Hvis du vil forstå de enorme bølgeskvulp, som har ramt de finansielle markeder den seneste tid, er der særligt et sted at kigge hen: Til Storbritannien.

Efter den britiske regering – med premierminister Liz Truss i spidsen – fremlagde en enorm, ufinansieret økonomisk pakke, fik økonomer og investorer travlt med at revurdere deres syn på Den Europæiske Centralbank (ECB).

Var centralbankchefen Christine Lagarde nu nødt til at hæve renten endnu mere, fordi inflationen ville løbe løbsk? Og kunne det samme gentage sig andre steder i Europa?

“Det gik meget hurtigt på bagkant af den finanspolitiske pakke i Storbritannien. Det ville ingen ende tage, hvor højt markedets forventninger skulle op,” siger Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank.

Konsensus i markedet lød i sidste uge, at ECB ville hæve renten til omkring 3,2 pct. Men så aflyste briterne den enorme skattepakke – og så måtte økonomerne og investorerne tilbage til skrivebordet og genoverveje deres forventninger til ECB.

Det tog kun en uge, og så var der skraldet 0,4 procentpoint af den rentetop, som økonomer og investorer nu spejder efter. Nu spår markedet, at renten topper i 2,8 pct. i juli næste år.

“Den kæmpestore finanspolitiske lempelse i Storbritannien fik forventningerne til at køre det sidste stykke op, men så trak briterne i land,” siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea.

“Når du ser så vilde bevægelser, skal der ikke ret meget til, før markedet sætter sig igen,” fortsætter han.

Det er dog ikke alene briternes kuldsejlede planer, som har fået investorerne til at sænke rentetoppen. Mange bed også mærke i, at den australske centralbank leverede et mindre rentehop end ventet i sidste uge.

“Det siger noget om, at vi måske ikke er så langt fra et sted, hvor det er slut med, at centralbankerne altid kommer med det forventede eller endnu mere,” fortsætter Anders Svendsen.

Vigtig finanspolitik

Den helt store ubekendte – i det samlede ECB-regnestykke – er dog finanspolitikken. Den aktuelle inflations- og energikrise har tvunget regeringer over hele Europa til at kaste en redningskrans ud til forbrugere og familier.

I Frankrig kan du få rabat på strømmen. I Tyskland kan du få rabat på togbilletten. I Spanien kan du få rabat på brændstof. Et kludetæppe af finanspolitiske pakker spreder sig, men investorerne er i tvivl om, hvilket ben de skal stå på.

“Det store skisma, som markedet forsøger at forstå lige nu, er finanspolitikken, fordi det er meget uigennemskueligt, hvordan det vil spille ud,” siger Piet Haines Christiansen og fortsætter:

“Det helt store spørgsmål er, om man risikerer, at inflationsforventningerne taber sit anker pga. af finanspolitikken.”

Selv lyder Danske Bank-analytikerens vurdering: “Det, som mange af tiltagene gør, er, at det holder gang i væksten. Men vi skal have væksten ned, så vi får styr på inflationen.”

I Nordea har Anders Svendsen samme opfattelse. Finanspolitikken er den absolut største risiko i øjeblikket, og vi skal undgå, at vi får et kapløb mellem politikere og centralbanker.

“Der kommer pakker stort set hver dag fra regeringer rundt i Europa i øjeblikket. Det har ikke udløst samme markedsreaktion som i Storbritannien. Men på et tidspunkt bliver det så generelle lempelser, at det begynder at blive inflationært. Dermed er der en risiko for, at vi kommer til at se flere renteforhøjelser, end der er lagt op til,” siger Nordea-analytikeren.

Fredag lander der samtidig en frisk jobrapport fra USA. En rapport, som også kan få afgørende betydning for, hvor markedet vurderer, at rentetoppen ligger.