Venturefonden Nordic Eye, som har været ramt af stor intern uro, skruer nu kraftigt op for værdiansættelsen af fonden og anslår, at den har nået en samlet værdi på mere end en halv mia. kr.

Det viser et nyt regnskab, hvor fonden fastsætter de 16 porteføljeselskaber til knap 79 mio. euro, svarende til ca. 588 mio. kr. Dermed vurderer Nordic Eye selv, at fonden er blevet ca. 225 mio. kr. mere værd i løbet af 2019.

Det skyldes ifølge formand Niklas Holck, at “en del af selskaberne er blevet mere værd”.

Særligt den fynske robotvirksomhed Blue Ocean Robotics, som Nordic Eye for halvandet år siden investerede i, har trukket værdien op, forklarer medstifter Peter Warnøe.

Han har tidligere sagt, at han forventer, at robotselskabet “gerne skulle blive milliarder værd”.

“Vi har flere, der i 2019 har oplevet en fin værdiforøgelse, og Blue Ocean Robotics er blandt disse,” skriver Peter Warnøe i et svar.

Det fremgår dog af regnskabet, at værdiansættelsen af fonden er “forbundet med usikkerhed,” da det afhænger af, hvordan porteføljeselskaberne, der bl.a. tæller bådudlejningsfirmaet Boatsetter og tatoveringsplatformen Tattoodo, klarer sig.

Profilerne er flygtet

Regnskabet kommer, efter et år hvor en lang række medarbejdere og flere nøgleprofiler som bl.a. medstifter Lars Tvede, SAS-formand Carsten Dilling og Jeppe Christiansen fra milliardforvalteren Maj Invest har forladt fonden.

Det skete, i kølvandet på at Peter Warnøe blev anklaget for omfattende bilagsfusk og muligt misbrug af Nordic Eye-selskabernes penge til privatlignende rejser, tøjindkøb og middage i en intern redegørelse, som blev lavet af hans nevø, Joakim Warnøe, der var med til at stifte fonden. Fakta

Selv afviste han anklagerne fra redegørelsen, der blev sat i gang, efter at Børsen i september afslørede, hvordan Peter Warnøe i årevis i strid med skatte- og selskabslovgivningen har hevet mindst 20 mio. kr. ud af sine private selskaber som ulovlige aktionærlån.

“Jeg synes jo ikke, at det er sjovt at bryde loven, men det har været en måde at overleve på og komme videre. Du kan godt kalde det desperation, hvis det er det rigtige ord,” sagde Peter Warnøe.

Ifølge formand Niklas Holck har 2019 dog “været et rigtig godt år for fonden investeringsmæssigt”.

“Det har selvfølgelig påvirket de personer, der arbejder i managementselskabet, men det har ikke haft en betydning for fondens finansielle performance,” skriver Niklas Holck i et svar til Børsen.

Selskaber ramt af krisen

Nordic Eye, der har planer om at lave en ny fond, hugger samtidig bremsen i for nye investeringer, da fonden ifølge medstifter Peter Warnøe “ikke har så meget kapital tilbage”.

I stedet vil Nordic Eye fokusere på at skyde penge ind i de eksisterende porteføljeselskaber, som coronakrisen har påvirket vidt forskelligt.

“Flere af vores selskaber har oplevet større vækst, nogle er ret upåvirkede, og så er der nogle selskaber, der har oplevet en betydelig nedgang,” skriver Peter Warnøe.

Ifølge ham er bl.a. Boatsetter, cykeludlejningsfirmaet Donkey Republic, bagageopbevaringsfirmaet Lugagehero og Airhelp, der hjælper passagerer med at få kompensation fra flyselskaber, hårdt ramt.

Alligevel er det ifølge Peter Warnøe lykkedes Lugagehero, som tilbyder bagageopbevaring hos bl.a. hoteller i flere lande, at rejse frisk kapital.

“Det er et godt tegn på, at der fortsat er mange interesserede investorer,” skriver Peter Warnøe, der endnu ikke kan svare på, hvordan krisen vil ramme fonden.

Siden stiftelsen i 2016 har fonden rejst over en kvart mia. kr. fra over 100 private investorer. Den første exit var it-selskabet Weblife, der året efter blev solgt for 378 mio. kr.