Ifølge to professorer i ledelse har de to Nykredit-bosser Michael Rasmussen, adm. direktør, og Anders Jensen, der sidder i Nykredits koncerndirektion, et ansvar for, at de mange mistænkelige transaktioner kunne strømme gennem Nordeas filial på Vesterbro. Det skriver.
"Det falder selvfølgelig tilbage på dem. Der skelnes mellem et subjektivt ansvar, hvor man selv vidste noget, og et objektivt ansvar, hvor man ikke selv har gjort noget, men har fejlet i at efterspørge information. Det er her, at man ikk kan tillade sig at sige "det vidste jeg ikke" og kunne bruge det som forsvar, når man er topchef," siger Anders Drejer, professor i ledelse ved Aalborg Universitet, til Berlingske.
Han bakkes op af professor i ledelse ved CBS, Flemming Poulfelt, der mener, at sagen "selvfølgelig falder tilbage på ledelsen", skriver mediet.
Anders Jensen havde stillingen Head of Banking Denmark fra 2008 til 2013 og havde på den vis det direkte ledelsesansvar for Vesterbro-filialen. Hans chef var Michael Rasmussen gennem en stor del af perioden.
Michael Rasmussen var en del af den danske topledelse i første del af perioden, indtil han blev chef for hele den danske forretning i 2011. I 2013 skiftede han til jobbet som topchef i Nykredit.