Bitcoin satte i 00’erne de første spor i sandet og er siden blevet efterfulgt af andre intelligente digitale penge. Meget tyder på at 2020’erne i eftertiden kommer til at stå som det årti,
hvor verden gik fra penge, som de fleste kender dem i dag, over til langt mere avancerede former for betalingsformater.

”Digitale penge 2.0 bliver en langt større komponent i samfundene i 2020’erne. Inden for betalinger bliver store tokens som Facebooks, Diem, ret vigtige og krypto-valutaer fortsætter med at stige i omfang og blive vigtigere,” forudser storbanken Citis førende finansanalytiker gennem to årtier, Ronit Ghose, og uddyber:

”Vi tror at alle digitale valutaer, som krypto og CBDC’s (digitale valutaer fra centralbanker, red.) vil vokse, på bekostning af traditionelle penge, også dem der flyttes digitalt.”

Større digitalisering af penge

Pengene er flyttet over mod online de seneste 10-15 år, men har stadig det samme format. Har man en seddel, er den ikke personlig og dit navn står ikke på den. Det samme gælder for konti, hvor man kan se beholdningen af penge, men det er stadig en I owe you fra
bankens side.

”Det er centraliserede penge, hvorimod kryptovaluta er decentraliseret,” forklarer Ronit Ghose.

De nye pengeformater har allerede nået nogle betragtelige niveauer. Citi estimerer, at værdien af verdens kryptovalutaer er gået forbi 13.000 mia. kr., hvilket er tre gange så
meget som i 2020, og ti gange så meget som i 2019.

For centralbankernes digitale valutaer (CBDC) adresserer de et marked på en værdi af svimlende 400.000 mia. kr., mener Citi.

Privatlivets fred

I den nye pengeverden kan man følge med i, hvad folk bruger deres penge på. Det giver problemer med privatlivets fred og potentielt kan man designe penge, så de kun kan bruges til bestemte formål.

”Det er smarte penge, der er programmerbare, men der er potentielt også meget farlige for samfundet,” advarer Ronit Ghose.

Han taler om de store tech-platforme kan udvikle deres egne valutaer, som Facebook, der vil
introducere deres egen Diem, men mangler myndighedernes godkendelse.

Diem er en efterfølger til Libra, som Facebook prøvede at introducere i 2019. Diem tænkes anvendt i Facebooks samfund, der tæller 3,3 mia. brugere. Finder man noget at købe på
Instagram, der er ejet af Facebook, vil Facebook så bare foreslå, at man betaler i deres valuta, Diem.

”I det tilfælde vil hverken banken eller en kortudsteder være med i den transaktion. Det er fundamentalt anderledes end i dag, hvor man eksempelvis kan bruge Mobilepay til sådanne transaktioner,” forklarer Ronit Ghose.

Han filosoferer over, at i internettets opståen argumenterede man for at samfundet ville blive mere decentraliseret.

”Men se hvad der er sket. I stedet for decentralisering har internettet givet og en masse globale selskaber, der er langt større end banker og langt mere magtfulde,” siger Citi-analytikeren og vurderer at nogle sociale medier næsten bliver set på som kirker, hvor man
kan skrifte.

”Den nye form af penge rækker langt videre end bare bankers overskud, men jeg tror på stærk regulering for at afværge nogle af de værste farer i den kommende verden,” siger han.

Læs mere om Citi's tanker om fremtidens penge herhttps://www.citivelocity.com/citigps/future-of-money/