Efter næsten et årti med konstant faldende renter, går pilen nu den anden vej. Med torsdagens forhøjelse af centralbankrenterne må erhvervsvirksomhederne formentlig se i øjnene, at den gennemsnitlige udlånsrente på banklån stiger med knap en tredjedel, mens privatkunder kan forvente en rentestigning på 20 pct. Og alt tyder på, at renterne vil stige yderligere i både oktober og december.
Helt som ventet fulgte Nationalbanken i kølvandet på rentebeslutningen fra Den Europæiske Centralbank, og hævede den toneangivende indlånsrente fra minus 0,1 pct. til plus 0,65 pct.
Historisk årti
Dermed slutter en historisk periode. Nationalbanken var nemlig den første centralbank i verden, der 5. juli 2012 indførte negative renter, hvilket der næsten uafbrudt har været de følgende ti år.
Men langt hovedparten af de danske banker mangler stadig at sige, hvad Nationalbankens renteforhøjelse torsdag kommer til at betyde for kunderne.
Nordea oplyste dog kort efter Nationalbankens rentebeslutning, at udlånsrenterne vil blive hævet med op til 0,75 procentpoint. Men samtidig, at private kunder kan få en positiv rente på op til 0,75 pct. på visse typer konti og under bestemte betingelser.
Typisk reagerer bankerne meget hurtigt, når Nationalbanken ændrer den toneangivende rente. Især i forhold til udlånet, mens billedet formentlig vil være noget mere mudret i forhold til indlånsrenterne.
“Min forventning er klar: Bankerne kommer til igen at hæve udlånsrenterne med det samme, som Nationalbanken hæver renten med. For de progressive banker bliver det nok en lidt svær pressemeddelelse at skrive: Vi fastholder indlånsrenter og hæver udlånsrenterne,”skrevBørsens finanskommentator, Per Grønborg, i en kommentar inden udmeldingerne fra Nationalbanken og Nordea.
Flest variable banklån
Tal fra Nationalbanken viser, at det er rigtigt mange lån, hvor bankerne kan ændre udlånsrenten med kort varsel.
Ved udgangen af juli havde danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere i alt banklån for ca. 900 mia. kr. Og heraf kan renten ændres på lån for 644 mia. kr. med blot en måneds varsel. Og det er blot 14 pct. af bankudlånet, hvor renten er bundet fast et år eller mere.
Derfor skal langt hovedparten af bankkunder med lån forvente at få et brev fra banken om, at deres renter vil blive sat op. Og relativt set kan stigningerne blive voldsomme.
For ifølge Nationalbanken betalte den gennemsnitlige erhvervskunde i juli 2,11 pct. i rente på banklån, mens selvstændige, herunder landmænd, i snit betaler 3,45 pct. og lønmodtagere og pensionister i snit i juli betalte en rente på 3,19 pct.
Beregninger foretaget af Børsen viser, at hvis bankerne hæver renterne på de udlån, hvor renten hurtigt kan ændres, så vil det øge den gennemsnitlige rente med 0,65 procentpoint.
Regning på 4,2 mia
Hvis det lægges til de nuværende udlånsrenter, så vil den gennemsnitlige rente på udlån til virksomheder stiger med 31 pct., mens den for selvstændige stiger med 19 pct. og for privatkunder med 20 pct.
â‹For de 644 mia. kr. i bankudlån, hvor renten kan ændres med kort varsel, vil det give en ekstra renteudgift på ca. 4,2 mia. kr. på årsbasis, hvis alle banker hæver udlånet med det, de kan.
Højere renter har dog også fordele. For ifølge Nationalbanken betalte de danske privatkunder i juli netto næsten 120 mio. kr. i negative indlånsrenter, mens selvstændige og erhvervsvirksomheder betalte 255 mio. kr. Omregnet til årsbasis giver det i alt udgifter for bankkunderne på 4,5 mia. kr., og den udgift må forventes at forsvinde nu.
Men det bliver dog nok en stakket frist. Danske Bank, der korrekt forventede, at Den Europæiske Centralbank torsdag ville hæve sin indlånsrente med 0,75 procentpoint, forventer en yderligere stigning i eurozone-renten på 0,5 procentpoint til oktober, samt 0,25 procentpoint på rentemødet i december.
Også de rentestigninger må forventes at få fuld gennemslagskraft over for bankkunderne, men typisk har bankerne været betydeligt mere tilbageholdende med at lade renteforhøjelser slå igennem på indlånsrenterne.
Nordea ændrer stil
“Mit bud er, at de store banker kommer til at hæve renten til nul på almindelige indlånskonti. De kommer måske til at betale renter på pensionskonti,” skrev Per Grønborg inden udmeldingen fra Nationalbanken og Nordea, og fortsatte:
“Det frække bud er, at de bruger de it-systemer, de har udviklet til at håndtere negative renter, således at indlån under f.eks. 100.000 stadig får nul i rente, mens indlån over grænsen får en begrænset positiv rente.”
Og det er præcis, hvad Nordea vil gøre. Her vil banken tilbyde privatkunder en rente på 0,4 pct. for beløb under 100.000 kr. på pensions- og opsparingskonti, mens der tilbydes 0,75 pct. på beløb over 100.000 samt på børne- og boligopsparing. Men almindelige lønkonti vil få en rente på 0 pct.
Selv om Nordea altså nu vil tilbyde en indlånsrente, der er højere end Nationalbankens rente, så skal man lægge mærke til, at det kun er for udvalgte konti og beløbsstørrelser.
