ECB-chef Christine Lagarde og resten af bankens styringsråd svingede hammeren torsdag og satte den ledende rente op fra 0 til 0,75 pct. for at forsøge at kvæle den højeste inflation i fire årtier.
Og det har sat ild i markedsrenterne i Danmark og resten af Europa.
Fredag formiddag svinger renten på den tiårige, danske statsobligation mellem 2,1 og 2,15 pct. Bortset fra en enkelt uge i juni, hvor renten lå et spinkelt mulehår over det niveau, er det faktisk den højeste rente herhjemme siden efteråret 2011. Altså i mere end et årti.
Og det markerer også en kraftig stigning siden i går, hvor renten ved 14-tiden lå på 1,94 pct. Så på et døgn er den steget i omegnen af 0,2 procentpoint.
Tvivl fejet af bordet
Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, er ikke overrasket.
“Der var måske nogle i markedet, der troede, at Den Europæiske Centralbank ikke turde være så hård i filten. For der er ingen tvivl om, at Europa stirrer lige ind i en rigtig hård vinter. Men den tvivl blev fejet af bordet i går med Christine Lagardes hårde retorik,” siger Jan Størup Nielsen.
Han fortsætter:
“Derfor får vi et løft i renterne, for det er inflationsbekæmpelsen, der er topprioritet. Signalet er, at ECB bliver ved med at sætte renten op, så længe det er nødvendigt. Også selvom det forstærker den nedgang, som de meget høje energipriser vil udløse.”
Boligkøbere får smæk
Og hvem går det ud over?
I princippet alle, der har brug for at låne penge – men især boligmarkedet kommer til at mærke det.
“Realkreditrenterne følger med opad. Det er stort set én til én,” siger Jan Størup Nielsen.
Renten på et toneangivende, fastforrentet 30-årigt lån med afdrag er nu 5 pct. Kursen er kravlet ned på omkring 99 efter at have været lukket over 100 i en periode. Det tilsvarende 4-procentslån er nede i en kurs på omkring 95, hvor der er et vist kurstab forbundet med at tage lånet.
Hvis man vil i variable boliglån, er det også blevet markant dyrere. Renten på en F1’er ligger på 1,87 pct., mens du skal betale omkring 2,82 pct. i rente på en F3’er.
Alt for sent
ECB’s kraftige tryk opad på renten bliver set som nødvendigt – og alt for sent – af mange økonomer. Behovet har været der længe, og både Federal Reserve og en lang række centralbanker i Europa har været langt kvikkere ved havelågen.
Faktisk er dette kun ECB’s anden renteforhøjelse, efter at det startede i juli med et løft på 0,5 procentpoint. Før torsdagens forhøjelse var renten nul i en tid med buldrende inflation, og det samlede indtryk af ECB er en elefant i en glasbutik, vurderer flere økonomer.
“Det er problemet med at starte processen så sent og samtidig ikke at lære noget som helst af de erfaringer, andre centralbanker har gjort sig i år. ECB er tvunget til at indhente det tabte terræn hurtigt, og økonomien lider under konsekvenserne,” udtaler Craig Erlam, analytiker i det amerikanske finanshus Oanda, i en kommentar.
Han fortsætter:
“En recession truer i euroområdet, og ECB har ikke gjort det nemmere.”