Apple Card, Google Pay, Libra og kreditkort fra Amazon - de store tech-virksomheder har inden for de seneste år været flittige til at spytte det ene finansielle produkt ud efter det andet.

Men de prøver egentlig ikke på at være bank. De vil have kundekontakt og data..

Amazon introducerede i juni et kreditkort til sine kunder, mens Apple lancerede Apple Card med støtte fra Goldman Sachs i august. 12. november introducerede Facebook sin kryptovaluta Libra som betalingssystem, hvor Google dagen efter udmeldte, at man fra 2020 ville tilbyde indlånskonti i samarbejde med Citigroup og Stanford Federal Credit Union.

Techgiganterne har dog ikke sat de nye finans-babyer i verden med ambitionen om at være banker. Det fortæller bl.a. fintech-virksomheden Modulr og venturekapitalfonden Omers Ventures til The Economist.

Banker er i bund og grund fabrikker, der omdanner kapital til finansielle produkter som banklån og realkreditlån, og i andet led en salgsstyrke og distributionsmekanisme.

Og netop det sidste er de store tech-virksomheder interesserede i. Lisa Ellis fra forskningsvirksomheden Moffett Nathanson siger til The Economist, at Apple og Google ved at tilbyde betalingsløsninger leder efter endnu en mulighed for at få forbrugere til at "beholde telefonen under puden om natten," mens Amazon ønsker at beholde betalinger inden for virksomheden selv, så brugere teknisk set aldrig forlader platformen.

Overordnet set er målet - som den generelle indtjeningskilde for tech-giganterne - dataindsamling af forbrugernes vaner. Det kan styrke reklamer og promovering af produkter, og i sidste ende et produkt som f.eks. finansiel rådgivning, siger en unavngiven investor til The Economist.

Fælles for de techvirksomhederne er, at de primært har fokuseret på ren betaling - og at disse har haft begrænset succes.

Ifølge The Economist har Google Pay 12 mio. kunder i USA, mens kun 14 pct. af landets husholdninger med kreditkort bruger Apple Pay mindst to gange om måneden. Kun 5 pct. af det antal brugere, der benytter sig af PayPal-konti, har Amazon Pay, mens Facebooks Libra har mistet opbakning fra mange tidligere tilhængere i tech- og finansverdenen.

Det står i stærk kontrast til eksempel kinesisk Big Tech's succes: Både WeChat Pay og Alipay har hver især opnået over en milliard brugere siden 2013 og behandler transaktioner svarende til en tredjedel af Kinas samlede privatforbrug.

At betalingsprodukterne fra Google og co. ikke har fået samme opbakning i vesten skyldes bl.a., at den vestlige verden allerede har et udbredt kreditkortmarked, og at markedet ligger under for langt større finansiel regulering med bl.a. højere krav til licenser.

kunne dog fornylig fortælle, at f.eks. Jyske Banks kunder bruger Apple Pay 25 pct. mere til betaling i butikker end Mobilepay, der dermed for første gang får baghjul i betalingskrigen i Danmark.

De finansielle myndigheder har hidtil set positivt på nye spillere på finansmarkedet, der kan katalysere nødvendig innovation i en gammeldags sektor. Men et sats på et tættere samarbejde med de etablerede banker kan både modernisere sektoren og styrke de multinationale virksomheders markedsdominans yderligere:

"Vores strategi kommer til at være at samarbejde med banker og det finansielle system. Det kan være en noget længere vej, men den bliver mere holdbar," sagde vicedirektør Caesar Sengupta til Wall Street Journal, da Google lancerede Google Pay.

EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der har profileret sig på at udfordre bl.a. Googles monopol, udtalte sig dog for nyligt mere skarpt og italesatte de demokratiske udfordringer ved tech-giganters potentielle magt på finansmarkedet:

"Vi kan godt gå efter potentialet. Men vi bør også gøre noget for at kontrollere de mørkere sider," sagde hun på den årlige Web Summit i Lissabon i begyndelsen af november ifølge The Economist.

Også Forbrugerrådet Tænk har i Danmark udtrykt en vis skepsis over for især Apples fremmarch:

"Vi synes, at Apple bruger sin dominans på markedet til at tvinge forbrugerne over i nogle Apple-apps. Og det synes vi, er meget kritisabelt," sagde økonom med ansvar for bl.a. betalingsområdet Ida Marie Moesby tiltidligere på måneden.