Ruslands invasion af Ukraine viste med al tydelighed, at det ikke var et scenarie, mange virksomheder havde forudset.

Tiden efter har budt på en kostbar og smertelig exit fra Rusland for flere af landets største selskaber. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt selskabernes ledelse og bestyrelser var klædt godt nok på til at se og forstå, hvad der tog form mod øst. Og ikke mindst: Forstår de i dag det enorme vækstmarked Kina godt nok?

“Vi må indse, at vi er tilbage til en verden, hvor geopolitik betyder ret meget,” siger Jens Hjarsbech, der er cheføkonom i tænketanken Axcelfuture.

Han har nu blikket rettet mod Kina. Og det er på et kritisk tidspunkt, hvor verdensøkonomien igen er ved at slå revner, og geopolitiske spændinger truer med at sætte forhindringer op tværs gennem den globale samhandel i en grad, som danske selskaber ikke har været bekendt med i 30 år.

“Vi kan ikke længere skille politik og forretning ad, som vi jo har kunnet frem til for få måneder siden. Derfor er det vigtigt, at man bliver bedre til at forstå de mekanismer, der er på spil i Kina, og de risici, der er,” siger Jens Hjarsbech, der er cheføkonom i tænketanken Axcelfuture.

Tænketanken har trawlet samtlige af de danske C25-selskabers årsrapporter igennem og set på, hvilke specifikke kompetencer, der fremhæves for hvert medlem i de danske bestyrelseslokaler.

Kun en enkelt virksomhed har i sin årsrapport for 2021 et bestyrelsesmedlem, der specificerer kompetencer om Kina. Det er hos GN Store Nord, hvor Ronica Wang fremhæves som havende “extensive knowledge of Asia/China/Japan”.

“Det kunne godt tyde på, at der kan være en mangel på specifikke Kina-kompetencer i de danske bestyrelser,” vurderer Jens Hjarsbech.

Der er dog kommet flere til efter årsrapporternes offentliggørelse. I forbindelse med forårets generalforsamlinger og konstitueringer af bestyrelserne har Novo Nordisks bestyrelse fået tilgang af Christina Law, der er fra Hongkong, mens Carlsberg har hentet indiske Punita Lal, der tidligere har haft ledende stillinger i Coca-Cola i Kina.

Rapporten påpeger, at der givetvis vil være bestyrelsesmedlemmer med en viden om Kina, der dog ikke rækker til at blive listet i årsrapporten som specifikke kompetencer. Men optællingen giver alligevel anledning til panderynker hos Axcelfuture. For der er meget på spil i Kina i de her år – og det sker i hurtige ryk.

“Det, man i bestyrelserne bedre skal forstå, er, hvordan kinesiske virksomheder og systemer tænker. Man skal forstå tankegangen, og man skal være hurtig til at forstå, når vindene skifter,” siger cheføkonomen.

Dagbladet Børsen har talt med personer med indgående kendskab til Kina, og de peger på, at i disse år er der ved at ske et markant skifte i forholdet mellem Kina og resten af Vesten, som kan få stor betydning for danske selskaber.

Andreas Bøje Forsby er enig i, at der er sket et skifte, som danske virksomheder gør klogt i at være opmærksom på. Han er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med særligt fokus på Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hans pointe er, at en bevægelse for alvor blev sat i værk, da den tidligere amerikanske præsident Donald Trump indledte en langt mere konfrontatorisk kurs over for Kina – i første omgang via den handelskrig, som stadig ulmer i dag.

“Den strategiske rivalisering mellem USA og Kina gør det uden tvivl mere kompliceret for danske virksomheder at navigere på det kinesiske marked,” siger Andreas Bøje Forsby og kalder den underliggende konflikt mellem de to stormagter for en ny strukturel ramme, som udstikker de vilkår, danske selskaber i Kina skal operere under i de kommende år.

Hvis man skal tro Mathias Boyer, der er formand for afdeling Nord i Det Danske Handelskammer i Kina (DCCC), har den kinesiske regerings håndtering af pandemien også flyttet noget.

“Kina er bare i løbet af de første seks måneder af i år blevet et mere komplekst marked at være i. Det skyldes i høj grad de meget restriktive rejserestriktioner, som har gjort det stort set umuligt for danske virksomheder at komme ud og se deres kinesiske forretning,” siger han.

At klimaet har ændret sig, kan ligeledes aflæses i en række undersøgelser om udenlandske virksomheders syn på Kina.viste en ny undersøgelse blandt medlemmerne af European Chamber of Commerce in China (ECCC), at de europæiske virksomheder på en stribe parametre vurderede, at Kina var blevet et markant mindre attraktivt land at investere i. Halvdelen af virksomhederne svarede i samme undersøgelse, at “forretningsklimaet er blevet mere politisk”.

Også blandt danske virksomheder har dette forår ændret meget. Det Danske Handelskammer i Kina foretog i december 2021 en undersøgelse blandt 72 danske selskaber med aktiviteter i Kina. Her blev der blandt andet spurgt ind til selskabernes forventninger til væksten i deres kinesiske forretninger. Her svarede 62 pct., at væksten inden for de kommende to år ville være højere eller væsentlig højere end i dag. Kun 10 pct. svarede, at væksten ville være lavere.

Som et resultat af både Ruslands invasion af Ukraine og den massive lockdown i Shanghai i foråret, stillede Handelskammeret det samme spørgsmål til virksomhederne igen i maj i år. Nu vurderede hver fjerde virksomhed, at væksten ville være lavere eller væsentlig lavere. 48 pct. satsede på højere vækst.

Analysen peger netop på, at den kinesiske regerings håndtering af covid-19 og særligt det jerngreb, som Shanghai har befundet sig i gennem mange måneder, har ramt selskabernes optimisme.

“Den lockdown, som vi så i Shanghai i april og maj måned, kom bag på mange. Shanghai er jo en global metropol. Det har været et chok, at en by af den størrelse blev lukket ned på den måde. Det har været en katalysator til, at folk tænker mere over de situationer og de udfordringer, som Kina står over for,” fortæller Mathias Boyer.

Som formand for afdeling Nord i Det Danske Handelskammer i Kina har han løbende kontakt med danske virksomheder i Kina. Han har, siden han som toårig i 1986 kom til det store land mod øst for første gang, tilbragt mere end 25 år i Kina, hvor han i dag bor med sin familie og arbejder. Mathias Boyer var i flere år chef for Danske Bank i Kina, men arbejder i dag for et amerikansk selskab, Tusimple, der arbejder med selvkørende lastbiler.

Hans pointe er, at det ikke er en nem ting fuldt og helt at forstå det kinesiske marked. Det kræver, at man er fysisk til stede.

“Kulturen i Kina er selvfølgelig anderledes end den danske. Styreformen og embedsværket agerer jo anderledes, end det gør i andre lande. Det er en rigtig god idé, hvis man er dansk virksomhedsleder at tage ud at se landet og forstå fra lokale medarbejdere, hvordan de håndterer problemstillinger. Det har ikke været muligt i over to år, og derfor begynder det at stramme til med at have den fulde forståelse for Kina,” siger han.

I lyset af, at Kinas vigtighed som marked er stadig støt stigende, tyder det dog på, at de virksomheder, der er aktive i Kina og har deltaget i Handelskammerets undersøgelse, er begyndt at give området større opmærksomhed. I Handelskammerets seneste undersøgelse fra maj i år indikerer 58 pct. af respondenterne, at de har prioriteret at have Kina-ekspertise på bestyrelsesniveau. I 2019-analysen var dette tal på 33 pct.

Troels Gjerrild, der er bestyrelsesformand og partner i headhunter-virksomheden Odgers Berndtson, forventer, at den uro, som præger de globale markeder, bliver et tema i den kommende bestyrelsesrekrutteringssæson, der typisk begynder ved udgangen af november og slutter i februar lige inden generalforsamlingerne.

“Jeg tror helt sikkert, at der vil blive søgt på potentielle bestyrelsesmedlemmer med geopolitiske og globale kompetencer,” siger han, og påpeger, at det typisk er mere brede egenskaber, der søges efter end eksempelvis en ren Kina-ekspert.

De danske selskaber står altså i et skisma. Afstanden mellem Kina og Vesten synes at øges, mens flere store danske selskaber jager stigende vækstrater i det store land med den hastigt voksende middelklasse.

Andreas Bøje Forsby fra DIIS peger på, at sikkerhedspolitik, menneskerettigheder og specifikke bilaterale stridigheder får stadig større betydning i forholdet og samhandlen mellem de vestlige lande og Kina. Det vil ifølge ham ganske givet påvirke danske virksomheder i forhold til, hvor de producerer deres varer, og hvem de samarbejder med.

Den strategiske rivalisering og den snigende afkobling vil stille stadig større krav til virksomhederne om at udvise agtpågivenhed og være på forkant med udviklingen bl.a. i forhold til forsyningskæder og brugen af samarbejdspartnere, siger Andreas Bøje Forsby.

Et andet aspekt, som danske virksomheder skal forholde sig til, er Kinas interesse i at øge sin egen strategiske autonomi.

“Kina har forstået, at Vesten ikke kommer til at have den samme intense interaktion med Kina som tidligere,” siger han, og fortsætter:

“Kina arbejder benhårdt på at erstatte vestlig teknologi og ikke være lige så afhængig af vestlige markeder som tidligere. Det handler om at kunne stå på egne ben, hvis Vesten på et tidspunkt skulle udsætte Kina for det samme, som Rusland oplever nu,” siger forskeren.