En veludviklet finansiel infrastruktur, der holder hånden under den nationale valutas værdi og skaber en sikkerhed for borgerne, er ikke et grundvilkår i alle verdens samfund.
Tværtimod har borgere i flere tredjeverdenslande ikke adgang til en bankkonto, og betalinger er fortsat drevet af kontanter.
Og netop i disse lande ser flere eksperter potentiale i kryptovaluta og blockchain-teknologi.
En af dem er Michel Avital, professer ved CBS i Institut for Digitalisering.
“Selvom der er mange kontanter i Danmark, har 99,9 pct. af befolkningen også en bankkonto. Sådan er det ikke i flere tredjeverdenslande, hvor man ikke har en veludviklet finansiel sektor. Derfor kan der være behov for andre måder at formidle betalinger,” siger han.
Også Jan Damsgaard, professor ved CBS og forfatter til bogen “Blockchain Business”, ser muligheder i kryptovalutaer som bitcoin, taget tredjeverdenslande i betragtning.
Det bliver tydeligt, hvis man retter blikket mod El Salvador, der i september 2021 indførte kryptovalutaen bitcoin som officielt betalingsmiddel på lige fod med den amerikanske dollar, påpeger han.
“1 mio. af de 3 mio., der bor i El Salvador, arbejder i USA. Når de sender penge hjem, så betaler de mellem 12 og 14 pct. til banker for at overføre penge. De penge ville gøre meget større gavn, hvis de kom ud i samfundet. Verdens migrationsarbejdere ville komme til at stå meget stærkere, hvis vi begyndte at gøre brug af kryptovaluta.”
Flere tredjeverdenslande har allerede taget alternative betalingsløsninger til sig. Et godt eksempel er det kenyanskudviklede mobile betalingssystem M-Pesa, der gør det muligt for personer uden en bankkonto at foretage kontanthævninger, overførsler og betalinger via deres mobiltelefon. Tjenesten bruges i dag i blandt andet Tanzania, Mozambique, Lesotho, Afghanistan og Etiopien.
M-Pesa, der i dag ejes af Vodafone, kan karakteriseres som en filialløs banktjeneste, hvor brugere kan indbetale og hæve penge ved hjælp af et netværk af agenter, som agerer bank.
Men ifølge Paul Domjan, der er konsulent i det Stockholm-baserede konsulenthus Normann Partners med speciale i rådgivning af udviklingslande og forfatter til bogen “Kædereaktion: Sådan vil blockchain transformere verdens udviklingslande”, kan de blockchain-baserede betalingsløsninger være et godt alternativ til systemer som M-Pesa.
“Det er en rationel tanke, at den her type innovation kan få den største indflydelse i tredjeverdenslande,” sagde han til Financial Times i september 2021.
Samhandelsmuligheder
Hos virksomheden Warfair, der har adm. direktør Christian Friis Bach i spidsen, kigger man også i retning af blockchain-teknologi.
Det gør man, fordi Warfair faciliterer samhandel mellem afghanske og danske virksomheder i forsøget på at hjælpe landet. En hjælp, der er blevet endnu mere nødvendig, efter Taliban regerer i landet, påpeger han.
Og her kommer blockchain-teknologien, der tillader transaktioner direkte fra person til person på tværs af landegrænser uden nogen mellemmand, ind i billedet. Ved hjælp af teknologien kan handel med de afghanske virksomheder lade sig gøre uden om den finansielle infrastruktur, som det talibanske regime i dag har styringen med.
“Det er klart noget, vi kigger på. Det kan give nye og mere effektive betalinger, især i de lande, hvor vi handler, og hvor pengeoverførsler ofte er besværlige og usikre,” lyder meldingen fra Christian Friis Bach.
Han frygter dog, at brugen af blockchain-teknologi kan øge kriminaliteten i Afghanistan.
“Ligesom der kan være fordele, frygter jeg, at teknologien kan gøre det endnu nemmere at foretage kriminelle aktiviteter, fordi der ikke er nogen, der regulerer eller overvåger det,” siger han.
Warfair handler med lande som Afghanistan, Burkina Faso, Syrien og Yemen. Selskabet sælger blandt andet kaffe fra Yemen til den danske cafékæde Coffee Collective og safran fra Afghanistan til supermarkedskæden Irma.
I første kvartal af 2021 mere end fordoblede Warfair den danske import fra Afghanistan.
