Hun er bevæbnet til tænderne, da hun målrettet træder ind ad døren til auktionshuset Bruun Rasmussen i Bredgade i København onsdag 21. september 2022 for at erhverve sig malerier og andre effekter fra barndomshjemmet Valdemars Slot på Tåsinge.

På venstre hånd har 43-årige Louise Iuel Albinus sin fars armbåndsur og på højre ringfinger sin mors store brillantring, så begge afdøde forældre er med i ånden, og det giver mental styrke at bære arvestykkerne, når man kæmper for at få 12 generationers ejendele tilbage til slægtsgården.

Desuden er manden Nikolaj Albinus og veninden Anna von Lowzow, der selv er vokset op som komtesse på Lerchenborg Slot ved Kalundborg, med som støtte til det, som er årets mest omtalte auktion.

â‹ “Det er som at komme til en begravelse,” sukker Louise Iuel Albinus dybt, før auktionen begynder.

“Det er grænseoverskridende at være her, jeg er normalt ikke en person, der optræder i medierne. Og det er virkelig hårdt at se alle de effekter, der normalt hænger på Valdemars Slot. Men det skal nok gå. Jeg skal have tingene tilbage til slottet. Slægtshistorien er ikke bare min historie, men også hele Danmarks historie,” fortsætter hun, mens Anna von Lowzow supplerer:

“Jeg ser auktionen, som at Valdemars Slot genopstår. Nu skal vi bare sikre, at Duddi (Louises kælenavn,red.) ikke kommer til at betale for meget for sine familieportrætter.”

Fem års arvestrid

At Louise Iuel Albinus overhovedet er til stede hos Bruun Rasmussen denne onsdag eftermiddag for at købe familiens ejendele tilbage, er kulminationen på fem års arvestrid med søsteren, den langt mere mediekendte Caroline Fleming, efter at faderen lensbaron Niels Juel-Brockdorff døde i 2017.Citat

De to søstre arvede hver halvdelen af aktieselskabet bag Valdemars Slot, og Louise og hendes mand var henholdsvis direktør og bestyrelsesformand i selskabet. Caroline Fleming var utilfreds med, hvordan lillesøsteren og hendes mand drev selskabet og nægtede at skrive under på regnskabet, hvilket betød, at myndighederne sendte det til tvangsopløsning i 2021, og slottet blev derefter sat til salg.

Louise Iuel Albinus rejste efterfølgende overraskende ca. 60 mio. kr. til at købe søsteren ud af slægtens ejendom, men i processen tømte Caroline Fleming og sønnen Alexander Fleming slottet for indbo og indgav det til auktion hos Bruun Rasmussen, fordi Alexander Fleming ejede det. Hans far, den britiske milliardær Rory Fleming, der blev skilt fra Caroline Fleming i 2008, havde tidligere erhvervet sig alt indboet og overdraget det til sønnike.

Louise Iuel Albinus bad om lov til at købe nogle af de for slægten mest betydningsfulde malerier, møbler og genstande, før de blev sat på auktion, men både søsteren og hendes eksmand sagde blankt nej via deres advokater. I maj blev inventaret kørt væk i mange læs flyttebiler, og onsdag blev 91 effekter solgt på Bruun Rasmussen, mens yderligere 263 sælges på en netauktion, også hos Bruun Rasmussen, mandag 26. september.

Over min fatteevne

“Det er en historie langt udover min fatteevne,” siger journalist Ditte Okman, der bl.a. er kendt for sladderpodcasten “Det, vi taler om” på B.T., da jeg spørger hende, hvorfor historien har fået så meget opmærksomhed. Både hos hende og hos alle andre medier i Danmark.

“Der er det personlige drama, med to kendte i et lag i kongehusets periferi, hvor det udefra ser ud til, at den ene bekæmper den anden med næb og klør. En nærmest arketypisk historie om kampen mellem det ældste og yngste barn. Og så er der hele kulturarvsspørgsmålet ved Danmarks største slot,” siger Ditte Okman.

Hun fortsætter:

“Jeg ved ikke, hvem der er skurken. Men det ser mærkeligt ud, at det er så magtpåliggende for Caroline Fleming at splitte slottet og ødelægge dets historie og søsterens muligheder for at drive det videre. Det er svært at vide, hvad Duddi har gjort, men det virker nærmest hævngerrigt.”

Ditte Okman undrer sig også over, at Caroline og Alexander Fleming udsætter sig for omtalen, der indtil videre har sat dem i skurkerollen, når man tænker på, at vurderingen af de over 300 genstande på Bruun Rasmussens auktioner er under 10 mio. kr.

“De skal jo ikke bruge de penge. Det virker helt vanvittigt, for det er jo latterlige penge for dem at udsætte sig for at sværte deres navne til. Måske har Caroline Fleming mistet overblikket i processen, fordi der er et personligt lag i historien,” filosoferer Ditte Okman.

Tilbage på auktionen

Et kvarter før auktionen begynder kl. 14, sætter Louise Iuel Albinus sig på første række, sekunderet af Nikolaj Albinus og Anna von Lowzow på henholdsvis venstre og højre side. Hun klemmer sit bydenummer 40 i hånden og er parat.

Det er helt bevidst, at de har sat sig på første række, så alle andre til auktionen kan se, hvornår hun byder, og derfor forhåbentlig ikke byder med. Særligt på familieportrætterne af maleren Jens Juel frygter hun, at mange andre samlere vil byde.Citat

Kontrasten mellem de rungende tomme stuer på Valdemars Slot, som for nylig er blevet fotograferet til Bo Bedre, og de mange besøgende hos Bruun Rasmussen er slående. På stolerækkerne øjner man andre adelige og bl.a. to repræsentanter for familien Fleming. Caroline, Rory og Alexander Fleming er ikke til stede.

“Det er helt forkert. Effekterne hører hjemme på Valdemars Slot. Store huse har deres eget univers,” siger Susanne Rigsgrevinde von Platen-Hallermund, der bor på Visborggaard Slot ved Hadsund.

Hun er sammen med manden Rudolph til stede for måske at byde på nogle af de effekter, som Louise ikke byder på. Et stort maleri af Karel van Mander af Christian IV på hest kunne være interessant.

Auktionarius Kasper Nielsen, der også har ansvaret for samarbejdet med Fleming-familien, byder velkommen og sætter auktionen i gang præcis kl. 14. Første nummer, 201, er to portrætter af Schulin-adelsfamilien fra 1700-tallet, som bydes op til 130.000 kr. med en vurdering på 100.000 kr. Så er vi i gang.

Louise Iuel Albinus forholder sig nogenlunde i ro. De to Schulin-portrætter er ikke den nære familie. Ved nummer 203, portræt af Carl Juel (1696-1766), løfter hun for første gang sit nummer og får relativt let og til bare 20.000 kr. maleriet – i underkanten af vurderingen. Første forfader er tilbage på slottet.

Allerede ved nummer 204 må hun dog kæmpe hårdere for sin interesse. Et barokspejl får hun til 65.000 kr., mod en vurdering på 40-50.000 kr. Ved nummer 210 mister hun efter kamp en sukkerstrøer af sølv fra 1740.

“Jeg har slet ikke lyst til at byde – det er for trist det hele,” hvisker rigsgrevinden til mig under auktionen, da Christian IV er gået til en anden byder.

Nummer 228 er det første afgørende slag for Louise Iuel Albinus. Jens Juels portrætter af Frederik Juel og hustru Magdalene Lucie Charlotte Juel har hun i Weekendavisen fortalt om sin interesse for. På mange måder er hendes livshistorie tæt knyttet til hans.

“Han er en af de forfædre, jeg føler mig nærmest knyttet til, for vi deler lidt samme skæbne. Han mistede sin mor, da han var et par måneder gammel, og sin far, da han var seks år. Jeg mistede min mor, da jeg lige var fyldt syv, og jeg kan forestille mig, hvordan den lille dreng har haft det. Frederik fik en stedmor, Amalie, som Jens Juel også har malet, og jeg fik Molise. Både Frederik og jeg var heldige, at vi fik søde stedmødre, der tog sig af os. På maleriet ser han så rar ud, og det var han også i virkeligheden,” er Louise Iuel Albinus citeret for i Weekendavisen.

Hun ånder da også lettet op, da hammerslaget ender på 180.000 kr. mod vurderingen på 250.-300.000 kr. Det er, som om at andre bydere har lyttet til hendes bøn om, at familieportrætterne ikke bliver budt op.

Ja selv Kasper Nielsen og Jesper Bruun-Rasmussen på podiet og med hammeren ser ud til at forcere auktionen på familieportrætterne. Der klappes højlydt i lokalet, og Louise Iuel Albinus ser lettet ud. Hun smiler for første gang.

Over mere end to timer går auktionen sin gang, og der er kamp til stregen om mange af effekterne. På Livebid kommer der bud fra USA, England, Tyskland, Norge, Belgien, Rumænien m.fl., så der er stor interesse for auktionen – ikke kun i Danmark.

Louise Iuel Albinus byder på i alt 28 af de udbudte 91 numre. Ni får hun ikke, men familieportrætterne går til en rimelig pris og til hende. Til gengæld betaler hun langt over vurderingen for bl.a. et kinesisk tæppe (fire gange vurderingen) og slottets sølvtøj (60.-80.000 kr. i vurdering, hammerslag på 150.000 kr.).Citat

Samlet set løber hendes 18 numre op i 1,3 mio. kr. uden gebyrer, hvilket er meget tæt på vurderingen. Det samlede hammerslag for hele onsdagens auktion lyder på 8.132.500 kr., hvilket er over vurderingen på 5,6-7,6 mio. kr.

“Jeg er så lettet og taknemmelig over at få det tilbage,” siger hun med tårer i øjnene, da auktionen er overstået, og hele den danske presse kaster sig over hende.

“Jeg fik alt det, jeg ville have, og nu kan kulturarven fortsætte, og jeg kan holde fast på tingene til næste generation.”

Mediestrategien

Hun får et kram af Anna von Lowzow og sin mand, mens hun går ind i et baglokale for at komme sig. Da hun kommer tilbage, giver hun journalist Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen et knus.

“Hvis det ikke var for din artikel, er jeg ikke sikker på, at jeg havde fået Jens Juel-portrætterne til en god pris. Den betød, at samlere af Jens Juel ikke bød, og jeg er virkelig taknemmelig,” siger hun lidt mere fattet, men stadig med tårer i øjnene.

Anna von Lowzow fortæller, at hun og Louise Iuel Albinus løbende har talt om de mange medier, som har henvendt sig til Louise, og valget blev at tale med Bo Bedre og Weekendavisen.HTML

“Vi synes, at Bo Bedre var det rigtige sted at vise de tomme stuer på slottet, og at Poul Pilgaard fra Weekendavisen havde den rigtige tilgang til at ville tale om en slægt og dens betydning for danmarkshistorien. Det gjorde, at der blev en bekymring om, at Jens Juel-portrætterne ikke skulle gå for højt. Andre mennesker har deres familie i fotoalbums, Louises familie hang på væggene og kommer nu tilbage,” forklarer Anna von Lowzow.

Da de fleste journalister er gået, er det tid til lidt mere refleksion. Hun gav meget for det kinesiske tæppe og for sølvtøjet, fordi de udover malerierne betød noget særligt for hende. Det gule tæppe havde hendes far personligt købt til slottet, og sølvtøjet fra A. Michelsen fra 1906 var brugt både til hendes konfirmation og bryllup, og hendes far, farfar og oldefar har spist af det.

“Nu er det lettelsens tårer. Sorg er vendt til lettelse og glæde. Jeg gav et løfte til min far om, at jeg ville kæmpe til det sidste for Valdemars Slot, og det har jeg gjort. Det er gået meget bedre, end jeg troede, og jeg tror, at min far ville have sagt: godt kæmpet,” siger Louise Iuel Albinus.

“De sidste fem år har været en rejse for Nikolaj og mig, og det positive ved i dag er, at det ikke har gjort lysten mindre til stedet og rejsen. Jeg kan med kærlighed og stolthed bevare Valdemars Slot til næste generation,” uddyber Louise Iuel Albinus, der har døtrene Marie-Louise på 12 år og Elizabeth Rose på 10 år, og som med en baggrund som kunsthistoriker håber, at slottet kan åbnes igen som et kulturhus med udstillinger og koncerter.

Til spørgsmålet om hendes forhold til Fleming-familien er hun meget fåmælt og vil ikke sige noget. Bortset fra:

“Nu glæder jeg mig til, at Iuel Albinus-slægten fører slottet videre.”

Næste kamp er allerede på mandag, hvor 263 emner sælges på Bruun Rasmussens netauktion. Her er der også adskillige ting, som Louise Iuel Albinus vil byde på.

Børsen har forsøgt at få Caroline Fleming i tale, men familien ønsker ikke at deltage.

miso@borsen.dk