Hvert andet år skal lønsedler, pensionsudbetalinger, gæld og formuer graves grundigt igennem i banken, hvis man har et lån med 30 års afdragsfrihed. Det fremgår af et udkast til nye regler, som skal træde i kraft allerede til nytår.
Og det får nu eksperter til at råbe vagt i gevær. Forslaget skaber angst hos pensionister og virker formålsløst, lyder bekymringerne.
“Finanstilsynet skaber angst hos en gruppe af borgere, som ikke vil kunne gennemskue, hvad der skal ske. De tænker måske, at banken vil opsige lånet. Det er ikke sådan, at dansk realkredit historisk er blevet opfattet,” siger Curt Liliegreen. Han er adm. direktør i Boligøkonomisk Videncenter, og han påpeger, at det især vil gå ud over landets pensionister, der er storforbrugere af lånet.
â‹Omkring syv ud af ti af kunder i Realkredit Danmark, der har valgt 30 års afdragsfrihed, er i alderen 60 eller derover.
Uklare konsekvenser
Det er en tilføjelse til Finanstilsynets vækstvejledning, som danner rammerne om reglerne for god skik i landets realkreditinstitutter, der i øjeblikket er genstand for dramatikken. I forslagets punkt 8 lyder det, at det for alle lån med afdragsfrihed i mere end ti år skal gælde, at realkreditinstitutterne hvert andet år skal sikre sig en kreditvurdering, hvor man får det fulde overblik over kundernes økonomiske forhold.
Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, stod i spidsen for at afdække årsagen til Finanskrisen, og han har læst Finanstilsynets forslag igennem. Han fortæller, at det med ordlyden er uklart, hvilke følger det i virkeligheden har for låntagerne, hvis man ender med ikke længere at være vurderet kreditværdig på lånet.
“Det er uklart, hvad der så bliver konsekvensen. Så vil der være nogle, der ikke længere er kreditværdige, når de er gået på pension og ned i indkomst, men hvad så? Realkreditinstitutterne kan ikke ændre noget på de eksisterende realkreditlån, medmindre belåningsgraden stiger til over 75 pct. af boligens værdi,” siger Jesper Rangvid.
Nålestiksindgreb
Finanstilsynet har i løbet af foråret ytret sig kritisk over for den udvikling, man har set i andelen af nye lån, der bliver udstedt med afdragsfrihed i 30 år. Her satte tilsynsdirektør Jesper Berg spørgsmålstegn ved, om danskerne bredt havde den økonomiske kapacitet til de risici, som lånet indebærer.
“Det er jo blevet et allemandsprodukt,” udtalte Jesper Berg, efter tal fra Realkredit Danmark og Nordea Kredit viste, at omkring 30 pct. af det nye udlån var givet med den lange afdragsfrihed.
Høringsfristen udløber fredag 19. august, og Finanstilsynet har ingen kommentarer til det verserende forslag. Tilsynet ønsker ikke at kommentere kritikken, før det har haft tid til at læse alle høringssvarene igennem. Da forslaget er en tilføjelse til Finanstilsynets vækstvejledning, skal det som udgangspunkt ikke stemmes igennem som en lov i Folketinget.
Curt Liliegreen har dog meget svært ved at forstå tilsynets bud på en løsning, hvis hensigten er at dæmme op for lån med afdragsfrihed.
“Jeg har svært ved at forstå, hvad det er, man vil, medmindre man helt generelt har en modvilje mod afdragsfrie lån. Hvis man er skeptisk over for afdragsfrie lån, så mener jeg, at man skal lægge trykket et helt andet sted,” siger han.
â‹I stedet ser han forslaget som et forsøg fra Finanstilsynet på at gøre lånet så besværligt for bankerne, at de selv opgiver at udstede lånene.
“Det virker for mig som en incitamentsstruktur, man pålægger realkreditsektoren for at få dem til selv at opgive at give de her lån, fordi det bliver for bøvlet, men jeg kan ikke rigtigt se deres motiv til at gøre det. Jeg mener ikke, at det gavner boligmarkedet, og jeg savner evidens for, at der rent faktisk er et problem med disse seniorer,” siger Curt Liliegreen.
Banker i opråb
Forslaget har fået banksektoren op af stolen.Over for erhvervsmediet Finanslød der således sønderlemmende kritik fra bankernes brancheorganisation Finans Danmark, der har kaldt forslaget uacceptabelt og alt for vidtgående. Jyske Realkredits boligøkonom Mikkel Høegh mente i den forbindelse, at forslaget sætter 30 års afdragsfrihed i en eksistentiel farezone.
“Det kommer formentlig til at betyde, at folk med 30 års afdragsfrihed vil blive anbefalet at optage et lån med ti års afdragsfrihed i stedet. Lånet med 30 års afdragsfrihed er i farezonen for at ophøre med at eksistere,” sagde Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Realkredit til Finans.
“Man kunne godt forestille sig, at institutterne holder mere igen med at give de her lån. Det er svært at gennemskue lige her og nu, men jeg tror også, der er mange boligejere, der bliver bekymrede over det her og ikke ønsker at stå model til at blive trukket igennem den her proces og af den grund fravælger lånet,” siger Curt Liliegreen.
Jesper Rangvid tror modsat Curt Liliegreen ikke på, at forslaget vil betyde, at bankerne bliver mere tilbageholdne med at tilbyde lånet til kunderne.
“Jeg tror ikke, at det kommer til at betyde, at bankerne bliver mere tilbageholdende med lånet. Det er irriterende for kunden at skulle kreditvurderes hvert andet år, og alt det bøvl, det medfører, men omvendt kan det hjælpe til, at kunderne bliver lidt mere opmærksomme på, at den her type afdragsfrie lån indeholder væsentligt mere risiko end traditionelle afdragsfrie lån,” siger Jesper Rangvid.
Kan ende hos Kollerup
I Ældre Sagen er økonomisk chefkonsulent Claus Blendstrup skarp i sine vendinger om Finanstilsynets forslag. Han savner et faktuelt grundlag for, hvorfor der er behov for at gennemtrawle danskernes økonomi hvert andet år.
“Lån med 30 års afdragsfrihed er et rigtig godt lån for landets pensionister og seniorer. Vi er meget forvirrede, hvis det her er meningen. Vi mener ikke, at der er skyggen af dokumentation for, at det her rent faktisk er et problem, og så har det her forslag slet intet formål. Her er tale om aldersdiskriminerende regler,” siger han.
â‹Står kravet om, at pensionister skal stå økonomisk skoleret i banken hvert andet år til troende, så vil Ældre Sagen have Erhvervsminister Simon Kollerup (S) på banen. For så har Finanstilsynet bevæget sig ud over de beføjelser, det bør have, mener Claus Blendstrup.
â‹“Hvis Finanstilsynets hensigt er, at man skal kreditvurdere kunderne hvert andet år på et nedsparingslån, så vil vi tage det op med ministeren. Vi mener ikke, at det kan være rigtigt, at den beslutning skal ligge hos Finanstilsynet,” siger han.
Samtidig lægger forslaget op til, at de månedlige udgifter for boligejere med lånet vil stige, mener økonomen i Ældre Sagen.
“Hvis forslaget bliver til virkelighed, så frygter jeg, at det bliver dyrere for landets seniorer at sidde med de her boliglån. De administrative byrder i banken koster penge, og i sidste ende er der kun kunden til at betale regningen,” siger Claus Blendstrup.
Børsen har forsøgt at indhente en kommentar fra erhvervsministeren, men han har ikke ønsket at kommentere på sagen, før høringsfristen udløber.
