Forenet Rusland, der er præsident Putins regeringsparti, foreslår nu at nationalisere udenlandske virksomheders fabrikker i Rusland, hvis de lukker dem ned på grund af krigen i Ukraine.
Dermed kan dansk erhvervsliv, der har store milliardinvesteringer i klemme i Rusland, risikere at blive ramt hårdt.
I erhvervslivet har der de seneste dage bredt sig en frygt for, at Rusland vil nationalisere aktiver, der er ejet af udenlandske virksomheder, fortæller flere kilder til Børsen.
“Frygten for at blive eksproprieret fylder hos de danske virksomheder, men de havde håbet, at det ikke ville komme dertil. Nu er det reelt der, hvor tingene begynder at bevæge sig hen,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU- og International chef hos Dansk Erhverv.
I Danmark, hvor virksomheder ifølge Danmarks Statistik har 155 datterselskaber og 21.500 ansatte i Rusland, har stribevis af selskaber den seneste tid indstillet deres russiske aktiviteter eller aflyst dem fremadrettet på ubestemt tid for at lægge afstand til Ruslands krigstog eller af frygt for at blive ramt af sanktioner fra EU, Storbritannien og USA.
Det gælder eksempelvis virksomheder som vindueskoncernen Velux, pumpekoncernen Grundfos samt rederiet Mærsk. Andre virksomheder som Carlsberg og Rockwool har meldt ud, at de opretholder deres drift i Rusland.
Hans Henrik Beck, ledende partner i Norden hos det amerikanske konsulenthus Bain & Company, betegner det som en uhyre kompleks situation, som virksomhedsledere står i lige nu, hvor de skal tage hensyn til mange variabler.
“Jeg tror, at når du står på toppen af isbjerget, vil folk sige, at de skal ud af Rusland og sende et klart signal til Putin. Når beslutningstagere kommer ned under overfladen, så ser de, at der er rigtig mange modsatrettede kræfter, som de også skal tage højde for, inden de hiver stikket ud. Det er det, der gør den her situation så svær for virksomhederne,” siger Hans Henrik Beck.
“Et stort slag”
Virksomheders masseflugt fra Rusland fik i fredags den russiske vicepremierminister, Andrej Belousov, til at skitsere tre muligheder for udenlandske virksomheder i Rusland:
Enten opererer man som hidtil i Rusland, og ellers må udenlandske aktionærer overføre deres værdier til russiske partnere og komme igen på et senere tidspunkt. Sidste mulighed er, at virksomhederne lukker deres produktion selv og afskediger deres ansatte.
Mandag aften tog Vladimir Putins parti, Forenet Rusland, skridtet videre:
“Forenet Rusland foreslår nationalisering af produktionsenheder fra selskaber, der annoncerer deres exit og lukning af produktionen i Rusland under den særlige operation i Ukraine,” udtaler Andrei Turchak, senator og generalsekretær i Forenet Rusland, i en meddelelse på partietshjemmeside.
“Dette er et ekstremt tiltag, men vi vil ikke tolerere at blive dolket i ryggen, og vi vil beskytte vores folk. Dette er rigtig krig, ikke mod Rusland under et, men mod vores befolkning,” lyder det videre fra Andre Turchak.
Bliver forslaget til virkelighed, vil det potentielt kunne ramme danske virksomheder hårdt, idet de har investeret et stort tocifret milliardbeløb i Rusland. Det haren kortlægning fra Danmarks Statistik og Nationalbanken tidligere vist.
“Det vil være omfattende særligt for dem, der har gjort investeringer derovre gennem en årrække. De må afskrive hele værdien af det. Det vil være et stort slag for dem,” siger Lasse Hamilton Heidemann fra Dansk Erhverv.
Ifølge Aage V. Nielsen, direktør og ejer af Vitus Bering Management med kontor i Moskva og København, er virksomhederne opmærksomme på risikoen for en nationalisering.
Er danske virksomheder også bekymrede for, om der kan ske nationalisering af udenlandsk ejede selskaber?
“Ja, det er noget af det, virksomhederne må forholde sig til. Men på den anden side er det foreløbigt bare trusler. Jeg har ikke set, at der er lavet et eneste stykke juridisk papir på det. Og min erfaring fra alle de andre konflikter, vi har haft – hvor vi havde sanktioner – altså under de to Tjetjenienkrige og i 2014 (Hvor Rusland annekterede Krim,red.), der var der ikke nogen, der turde trække nationaliseringskortet, fordi russerne godt er klar over, at de ikke kan klare sig uden udenlandske investeringer,” siger Aage V. Nielsen.
Vitus Bering Management har siden 1989 rådgivet danske virksomheder om strategi, salg, markedsføring og etablering af produktion på det russiske marked samt rekruttering af russiske ledere.
Handler om ansatte
Bryggerigiganten Carlsberg og stenuldsproducenten Rockwool, der er blandt de virksomheder i Danmark med de mest omfattende aktiviteter i Rusland, har meddelt, at de fortsætter deres aktiviteter i Rusland. Begge selskaber har dog stoppet nye investeringer i landet.
For Rockwool er Rusland et vigtigt vækstmarked, hvor de har fire fabrikker og 1200 ansatte. Hos Carlsberg sidder man på 27 pct. af det russiske ølmarked og har otte fabrikker med dertilhørende 8400 ansatte.
Rockwool ønsker ikke at kommentere forslaget fra Forenet Rusland.
Hans Henrik Beck fra konsulenthuset Bain oplever, at virksomhederne med russiske aktiviteter er mere bekymrede for deres ansattes ve og vel, end de er for, hvad der sker med deres aktiver.
“En ting er, at du kan kalkulere et tab på dine aktiver. Det kan du forholde dig til. Noget andet er, at du sidder med en række mennesker, hvor du gambler med deres ve og vel, hvis du ikke tænker dig om og bare laver spontanreaktionen og hiver stikket ud,” siger Hans Henrik Beck.
Ikke uden fortilfælde
Det er ikke uden fortilfælde, at den russiske præsident Vladimir Putin kan finde på at nationalisere virksomheder uden videre.
Det skete eksempelvis i 2000'erne, da den nu fallerede oligark Mikhail Khodorkovskij, der engang var blandt Ruslands rigeste, lagde sig ud med Putin. Efter Khodorkovskij kritiserede Putin og i øvrigt luftede tanker om sine egne politiske ambitioner, blev han i 2003 anholdt for underslæb og hvidvask af penge.
Efterfølgende blev Mikhail Khodorkovskijs olieselskab Yokos solgt til det statsejede Rosneft til langt under markedsværdi.
Lektor og cand. mag. i historie Martin Ammitsbøll Husted har igennem flere år beskæftiget sig med russiske forhold, og han vurderer, at der er en risiko for, at Rusland vil ty til nationalisering af aktiver.
“Jeg vil gå så vidt at sige, at det måske kan ende med beslaglæggelser, men det kan være svært at se, hvad russerne vil bruge det til. Det vil sende chokbølger igennem det internationale erhvervsliv og føre til kapitalflugt,” siger Martin Ammitsbøll Husted.
Underdirektør Peter Thagesen fra Dansk Industri, DI, er ikke meget overrasket over forslaget fra den russiske regering, der efter hans opfattelse er en reaktion på omverdenens mange restriktioner mod landet efter invasionen af Ukraine.
“Vi ser en vis overimplementering af sanktionerne, fordi de er så omfattende. Mange har ikke helt overblikket og drosler derfor ned for aktiviteterne eller sætter dem på hold i Rusland. Vi skal se det russiske modsvar i det lys. Russerne vil selvfølgelig forsøge at stresse virksomhederne til at opretholde det normale niveau i landet,” siger Peter Thagesen.
