikling på Goethe-universitetet i Frankfurt og leder af European Blockchain Center i København.
Han mener, at alle i erhvervslivet bør spærre øjnene op for den udvikling, der sker i kunstverdenen lige nu.
“Det fænomen, vi ser nu i kunstverdenen, er kun starten på en spillover-effekt, som vil brede sig til andre sektorer og aktiemarkedet,” siger Roman Beck.
Han taler ikke om pixels, der bliver solgt for eksorbitante priser, men i stedet den underliggende teknologi: NFT.
“Vi hører mest om ekstreme tilfælde, der ikke holder i længden – bitcoin-rekorder eller NFT-kunst, der bliver solgt for vanvittige priser – men den underliggende bevægelse og udvikling er meget robust og har været i gang i mange år nu,” siger Roman Beck.
Roman Beck mener, at en teknologi som NFT i fremtiden vil danne grundlag for handel med mange flere varer og værdipapirer, fordi det er en sikker, nem og gennemsigtig måde at handle på.
“Hvis man koger NFT ned til essensen, så er det en form for transaktion, en overførsel af ejerskab, som vi ser i alle andre økonomiske transaktioner,” siger Roman Beck.
“Men pludselig kan du handle med helt nye ting. Du kan nemt investere i ting, som ikke var nemt før,” siger Roman Beck og giver som eksempel, at man kunne forestille sig, at man kunne “børsnotere” et maleri af Picasso, hvor investorerne så kunne købe NFT’er, der garanterede, at de havde et delvist ejerskab af maleriet, og som stiger i værdi, hvis maleriets værdi stiger. Det kunne også være, at man i stedet for at investere i Mærsk kunne investere direkte i at købe en andel i et containerskib.
“Det er selvfølgelig svært at sige, hvordan sådan et fremtidigt marked vil se ud, men du kan pludselig have mikroejerskab af noget, som er garanteret af en unik, klar ejerskabsrettighed, der er nem at handle med. Tænk på, hvordan det for eksempel kunne forandre aktiemarkedet,” siger Roman Beck.
En ny dotcom-boble
Idéen er ikke så fjern, som den lyder.
Roman Beck fortæller, at der allerede nu er snak om at handle med strøm ved hjælp af en NFT-lignende teknologi, ligesom der også har været snak om at bruge teknologien til at handle med tilladelser til at udlede CO2. Citat
“Udviklingen har været i gang længe, men det er kun nu, hvor vi ser nogle ekstreme tilfælde, at offentligheden bliver interesseret i emnet,” siger Roman Beck.
Han håber, at opmærksomheden omkring digital kunst kan få flere iværksættere og erhvervsfolk til at få øjnene op for NFT-teknologiens potentiale.
“Vi skal udvikle et digitalt mindset, der gør, at vi kan bruge den her teknologi til at skabe forretninger og løsninger,” siger Roman Beck.
Også Mads Bødker mener, at NFT-teknologiens potentiale rækker udover milliondyre digitale kunstværker.
“Når boblen på en eller anden måde brister, og vi får et andet prisleje, så tror jeg, man kommer længere ned i at kunne finde ud af, hvad den her teknologi egentlig kan,” siger Mads Bødker.
En lignende pointe fremførte Mike Winkelmann, alias Beeple, der som nævnt solgte et kunstværk for 430 mio. kr. i marts, da han blev interviewet om salget på den amerikanske tv-kanal Fox.
Her sammenlignede han boblen på kunstmarkedet med dotcom-boblen i begyndelsen af årtusindet, da internettet var nyt og svært at forstå:
“Der var en boble, og boblen brast. Og det udryddede en masse lort – men det udryddede ikke internettet. På samme måde tror jeg, at selve teknologien er så stærk, at den vil leve videre.”
Det samme mener Roman Beck:
“Hvis du spurgte nogen i 1995, hvad internettet var, så ville de sige, at det var der, de sendte deres e-mail. Det er samme situation, vi har nu med NFT og blockchain. Vi kradser kun lige i overfladen.”
