Først var det på DBA, at alt fra en rokke, en havskildpadde, en blæksprutte og en hammerhaj dukkede op som salgsannoncer. Siden kunne man på datingappen Tinder “swipe” forbi bl.a. en havodder, der ledte efter sit helt rigtige “match”, før der i små videoer på Youtube blev fortalt, at hvis ikke der kom flere gæster til det danske akvarie, ville det næste år blive til en fiskerestaurant i stedet.

For Den Blå Planet har igennem det seneste halvandet år stået på afgrundens rand.

Det har samlet penge ind siden sommeren for at kunne overleve. Fra børn, der har tømt sparegrise for at støtte deres yndlingsdyr, fonde, som har bidraget med millioner og til bitcoin-milliardæren Niklas Nikolajsen von Karlshof, bestyrelsesformand for og grundlægger af bitcoin Suisse, der forsøgte at byde på den ottearmede blæksprutte på DBA, men endte med at donere sit bud på 560.000 kr., har bidraget til de mere end 60 mio. kr., der er røget i indsamlingspuljen.

Og mandag eftermiddag, da den nye aftale om finansloven landede, vendte et ekstraordinært tilskud på 11,5 mio. kr. fremtiden for akvariet i Kastrup.

For nu. Der mangler stadig 3,5 mio. kr., før de næste 12 måneders drift er sikret.

Ærlighed er ordentlighed

I første omgang ville adm. direktør Jon Diderichsen “ikke tigge om penge”, og kampagnen med blandt andet de uægte salgsannoncer var et forsøg på at få flere danskere til at besøge akvariet i Kastrup ved at fortælle dem, at hvis ikke der kom gæster ind ad dørene, ville der ikke være nogen Blå Planet.

For da pandemien tog fat om halsen på akvariet, besluttede Jon Diderichsen sig for at være ærlig om problemerne – både internt i huset og til offentligheden.

“Når du fra den ene dag til den anden får trukket det økonomiske grundlag væk under dig, så står du tilbage og tænker: Gisp. Hvad nu? Men du kan jo ikke fryse og stoppe op. Jeg var nødt til at agere og sætte ting i værk,” siger han.

“Jeg vidste godt, at hvis jeg ikke gjorde noget anderledes, end alle andre gjorde, så klarede vi den ikke. Hvis vi ikke skaffede en masse penge, så klarede vi den ikke. Så der var et vist pres på, at jeg var nødt til at finde en ny og anderledes måde at gøre tingene på,” fortsætter han.

Budskabet fra direktøren var klart: Hvis ikke der kom økonomisk hjælp, ville Den Blå Planet lukke. For de høje driftsudgifter kunne man ikke skrue ned for, hvis dyrene i bassinerne skulle overleve.

“Jeg havde ganske enkelt brug for hjælp til at betale vores regninger. Jeg har bedt om hjælp til at dække elregningen fra fonde, der normalt kun støtter nye tiltag, fordi jeg måtte sige til dem, at hvis ikke vores regninger blev betalt, så var der ikke nogen fremtid at lave projekter i,” fortæller han.

Alle udgifter blev skåret ned. Marketingbudgettet forsvandt, det samme gjorde 30 pct. af de fuldtidsansatte i flere nedskæringsrunder. I dag er der 35 fuldtidsansatte tilbage, foruden 70 timeansatte.

For der var ingen penge i kassen at spise af. Pengene var fosset ud af Den Blå Planet gennem mange år, før den i 2019 vendte regnskabstallene til at give plus. Adm. direktør Jon Diderichsen blev ansat i begyndelsen af 2019 for at vende forretningen og bevise, at det danske akvarie godt kunne køre som en privat virksomhed, for ud over et årligt offentligt tilskud på ca. 4,8 mio. kr., som er øremærket til formidling i bl.a. skoletjenesten, er det det, Den Blå Planet skal kunne som erhvervsdrivende fond.

Med stillinger som bl.a. adm. direktør for konsulenthuset Amrop, og siden som driftsdirektør for Skandinavien i det amerikanske børsnoterede selskab Heidrick & Struggles, der opkøbte Amrop i 2017, blev Jon Didericksen bl.a. fremhævet for sine “stærke kompetencer inden for drift og implementering af vækststrategier”, da han blev ansat som adm. direktør for Den Blå Planet.

Men det blev hurtigt til en væsentlig anden opgave, han stod over for, end den, han troede, han skulle løse, da han blev ansat, erkender han.

“Jeg har stået i rigtig mange situationer, jeg ikke har prøvet før, og rigtig mange af vores beslutninger var chancer. Ingen anede, om det ville lykkes,” siger han.

Det har han været ærlig om – ligesom om de altopslugende økonomiske problemer, som akvariet stod i. Det skylder han sine medarbejdere, mener han.

“Almindelig ordentlighed betyder meget for mig. Jeg ansætter aldrig nogen, der ikke kan behandle min PA (personlig assistent, red.) eller dem ude i billetsalget ordentligt. Man skal være et ordentligt menneske og behandle hinanden ordentligt. Det er vi afhængige af, for vi kan ikke drive det her, hvis folk ikke tager hensyn til hinanden og hjælper hinanden. Det stiller også krav til, at jeg som direktør opfører mig ordentligt over for mine medmennesker og medarbejdere,” siger han.

“Der vil altid komme situationer som direktør, hvor man skal træffe kedelige beslutninger. Men jeg vælger at være åben og transparent, så de ved, at i de kedelige beslutninger gemmer der sig ikke en skjult dagsorden et eller andet sted. De skal kunne regne med min ærlighed både i gode og dårlige tider.”

“Tilliden til mig, tror jeg, har været meget baseret på, at alle medarbejdere kan se, hvad vi har gjort. De har været orienteret undervejs, og intet er blevet fortalt på en poleret måde for at skabe ro. De har vidst, at de fik sandheden at vide,” fortsætter han.

Beslutninger var chancer

På samme måde er den gensidige respekt vigtig. For dem, der arbejder på Den Blå Planet, er mennesker, der arbejder med passion, siger han. For selvom “der er mange, der siger, at deres job er en livsstil, så er det det virkelig her”, lyder det.

“Her kan du ikke sætte tingene på hold og sige: Vi gør det på mandag. Nej, det gør vi ikke, for det skal ordnes nu. Nogen skal tage sig af det. Det kræver, at du har medarbejdere, der har passion for det større formål i det. Dem, som ikke bare er her for at tjene til huslejen,” siger han.

“Der er en fælles forståelse, som bringer folk tættere sammen. Det har man ikke på samme måde andre steder. Der kan man være samlet om et resultat, udviklingen af et nyt produkt eller et nyt marked, man skal indtage. Her er den fælles referenceramme dyrene, og dem sætter vi højest – hen over om man skal gå hjem klokken fire. Det stiller høje krav til en medarbejder, men det ligger dybt i kulturen, at sådan gør man,” fortsætter han.

Medarbejderne og ledelsen har været der i døgndrift, siger han. Det har krævet overskud, og at man “droppede offerrollen og forsøgte at bruge humor til at fortælle om den triste situation”. Alle i huset har siddet klar og opdateret DBA-annoncer. Medarbejderne og ledergruppen udviklede selv kampagnen videre til profiler på datingapps og videoer på Facebook, ligesom at Jon Diderichsen selv skrev et håndskrevet brev til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som blev til en såkaldt “buffer-annonce”, altså en gratis annonce, hvis pladsen er ledig, der blev trykt i aviser og blade.

Der har været behov for ekstra energi – og det er der fortsat, lyder det.

For mens 60 pct. af de almindeligvis 550.000 årlige gæster er udenlandske turister, vurderer Wonderful Copenhagen, at Danmark først vender tilbage til 2019-niveau i 2025. Og det rammer det danske akvarie hårdt.

“Der er vanskelige år forude. Lige nu mangler vi 3,5 mio. kr. mere, men i 2023 og 2024, hvis forudsigelserne holder, kommer vi til at mangle 30 mio. kr. igen til drift på et tidspunkt,” siger Jon Diderichsen.

“Dem skal vi så finde. For der findes ikke en volumenknap. Enten kører vi, eller også gør vi ikke. Vi kan ikke skrue ned, for – helt firkantet – så kan vi ikke holde dyrene i live,” siger han.