Arbejdsretten har i en ny dom fastslået, at en større dansk bank ikke handlede uden for ledelsesrettens grænser ved at forbyde medarbejderne privat at investere i kryptovaluta.

I et nyhedsbrev fra advokatfirmaet Bech-Bruun nævnes det ikke, hvilken bank der er tale om. Det er dog ingen hemmelighed, at Finansforbundet på medlemmernes vegne havde indklaget Nordea for arbejdsretten, fordi banken i begyndelsen af 2018 forbød sine medarbjedere at investere i kryptovalutaer.

Fra 28. februar 2018 måtte Nordeas 31.000 ansatte ikke længere købe bitcoins og andre kryptovalutaer. Det medførte kritik fra Finansforbundet.

Striden bestod i, Finansforbundet mente, at indgrebet var for vidtgående i forhold til de ansattes handlefrihed, mens Nordea og Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke så noget problem i forbuddet. Sagen endte derefter i Arbejdsretten.

"Arbejdsretten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at bankens forbud måtte ses i lyset af karakteren af de risici, der måtte antages at være forbundet med kryptovaluta, og at bankens interne regler i forvejen opstillede begrænsninger vedrørende medarbejdernes privatøkonomiske dispositioner, hvilket måtte være begrundet i dens virke og rolle som finansiel virksomhed samt risikoen for loyalitetskonflikter," skriver Bech-Bruun i nyhedsbrevet og fortsætter:

"Arbejdsretten bemærkede, at forbuddet ikke var vilkårligt, da det vedrørte alle medarbejdere. "

Bech-Bruun kommenterer, at arbejdsrettens afgørelse illustrerer, at det er muligt at opstille krav for medarbejdernes opførsel og ageren, uanset at kravet måtte påvirke medarbejdernes privatsfære og begrænse medarbejdernes muligheder for at foretage dispositioner, som i øvrigt er fuldt lovlige, så længe kravet har et sagligt og driftsmæssigt formål og i øvrigt fremstår proportionalt.