Mens ejendomsværdiskatten har stået midt i rampelyset i de seneste årtiers debat om boligskat, har dens tvilling, grundskylden, levet et mere skjult liv.
Men den årrække har grundskylden, der er en skat på din have og resten af din grund, brugt på at overhale ejendomsværdiskatten indenom. Og endda i raketfart.
Siden 2007 er grundskylden for boligejere intet mindre end fordoblet fra 9 til 18 mia. kr. om året, mens ejendomsværdiskatten i samme periode kun er vokset fra 11,7 til 15 mia. kr. på grund af skattestoppet. Og faktisk falder ejendomsværdiskatten i år til 13,3 mia. kr., efter at satsen er sat ned.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over de danske skatter samt Børsens egne beregninger.
“Det er massivt i den retning, det går. Og det bliver endnu skævere i 2021, fordi ejendomsværdiskatten er sænket fra 1 pct. til 0,92 pct. som kompensation til boligejerne for, at skattereformen blev udskudt,” siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
5 mia mere
Grundskylden står ganske vist i forskellige statistikker til at sende 29 mia. kr. i statskassen år, men det omfatter også grundskyld fra f.eks. landbrug og erhvervsejendomme. Så for boligejerne er det rensede tal 18 mia. kr. Men det er også 5 mia. kr. mere, end hvad boligejerne betaler i ejendomsværdiskat.
Forklaringen er, at ejendomsværdiskatten har været frosset fast de seneste årtier i VK-regeringens skattestop, mens grundskylden har fået lov til at tikke i vejret med op til 7 pct. om året. Det har forvandlet grundskylden fra lillebror til storebror.
Der er dog stor forskel på, hvordan boligejerne oplever de to boligskatter, alt efter hvor de bor.
“Grundskylden gør ondt i Hovedstadsområdet, men ikke så meget i for eksempel Sønderjylland og Vestjylland. Der er ejendomsværdiskatten stadig den største regning,” siger Lise Nytoft Bergmann.
Men hvad sker der så nu? Der er nye ejendomsvurderinger på vej, efter at de gamle blev skrottet i 2013, og den nye boligskattereform starter i 2024. Kodeordet er “uændret provenu i statskassen”, og derfor sættes der i 2023 nye, lavere satser for begge boligskatter. Men på et ujævnt danmarkskort.
“Når skattereformen bliver indført, er ejendomsværdierne steget langt mere i Hovedstadsområdet end i resten af landet. Satserne bliver sat ud fra et gennemsnit, så sjællænderne typisk skal betale en større del af kagen, mens jyderne og fynboerne slipper billigere. Så skatten rykker fra vest mod øst,” siger Lise Nytoft Bergmann.
Indkapslet i skatterabat
Og hvad med grundskylden? Når ejendomsværdiskatten er sænket til 0,92 pct. i år for alle boligejere, er det netop et plaster på såret, fordi grundskylden stadig får lov til at stige frem mod 2024.
“Men grundskylden stiger kun i kommuner med høje grundvurderinger, hvorimod besparelsen bliver smurt bredt ud over hele landet. Så de boligejere, der har fået den ekstra grundskyldsregning, bliver altså ikke kompenseret én til én,” siger Nordeas boligøkonom.
Hun tilføjer, at boligejere i dyre områder dog alligevel godt kan ånde lettet op over, at skattereformen er skubbet til 2024. Boligpriserne er nemlig eksploderet det seneste års tid med prisstigninger på 15 pct. på landsplan og helt op til 28 pct. for husejere i København.
Hvis reformen var indført efter planen med startskud i år, ville de stigninger have udløst ekstra skat. Nu bliver de i stedet indkapslet i en skatterabat, der følger med boligejeren, indtil huset sælges.
